Den velstående enke Julia Martha Thomas kunne ikke holde på tjenestepigerne. Det vidste alle i London-forstaden Richmond.
Adskillige yngre kvinder var gennem årene flyttet ind og derefter hastigt ud af det nydelige treetagers rækkehus på villavejen Park Road.
Da den 30-årige Kate Webster i 1879 rykkede ind i husets pigeværelse, forventede de færreste derfor, at hun ville blive der længe.
Ingen kunne dog forestille sig, hvor tragisk netop dette ansættelsesforhold ville ende.
“Hun opførte sig væmmeligt over for mig”. Kate Webster om sit offer, Julia Martha Thomas, 1879.
Alt gik galt fra begyndelsen. Mrs. Thomas var umulig at stille tilfreds, mente Webster.
“Når jeg var færdig med arbejdet, gik hun det hele igennem og sagde, at det ikke var gjort godt nok. Hun opførte sig væmmeligt over for mig”, fortalte hun senere.
Selv var hun langtfra let at omgås.
Ofte forsømte hun arbejdet for at gå på pub eller sove rusen ud. Når hun drak, blev hun vred og truende.
Den 28. februar 1879 fik mrs. Thomas nok.
“Opsagde Kate i dag”, skrev hun i sin dagbog.
Det skulle blive hendes sidste notat.
Skænderi gik for vidt
Opsigelsen gjorde Webster rasende.
På sin sidste arbejdsdag, søndag den 2. marts, overfusede hun mrs. Thomas lige inden kirketid.
Da mrs. Thomas kom hjem, ventede Webster fuldere og mere rasende end før. Hun var så truende, at enkefruen i angst flygtede op ad trappen for at skjule sig i sit soveværelse på førstesalen.
Så langt nåede hun ikke.
Webster indhentede hende og skubbede hende brutalt ned ad trappen.
Af angst for, at mrs. Thomas skulle skrige og dermed tiltrække naboernes opmærksomhed, lagde Webster sine hænder om enkens hals og klemte til.
Kate Webster havde flere domme for tyveri bag sig, da hun blev ansat hos enken mrs. Thomas.
For Webster gjaldt det om at slippe af med liget, uden at naboerne fattede mistanke.
Hun løste problemet ved at partere liget og koge kropsdelene i køkkenets gruekedel.
Næste dag fyldte hun knogler og de kropsdele, som ikke kunne være i kedlen, i en trææske og en taske og fik den smidt i Themsen.
Kassen drev i land og blev fundet den følgende dag.
Men politiet kunne ikke identificere liget, og endnu savnede ingen mrs. Thomas.
Webster skjulte nemlig forbrydelsen ved at iklæde sig sin frues tøj og dagligt vise sig på gaden.
Først da flyttefolk den 18. marts begyndte at bære møbler ud af huset, anede naboerne uråd.
En af dem spurgte mændene, hvem der havde bedt dem hente møblerne. Da flyttemanden med et blik mod Webster svarede, at det havde mrs. Thomas da, tog tjenestepigen flugten.
“Jeg huggede hovedet af med en ragekniv, som jeg også brugte til at skære kødet i stykker med bagefter. Jeg brugte også en kødsav og en forskærerkniv til at skære kroppen i stykker med”. Kate Webster, 1879.
Hævdede sin uskyld til det sidste
Politiet afsøgte straks huset. I køkkenet fandt de blod, knoglerester og en bræmme af fedt på gruekedlen.
Webster selv var ikke at finde. Men afsenderadressen på et brev i hendes gemmer ledte ordensmagten til fødehjemmet i Irland. Her fandt de Webster, som straks blev ført til London.
Den 2. juli begyndte retssagen mod Webster i London.
I retten hævdede Webster sin uskyld, men indicier og vidneudsagn fik hende dømt til døden ved hængning.
Den britiske sensationsavis The Illustrated Police News bragte tegningen af Websters henrettelse i en særlig souvenir-udgave.
Webster går roligt døden i møde
Kate Webster blev henrettet kl. ni om morgenen den 29. juli 1879 i Wandsworth-fængslet i det sydvestlige London. Forinden havde hun bekendt sine synder til fængslets katolske præst.
Bødlen trækker hætten over Websters ansigt
En af Storbritanniens kendteste bødler William Marwood står for at udføre straffen. Lige før henrettelsen trækker han en hætte ned over Websters hoved, så ansigtet er skjult i dødsøjeblikket.
Løkkens placering sikrer human henrettelse
Briterne ville i 1800-tallet gerne gøre henrettelser mere humane. Marwood anvendte derfor teknikken the long drop, som han selv havde udviklet. Teknikken gik ud på at udnytte den dømtes kropsvægt i faldet, så døden indtraf hurtigst muligt.
Den 28. juli, aftenen før henrettelsen, brød Webster sammen.
“Jeg huggede hovedet af med en ragekniv, som jeg også brugte til at skære kødet i stykker med bagefter. Jeg brugte også en kødsav og en forskærerkniv til at skære kroppen i stykker med”, fortalte hun blandt andet.
En enkelt gåde var uløst.
Politiet havde ikke kunnet finde mrs. Thomas’ hoved. Først da et kranie, som ifølge retsmedicinerne efter al sandsynlighed havde tilhørt den dræbte, dukkede op i en baghave i London i 2010, kunne politiet endelig lukke sagen.