Giftmordernes favoritter
Det giftige stof skader blandt andet blodkar og kroppens byggesten. Det kan give brændende mavesmerter, opkastning og diarré. Til sidst giver kroppen op.
Her er historien om giftmordernes favoritter og deres dødsofre.
Indholdsoversigt
Skarntydesaft
Det mest berømte skarntyde-offer er filosoffen Sokrates, der blev dømt til døden ved indtagelse af skarntydeafkog i 399 f.Kr.
Henrettelsesmetoden var forbeholdt overklassen, fordi den gradvise lammelse, giften giver, blev opfattet som en smertefri og værdig død.
Det fortælles, at en beundrer, jamrede over, at Sokrates skulle henrettes med urette, hvortil han svarede:
“Ville du hellere have, jeg skulle aflives med rette?” Sokrates' død beskrives som smertefri – han talte med sine venner til det sidste.
Kendt dødsoffer: Sokrates
Sokrates blev dømt til døden for blasfemi og for at forføre Athens ungdom.
- Fordele: Skarntyde er let at få fat i.
- Symptomer: Musklerne svækkes, hvorefter der indtræder kramper. Offerets åndedrætsmuskulatur lammes, og det fører til kvælning.
- Modgift: Ingen.
Arsenik
Arsenik kan let camoufleres i mad og drikke og har derfor været meget populært blandt snigmordere.
Men komponisten Tjajkovskij brugte det i 1893 til at begå selvmord, da han blev udsat for afpresning pga. sin homoseksualitet.
Kendt dødsoffer: Pjotr Ilitj Tjajkovskij
- Fordele: Giften var før i tiden let tilgængelig i bl.a. rottegift og fluepapir.
- Symptomer: Symptomerne ligner madforgiftning – offeret får voldsomme opkastninger og diarré. Arsenik får blodkarrene i kroppen til at springe, organerne sætter ud, og offeret dør i kramper.
- Modgift: Medikamentet Dimerkaprol, som også hjælper mod bl.a. kviksølvsforgiftning.
Belladonna
Kejser Nero kom til magten, da det i år 54 lykkedes hans mor, Agrippina, at forgifte sin mand og Neros stedfar, kejser Claudius.
Siden menes han at have forsøgt at dræbe sin mor med belladonna tre gange.
Kejser Nero og hans mor menes at have stået bag en del mord, som de bestilte hos den professionelle giftmorderske Locusta.
Kendt morder: Kejser Nero
Kejser Nero var en stor tilhæng-er af giftmord og overlevede selv flere drabsforsøg med gift.
- Fordele: Belladonnadråber, der indeholder giftstoffet atropin, er lettilgængelige. De giftige dråber udvindes af bl.a. galnebær, der er udbredt i Syd- og Mellemeuropa.
- Symptomer: Hallucinationer, udvidede pupiller, sviende og tør hud, febertilstande, opkastning, abnormt hurtig hjerteaktion, rystelser, forhøjet blodtryk, ukontrollerede bevægelser og krampe.
- Modgift: Blev fundet i 1935.
Cyanid
Heinrich Himmler var leder af SS, Gestapo og en af de hovedansvarlige for de nazistiske udryddelseslejre, hvor jøder og sigøjnere blev henrettet, bl.a. med Cyklon B – en cyanidholdig gas.
Det var derfor skæbnens ironi, at han ligesom andre ledende nazister valgte at begå selvmord med cyanid.
Da det stod klart, at krigen var tabt, forsøgte Himmler at stikke af forklædt som gendarm. Men han blev fanget 22. maj 1945 ved Bremen af en engelsk hærenhed.
Imens en militærlæge undersøgte ham, bed Himmler i en giftampul, han havde gemt i munden, og døde.
Kendt dødsoffer: Heinrich Himmler
Da Himmler blev taget til fange af britiske styrker, begik han selvmord med en cyanidkapsel.
- Fordele: Virker øjeblikkeligt.
- Symptomer: Medfører kramper, åndedrætsstop og bevidstløshed.
- Modgift: Findes, men skal gives meget hurtigt, efter forgiftningen er indtrådt.
Grøn fluesvamp
Et måltid mad med grøn fluesvamp tog i 1534 livet af pave Clement 7. Bare én svamp er nok til at slå en voksen ihjel, og paven døde under store lidelser.
Gerningsmændene blev aldrig fundet, men eftertiden kan glæde sig over, at Clemens 7. få dage inden sin død bestilte Michelangelos udsmykning af Det Sixtinske Kapel.
Grøn fluesvamp forveksles ofte med champignon og tegner sig fx for 90 pct. af de registrerede svampedødsfald i Nordamerika.
Kendt dødsoffer: Pave Clement 7.
- Fordele: Kan let skjules i mad. Den aktive gift påvirkes ikke af, at svampen opvarmes og tilberedes.
- Symptomer: Opstår 10-16 timer efter indtagelsen. Kan forveksles med madforgiftning, der tilsyneladende aftager, men symptomerne blusser op igen, og offeret dør af lever- og nyresvigt.
- Modgift: Ingen.