Gift var efterspurgt
Intet i Locustas fortid tydede på, at hun engang skulle bevæge sig i magtens cirkler.
Historikerne mener, at den senere giftblanderske voksede op på landet i Gallien, området der blev til vore dages Frankrig.
Men som bondepige vidste hun alt om urter, både de lægende og de dræbende. Den viden anvendte hun dygtigt, da hun som ung nedsatte sig som giftblanderske i Rom.
Kampen om magten var hård, og vejen til landets højeste poster gik ofte gennem mord. Gift dræbte uden brug af vold og kunne let forveksles med sygdom, og derfor var metoden populær. Selvom giftblanding blev straffet med døden, manglede Locusta aldrig kunder.
Agrippina vidste da også, præcis hvem hun skulle gå til, da hun i år 54 besluttede sig for at dræbe sin mand.
“En mester på området blev udvalgt. Hendes navn var Locusta”, beretter historikeren Tacitus.
Det vellykkede mord var Agrippinas første træk i et kup, som sikrede, at kejsertitlen gik til Nero, kejserindens søn fra et tidligere ægteskab.
Nero følte imidlertid, at tronen vaklede under ham. Rivalen Britannicus, Claudius’ søn fra et tidligere ægteskab og manges favorit til kejsertitlen, måtte skaffes af vejen.
Igen var der bud efter Locusta, og giftblanderen leverede varen.
Da Britannicus’ mundskænk en aften bemærkede, at den varme vin, som Britannicus fik serveret til sine måltider, var hedere end sædvanligt, anede ingen uråd.
Og det med rette, for vinen var ikke forgiftet. Det var til gengæld det kolde vand, som Britannicus hældte i sin vin, da mundskænken klagede over drikkens temperatur.
Næppe havde han ført glasset til læberne, før han faldt om i et krampeanfald og holdt op med at trække vejret.
Mord blev rigt belønnet
Nero tøvede ikke med at vise Locusta sin taknemmelighed.
“Han belønnede hende ved at benåde hende (for tidligere forbrydelser, red.) og tildele hende store ejendomme på landet”, beretter den romerske historiker Suetonius.
Locustas færdigheder kom Nero til nytte i de følgende år, mens han tyrannisk myrdede løs blandt sine fjender.
Men i år 68 fik romerne nok. Kejserens fjender vendte sig mod ham, og han måtte flygte fra paladset. Med sig bragte han en æske med Locustas gift.
Giften gjorde Nero imidlertid aldrig brug af.
Da han kort tid efter begik selvmord, var det med en dolk.
Neros død blev samtidig enden på Locustas karriere.
Efterfølgeren Galba straffede nådesløst den tidligere kejsers medskyldige.
“Troldkvinden Locusta og andet afskum, som var kommet op til overfladen i Neros tid, blev på hans ordre ledt gennem byen i lænker og derefter henrettet”, beretter historikeren Cassius Dio om Locustas endeligt.