Den 7. december 1982 fik den 40-årige Charles Brooks Jr. plads i historiebøgerne som den første kriminelle, der blev henrettet med en dødelig indsprøjtning.
Brooks Jr. havde sammen med en medskyldig bortført og dræbt en mekaniker i 1976, og seks år senere led han samme skæbne i Huntsville-fængslet i Texas, USA.
Idéen om at henrette dødsdømte forbrydere med en giftsprøjte blev født i 1888 hos New York-lægen Julius Mount Bleyer. Han var overbevist om, at en giftig indsprøjtning ville være både billigere og mere human end hængning, der var datidens foretrukne metode til henrettelser.
Trods ivrigt lobbyarbejde vandt Bleyers idé ikke fodfæste hos politikerne og blev snart glemt.
Giftsprøjten bliver givet i særlige henrettelsesrum – her i San Quentin-fængslet i Californien, som fik et nyt giftsprøjte-rum i 2010.
Oklahoma indførte sprøjten først
Først i 1977 blev den giftige sprøjte taget op igen, da Oklahomas statslige retsmediciner, Jay Chapman, foreslog sprøjten som en ny, smertefri henrettelsesmetode.
“Et intravenøst saltvandsdrop skal påbegyndes i fangens arm, hvori en dødelig indsprøjtning bestående af et beroligende middel i kombination med et muskelafslappende kemikalie skal iblandes”, skrev Chapman i et lovforslag, der blev vedtaget i Oklahoma kort efter.
Andre amerikanske stater fulgte trop, og i 1982 blev Texas den første stat til at bruge giftsprøjten, da Charles Brooks Jr. blev henrettet. Siden er sprøjten blevet den foretrukne metode til henrettelse i de 27 amerikanske stater, som har dødsstraf.
Normalt indtræffer døden inden for syv minutter, men der findes eksempler på henrettelser ved indsprøjtning, som har taget helt op til to timer. I dag bliver den dødelige sprøjte også brugt til henrettelser i Kina, Thailand, Guatemala, Taiwan, Nigeria, Vietnam og Maldiverne.