Da vi første gang introduceres for Thomas Shelby (Cillian Murphy) i Steven Knights dramaserie “Peaky Blinders”, rider han gennem Birminghams slumkvarter. Året er 1919, og Thomas Shelby er netop vendt tilbage til sin fødeby efter at have tjent sit land som soldat under 1. verdenskrig.
Symbolikken i introscenen er lige så tyk som den smog, der ligger over Birmingham: En ny sherif er ankommet til byen. Og det lover ikke godt for den ro og orden, som ordensmagten forgæves forsøger at håndhæve i slumkvarteret.
Thomas Shelby er leder af Peaky Blinders – en forbryderbande centreret omkring Shelby-familien, som stjæler, slås og myrder sig til tops. Udstyret med en sixpence med barberblade i foret indtager medlemmerne af Peaky Blinders forbryderverdenen med stil.
Se traileren til den første sæson af “Peaky Blinders”
Bander var konger af slummen
“Peaky Blinders” er inspireret af historier, som serieskaberen Steven Knight fik fortalt af sine forældre, da han var barn. Forældrene voksede op i Birmingham i 1920’erne, og da moren var ni år, arbejdede hun for en ulovlig bookmaker, som brugte børn til at tage imod væddemål, fordi de ikke kunne blive anholdt.
Farens onkel var en del af banden Peaky Blinders, der terroriserede Birmingham i starten af 1900-tallet – akkurat som i serien. Steven Knight tager sig dog gevaldige kunstneriske friheder.
I 1920’erne var Birmingham ganske rigtigt plaget af ikke blot én, men flere bander, som gik under fællesbetegnelsen Peaky Blinders, men på dette tidspunkt var bandernes greb om magten svækket gevaldigt.
Virkelighedens Peaky Blinders havde deres storhedstid i slutningen af 1890’erne, hvor de var involveret i al tænkelig kriminalitet fra smugleri og røverier til kidnapning og mord. Banderne opstod som følge af den enorme fattigdom, der plagede Birmingham i slutningen af 1800-tallet.
Særligt for unge mænd var den eneste vej ud af armoden ofte gennem vold og tyveri som medlemmer af forskellige bander, der gik under fællesbetegnelsen Peaky Blinders.
Når TV-serien portrætterer Peaky Blinders som én homogen bande, er det altså fri fantasi. Det samme er de primære karakterer, som TV-serien følger. Shelby-familien har aldrig eksisteret i virkeligheden, og bandens magtfulde indflydelse over først Birmingham og senere store dele af England er også stærkt overdrevet.
Sæson fem glemmer fakta
Selvom kronologien ikke helt passer, og personerne er opdigtede, må seriens første sæson siges at være et lettere overdrevet, men dog nogenlunde realistisk billede af den kriminelle underverden i Birmingham. Mange af de rivaliserende bandeledere bygger også på virkelige personer.
I de senere sæsoner, der udspiller sig helt frem til 1930’erne, vokser Shelby-familiens magt sig dog til så utrolige højder, at de kommer i kontakt med virkelige personer som Winston Churchill og fagforeningslederen Jessie Eden.
“Shelby-familien er vævet ind i Storbritanniens og Europas politiske stof i 1920’erne og 1930’erne”, har Steven Knight udtalt. Men selvom historiske personer og begivenheder optræder i serien, er de altid tilpasset seriens univers og har sjældent meget at gøre med virkeligheden.
I sæson fem er Thomas Shelby fx blevet valgt ind i det britiske parlament, samtidig med at hans kriminelle imperium vokser sig til uanede højder. Sæsonen foregår under opblomstringen af fascismen i 1930’erne, og store dele af plottet er centreret omkring Thomas Shelbys forsøg på at likvidere politikeren Oswald Mosley, den virkelige leder af det første fascistiske parti i Storbritannien. Historikerne kender dog ikke til et eneste attentantforsøg på Mosley.
“Peaky Blinders” er som en gangsterudgave af “Forrest Gump”. Ligesom Tom Hanks’ enfoldige karakter sætter den fiktive hovedperson Thomas Shelby aftryk på nogle af de mest skelsættende historiske begivenheder op gennem 1920’ernes og 1930’ernes England.
Det er stærkt underholdende, utrolig stilsikkert fortalt og blændende spillet, men som historisk portræt af en berygtet forbryderbande er “Peaky Blinders” omtrent lige så autentisk som fiktionsfilmen “The Godfather”.