Den første mand, der fik den tvivlsomme ære af at blive henrettet i en elektrisk stol, var amerikanske William Kemmler.
Han fik sin dom eksekveret den 6. august 1890 i New York efter at være blevet dømt til døden for at have slået sin kone ihjel med en økse.
Den dødbringende stol, hvori Kemmler endte sine dage, var blevet opfundet af tandlægen Alfred Southwick i 1881.
Han havde fået idéen til en hurtig, elektrisk død, da han havde hørt en nyhed om en beruset mand, som var omkommet omgående, fordi han havde rørt ved en elektrisk generator.
Heste var et populært offer for elektricitets-forsøg i 1880’erne.
Hunde og heste blev de første ofre
Et utal af dyr måtte lade livet til dødbringende elektricitet, før den elektriske stol blev installeret i de amerikanske fængsler.
Opfinderen Alfred Southwick aflivede hundredvis af herreløse hunde og katte under sine indledende eksperimenter i Buffalo, New York.
Senere blev flere heste slået ihjel, da lovgiverne forsøgte at finde frem til den helt rette dosis elektricitet til henrettelser.
Efter en række eksperimenter fik Southwick skabt historiens første elektriske stol ved at kombinere sin nyfundne fascination af elektricitet med en tandlægestol.
Southwicks opfindelse faldt lige ned i en ophedet debat om dødsstraf i 1880’ernes USA.
Flere stater havde oplevet langtrukne, pinefulde hængninger, og den folkelige modstand mod hængning var vokset så meget, at myndighederne søgte nye, mere humane metoder til henrettelse.
I 1886 nedsatte staten New York en kommission til at undersøge alternativerne til hængning, og valget faldt på Southwicks idé.
Den 1. januar 1889 besluttede New York som den første amerikanske stat at sende dødsdømte i den elektriske stol.
Håret på hoved og ben bliver barberet af inden henrettelsen for at undgå, at der går ild i den dødsdømte. Nogle gange bliver skæg og øjenbryn også fjernet.
En svamp, der er vædet med en saltvandsopløsning, bliver placeret under hjelmen på den dødsdømtes hoved.
Saltvand er godt til at lede elektricitet, fordi ionerne i salt frigøres, når saltet opløses. Dermed bevæger elektriciteten sig mere effektivt og kan hurtigere slå fangen ihjel.
Fangen modtager typisk to stød. Det første varer op til 15 sekunder og gør fangen bevidstløs, mens pulsen stopper. Det næste stød ødelægger de indre organer.
Elektroder bliver monteret på fangens hoved og ben. Dermed skabes et lukket elektrisk kredsløb, som slår fangen ihjel.