Fredag den 14. maj 1610 befandt Frankrigs kong Henrik 4. sig i en meget lidt majestætisk situation. Kilet ind mellem et hølæs og en vogn fyldt med vintønder sad hans karet uhjælpelig fast i Rue de la Ferronnerie i centrum af Paris.
Kvinderne i den smalle gades talrige salgsboder så måbende til, mens kongens lakajer iklædt spraglede uniformer forsøgte at trække vognene væk fra vejen. Men det komiske optrin forvandlede sig med ét til en blodig tragedie.
Forfærdet betragtede Montbazon den strøm af blod, som løb fra majestætens mund.
En rødskægget mand kastede sig pludseligt mod kareten og hagede sig fast. Manden løftede armen, og en lang, skarp kniv glimtede i luften ud for den åbne siderude. Af al kraft stødte attentatmanden sit våben i kongens krop.
“Hvad sker der, Deres Majestæt?” lød det forskrækket fra Montbazon, én af de fire hofmænd, som ledsagede kongen i kareten.
“Det er ingenting”, svarede kongen. Men stemmen blev svagere for hvert ord. Forfærdet betragtede Montbazon den strøm af blod, som løb fra majestætens mund.
Tolerance kostede Henrik livet
I panik flygtede folk fra gaden, så kongen kunne passere. Snart buldrede kareten, trukket af heste i fuld galop, ind i gården foran kongens residens, Louvre.
En læge ilede til, men monarkens liv stod ikke til at redde. Han åbnede øjnene et par gange og gled så ind i døden.
Henrik 4. var på vej på sygebesøg hos sin nære rådgiver, hertugen af Sully, da Ravaillac overfaldt ham.
Ravaillac slog til ved karetten
Kareten var åben
Kongens karet havde ingen glas for vinduerne, og de læderskodder, som skulle beskytte majestæten, var fjernet på morddagen.
Myrdet med køkkenkniv
Ravaillac stjal mordvåbnet – en lang, skarp køkkenkniv – fra en kro i Paris. Kort før mordet sleb han kniv-spidsen syleskarp.
Ravaillac blev arresteret
Gerningsmanden forsøgte ifølge vidner end ikke at flygte efter udåden. Kongens vagter kunne derfor let pågribe den blodindsmurte Ravaillac.
Gerningsmanden var da allerede fundet: François Ravaillac blev pågrebet af kongens vagter straks efter mordet. Hans motiv blev også hurtigt kendt: Ravaillac var fanatisk katolik og havde som mange af sine trosfæller raset mod det såkaldte Nantes-edikt.
I 1598 havde Henrik 4. med ediktet givet sin tilladelse til, at huguenotter (protestanter) frit kunne dyrke deres religion i det ellers overvejende katolske Frankrig.
Henrik havde selv været huguenot, inden han konverterede til katolicismen for at kunne blive Frankrigs konge. Både blandt katolikker og protestanter blev han betragtet som forræder, og attentatmænd fra begge lejre efterstræbte 24 gange hans liv.
“Jeg har intet imod at dø. Jeg har udrettet det, jeg kom for at gøre”. Ravaillac under retssagen.
Bortset fra et snitsår i læben var Henrik sluppet uden en skramme, indtil Ravaillac slog til.
Forhør afslørede snart, at Ravaillac var en religiøs fanatiker, som ikke kun mente, at den myrdede konge havde forrådt den rette tro. Attentatmanden var også overbevist om, at Henrik 4. ville myrde paven og flytte pavesædet til Paris.
En kropsvisitation afslørede desuden, at Ravaillac overalt i sit tøj gemte små sedler overtegnet med religiøse besværgelser.
Henrettelsen var et tilløbsstykke
Da retssagen mod ham begyndte, optrådte Ravaillac forbløffende roligt og virkede afklaret med sin skæbne.
“Jeg har intet imod at dø. Jeg har udrettet det, jeg kom for at gøre”, proklamerede han.
Bødlerne torturerede Ravaillac i halvanden time, før den dømte endelig døde.
Retten dømte morderen for forræderi – og tildelte ham en grusom død.
Straffen blev eksekveret den 27. maj på henrettelsespladsen Place de Grève. Den polske adelsmand Jakub Sobieski befandt sig i Paris, og han berettede i sin dagbog, at henrettelsen var et tilløbsstykke:
“Der var en sådan trængsel på tage og i vinduer, at udlændinge betalte enorme summer for at få en plads”.
Tilskuere overværede, hvordan bødlerne flåede stykker af Ravaillacs bryst, arme og ben ved hjælp af gloende tænger. Derefter hældte de en blanding af flydende voks og svovl i sårene.
Den dømte blev også overhældt med kogende olie, før han til sidst fik arme og ben bundet fast til fire heste, som trak i hver sin retning og flåede ham fra hinanden.
Tilskuere på pladsen hakkede bagefter stykker af den døde forbryder. Sobieski berettede, at én af hans bekendte “købte flere dele af Ravaillacs lig, som han i raseri stegte med æg og fortærede”.