Elsket kejserinde møder sin skæbne

Den østrig-ungarske kejserinde Elisabeth, blandt beundrere kaldet Sisi, er elsket og feteret af sine undersåtter. Da hun en dag i 1898 bliver angrebet på åben gade, affærdiger hun da også overfaldet som et simpelt røveriforsøg. Men sammenstødet viser sig hurtigt at være af langt alvorligere karakter.

Den østrig-ungarske kejserinde Elisabeth, blandt beundrere kaldet Sisi, er elsket og feteret af sine undersåtter. Da hun en dag i 1898 bliver angrebet på åben gade, affærdiger hun da også overfaldet som et simpelt røveriforsøg. Men sammenstødet viser sig hurtigt at være af langt alvorligere karakter.

Pictorial Press Ltd/Imageselect

Kejserinde Elisabeth var i strålende humør, da hun lørdag den 10. september 1898 ved middagstid forlod luksushotellet Beau Rivage ved Genève-søen. Efter en morgen med indkøb i byens fornemme butikker var hun klar til at tage på sejltur.

Selvom den 60-årige Elisabeth var gift med en af Europas mægtigste mænd, Østrig-Ungarns kejser Frans Josef, færdedes hun helst uden vagter. På turen ned til damperen lod hun sig derfor kun ledsage af sin hofdame, Irma Sztáray.

At nogen ville skade Elisabeth, forekom da også de fleste usandsynligt. Den milde og smukke kejserinde, blandt beundrere kaldet Sisi, var højt elsket af sine undersåtter. Selv satte hun sin lid til forsynet.

“Jeg er altid på vej mod min skæbne, og intet kan forhindre, at jeg møder den, når tiden er inde”, erklærede hun kort før rejsen.

“Kejserinden er dødeligt såret. Vend venligst om med det samme”. Irma Sztáray, hofdame

De to kvinder anede heller ikke uråd, da en mand pludselig målrettet styrede imod dem, mens de krydsede den lille park, som lå mellem hotellet og kajanlægget.

Elisabeth ville træde til side, men før hun nåede at flytte sig, hævede manden sin højre arm. Af al kraft slog han hånden mod kejserindens bryst. Så stak han af i løb.

Kejserinden faldt bagover, men kom hurtigt på benene. “Det er ingenting”, affærdigede hun hofdamen. Manden havde været en simpel røver, blev de enige om.

Hofdame frygtede hjertetilfælde

Få minutter senere gik kejserinden ombord på damperen, men næppe havde hun sat fødderne på dækket, før hun faldt besvimet om.
Bekymret spurgte kaptajnen, om han skulle vente med at sejle. Hofdamen afviste forslaget. På kejserindens vegne bad hun ham fyre op under kedlerne og forlade havnen.

Mordet vakte opsigt i hele Europa. Billedet er fra den franske avis Le Petit Journal.

© Pictorial Press Ltd/Imageselect

Kejserinden stikkes ned

Luigi Lucheni angreb pludseligt og uventet Kejserinde Elizabeth midt på åben gade.

Elisabeth forblev imidlertid bevidstløs, og det gjorde Irma Sztáray nervøs. Hofdamen frygtede, at sammenstødet på vejen havde givet kejserinden et hjertetilfælde.

Bekymret løsnede hun Sisis stramme klæder – og gis­pede ved synet af den blodplet, som langsomt bredte sig på chemisen og det fine silkekorset.

“Kejserinden er dødeligt såret. Vend venligst om med det samme”, meddelte hun kaptajnen med tilkæmpet ro.

Få minutter senere lagde damperen til kaj i Genève. På en båre lavet af to årer og et stykke sejldug bar seks søfolk den bevidstløse kejserinde tilbage til Hotel Beau Rivage.

“Jeg kom til Genève med det formål at dræbe en kongelig person”. Luigi Lucheni, anarkist og morder, 1898.

“Kort tid efter ankomsten sukkede hun dybt to gange. Det var de sidste livstegn fra hende”, fortalte hotel­bestyreren senere.

Kejserinde forblødte langsomt

Siden blev kejserinden obduceret af en læge. Hans undersøgelser afslørede, at en skarp genstand havde gennemboret hendes hjerte og venstre lunge. Mordvåbnet havde været så spidst, at det efterlod et meget lille hul. Kejserinden var langsomt forblødt.

På det tidspunkt var mordvåbnet allerede fundet – en fil. Det samme gjaldt gerningsmanden: Luigi Lucheni, en 25-årig forhutlet italiener med anarkistiske tilbøjeligheder, blev pågrebet straks efter overfaldet. Han tilstod med det samme.

Kongelige, adelige og en stor folkemængde fulgte den 17. september 1898 den afholdte Elisabeth til hendes sidste hvilested i Kapucinerkirken i Wien.

© Vasárnapi Ujság

Lucheni havde holdt udkig ved hotellet og var fulgt efter kejserinden.

“Jeg kom til Genève med det formål at dræbe en kongelig person. Jeg ville statuere et eksempel for alle, der lider uden at gøre noget for at forandre tingene”, forklarede han.

Mens Lucheni blev forhørt, sørgede riget over Sisi. Aviser udkom omkranset af en sort sørgerand, og tusinder fulgte grædende kisten, der med tog blev ført fra Genève til Wien, Elisabeths sidste hvilested.

Lucheni blev dømt til livsvarigt fæng­sel, og tiden bag tremmer blev hård. Personalet havde ikke meget til­overs for den elskede Sisis morder. 12 år senere blev Lucheni fundet hængt i sin celle. Sagen blev henlagt som selvmord.