Hués smukke citadel lå som resten af den gamle hovedstad i ruiner efter Vietnam-krigen.

© Polfoto/Corbis

Vietnams kulturperle blev bombet til ukendelighed

Slaget om Hué var et af de længste og blodigste i Vietnam-krigen. Kampe og summariske henrettelser kostede tusindvis af menneskeliv, og massive bombardementer lagde den smukke by i ruiner

21. februar 2018 af Kalinka Bro-Jørgensen

“Incoming!” skreg James M. Mueller. Han væltede ud af feltsengen og videre ud i natten kun iført hjelm, fragmentationsvest og badesandaler og med et gevær under armen. 

Ildkuglerne, der fik nattehimlen over Vietnams tidligere hovedstad Hué til at bryde ud i lys lue nytårsaften 1968, var ikke fyrværkeri, men spærreild. Ingen var forberedt på angrebet. Nordvietnam og Sydvietnam havde indgået en våbenhvile i dagene omkring nytår, som vietnameserne fejrer med den ugelange nytårsfest tet. 

Over halvdelen af de sydvietnamesiske soldater i Hué havde fri på grund af festen. Dertil kom, at den amerikanske hærs tilstedeværelse i byen var begrænset til en lejr med kun 200 soldater.

Hué var kommet nådigt gennem krigens første årti på grund af dens status som Vietnams kulturelle, historiske og intellektuelle højborg. 

Byen var ellers strategisk placeret ved motorvejen fra Da Nang til fronten og kun 100 kilometer syd for den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydvietnam.

Ingen gik fri i Hué-massakre

I de mørke timer af nytårsfestens første døgn var freden forbi. 31. januar 1968 satte den nordvietnamesiske hær og Viet Cong-militsen ind med et enormt koordineret overraskelsesangreb. 

80.000 tropper gik til angreb på flere end 100 byer i Sydvietnam i den såkaldte Tet-offensiv, opkaldt efter nytåret.

Den nordvietnamesiske hær og Viet Congs guerillasoldater løb hurtigt fjenden over ende og begyndte efter få timer at henrette tusindvis af embedsmænd, militærpersoner og andre med tilknytning til den sydvietnamesiske regering i den såkaldte Hué-massakre. 

Også civile amerikanere og andre udlændinge blev dræbt.

Inden solopgang var hele den gamle bydel indtaget – både citadellet, politistationen og regeringskontorerne syd for Parfumeflodens bredder. 

Den sydvietnamesiske og den amerikanske hær formåede kun at holde stand i deres lejre.

Amerikanernes modsvar var en regn af bomber fra både luften og amerikanske krigsskibe. Herefter kunne den amerikanske og sydvietnamesiske hær fortsætte kampene mod Viet Cong, og i de næste fire uger kæmpede de fra dør til dør om byen.

Især Hués citadel blev hårdt ramt af bomberne, da mange af kampene var koncentreret her.

Til sidst blev den nord-vietnamesiske hær sendt på flugt, og et af de længste og blodigste slag i Vietnamkrigen var forbi. James M. Mueller overlevede slaget, mens 221 af hans kammerater fra den amerikanske hær mistede livet.

Den 31. marts 1975 besatte den nordvietnamesiske hær igen Hué, og denne gang blev angrebet begyndelsen til enden på Vietnam-krigen. En måned efter Hués fald var krigen slut. 

Hués citadel har været igennem en omfattende restaurering, og bydelen byder på en rigdom af templer og pagoder.

© Shutterstock

Fra ruin til turistparadis

Hué lå i ruiner efter krigen, og først i de seneste år er der sat fart på en omfattende restaurering af de historiske bygninger.

En spadseretur mellem citadellets næsten 13 meter tykke mure og de mange voldgrave byder på smukt restaurerede templer, pavilloner og pagoder fra begyndelsen af 1800-tallet. 

Citadellet byder også på museer, hvor de besøgende kan gå på opdagelse i historien om Hué før under og efter den krig, der lagde byen i ruiner nytårsmorgen 1969.

Måske er du interesseret i...

Læs også