Pirater har været en plage på bølgerne i årtusinder. I oldtiden måtte romerne flere gange drage i kamp mod de utallige pirat-flåder, der hærgede Middelhavsområdet. Især illyrerne fra nutidens Balkan var berygtede til havs, og i årtierne omkring 200 f.Kr. angreb romerne flere gange Illyrien for at få bugt med pirateriet.
Angrebene fik dog ikke bugt med sørøveriet, og i år 75 f.Kr. blev selveste Cæsar taget som gidsel af en gruppe pirater, som fik udbetalt en stor løsesum. Få år senere gav senatet i Rom general Pompejus udvidede beføjelser til at nedkæmpe alle pirater – og det lykkedes stort set.
Den britiske flåde opsporede og dræbte den berygtede piratkaptajn Sortskæg i november 1718.
Briterne fik nok af pirater
Sørøveriets guldalder fandt dog ikke sted i Middelhavet, men på den anden side af Jorden. Fra 1650’erne og frem blev store dele af Caribien regeret af sørøvere, der plyndrede de mange rigt lastede skibe fra kolonierne i den nye verden.
Mange pirater var støttet af de europæiske stormagter, som brugte sørøverne til at forstyrre hinandens handelsruter. Men i begyndelsen af 1700-tallet havde briterne fået nok af, at de uregerlige pirater ødelagde handlen, og Royal Navy nedkæmpede de fleste pirater.
I dag forekommer pirateri stadig i visse farvande – fx i Rødehavet – hvor sørøverne bl.a. bruger mobiltelefoner, motorbåde og maskingeværer. Piraterne møder dog modstand – eksempelvis har den danske fregat Esbern Snare i november 2021 haft held med at forhindre et piratangreb ud for Nigerias kyst.
