Franske røvere grillede ofrenes fødder

Frankrigs kriminelle havde let spil i slutningen af 1700-tallet. Særlig frygtet var “Les Chauffeurs” – Fyrbøderne. Banden benyttede en særlig smertefuld metode til at sikre sig ofrenes værdier.

Frankrigs kriminelle havde let spil i slutningen af 1700-tallet. Særlig frygtet var “Les Chauffeurs” – Fyrbøderne. Banden benyttede en særlig smertefuld metode til at sikre sig ofrenes værdier.

Roger Viollet Collection/Getty Images

Nicolas Fousset var velhavende, men beskeden. Han levede stilfærdigt på sin afsidesliggende ejendom i omegnen af byen Orgères i det vestlige Frankrig.

Blandt naboerne var han kendt som en venlig mand, som ikke kunne finde på at gøre en flue fortræd. Desværre gjaldt det samme ikke den flok røvere, som natten til den 4. januar 1798 slog døren ind til stuehuset på monsieur Foussets gård.

Med høje råb krævede de at få udleveret alle bondens opsparede penge. Da han nægtede, tændte et par af forbryderne op i pejsen.

Da ilden havde godt fat, greb de Fousset og holdt ham fast, så hans fødder var fanget i ilden. De slap først grebet, da bonden skrigende af smerte havde fortalt dem, hvor hans sparepenge lå gemt.

“Rædslen breder sig fra egn til egn; vi må gøre noget”. Direktoriet, den franske regering, 1. december 1796.

Frankrig var i kaos

Fousset var langtfra den første, som fik besøg af banden, der kaldte sig Les Chauffeurs – “Fyrbøderne”.

“En ny slags kriminelle gør landet usikkert. De kaldes chauffeurs, fordi de brænder deres ofres fødder for at få at vide, hvor de gemmer pengene. De er ikke isolerede forbrydere, men talrige og velorganiserede bander. Rædslen breder sig fra egn til egn; vi må gøre noget”, lød et opråb fra regeringen i 1796.

Men at fange forbryderne var lettere sagt end gjort. Den Franske Revolution, som begyndte i 1789, efterlod landet i en borgerkrigslignende tilstand, og forbrydere havde let spil.

Les Chauffeurs benyttede sig til fulde af lejligheden. Forklædte opsøgte de ensomt beliggende gårde for at aftvinge beboerne deres værdier.

Les Chauffeurs, røveri, Frankrig
© Roger Viollet Collection/Getty Images

Røvere pinte ofre til overgivelse

Banker fandtes ikke på landet, og mange lå derfor inde med store værdier i 1700-tallet. Det udnyttede Les Chauffeurs.

Sod og masker skjulte ansigterne

For at undgå at blive genkendt maskerede røverne sig. De sværtede også deres ansigter sorte med sod.

Fødder var deres favorit

Forbryderne rettede torturen mod ofrenes fødder. Metoden havde den fordel, at offeret – ud over at føle en ulidelig smerte – også med egne øjne kunne se, hvordan huden forkullede.

Mange ofre omkom

Banden bar våben og var ikke bange for at bruge dem. Satte ofrene sig til modværge, blev de myrdet.

Genstridige ofre fik fødderne overhældt med likør eller smurt ind i fedt, så ilden rigtig kunne få fat.

En bonde i omegnen af byen Chartres blev stærkt forbrændt over hele kroppen, da banden hele fire gange smed ham ind i pejsen for at få ham til at makke ret.

Banden fortsatte med at hærge med uformindsket styrke i to år og efterlod sig et blodspor. 12 dage efter overfaldet døde Nicolas Fousset af sine kvæstelser.

Folk i omegnen rasede over den rare monsieur Foussets skæbne. Folkestemningen drev de i forvejen hårdt pressede gendarmer til at optrappe patruljeringen i området.

Vagabonder ledte gendarm på sporet

Kort tid efter arresterede en gendarm ved navn Pierre-Pascal Vasseur et forhutlet par – en mand og en kvinde – som drev omkring på landevejene omkring Orgères, hvor de truede og råbte ad folk.

Under afhøringen afslørede manden, at han var medlem af Les Chauffeurs.

“De resterende 21 blev henrettet i guillotinen på torvet i Chartres”.

Han opremsede – formentlig mod løfter om nedsat straf – en lang række af medskyldige.

Vasseur satte sig for at komme til bunds i sagen. I mere end fire måneder rejste han på hesteryg land og rige rundt for at afhøre og arrestere bandemedlemmer.

Omkring 300 mænd, kvinder og børn blev afhørt. Bandens hårde kerne fangede Vasseur på fersk gerning, mens de i en skov planlagde et overfald på et slot nær Toury samt seks bondegårde.

I marts 1800 kunne anklagemyndigheden stille 45 mænd og 37 kvinder for retten. I mellemtiden var der blevet vendt op og ned på Frankrig. Året forinden – i november 1799 – havde general Napoleon grebet magten ved et ublodigt kup og gjorde sig selv til konsul med vide beføjelser.

Nu skulle ro og orden igen herske i landet.

Retsprotokol over sagen mod Les Chauffeurs

Retsprotokollen over sagen mod Les Chauffeurs er fyldig. Hele 594 vidner blev afhørt over 134 dage.

© DocteurCosmos

Og retten fulgte trop. 23 bandemedlemmer blev dømt til døden.

To døde kort efter i det overfyldte fængsel. De resterende 21 blev henrettet i guillotinen på torvet i Chartres den 4. oktober 1800. De var alle iklædt røde skjorter, så alle tydeligt kunne se dem.

Mange andre bandemedlemmer fik lange fængselsstraffe. Det tog Napoleon et par år mere at slå andre røverbander ned. Men Les Chauffeurs hørte ingen mere til.