Idéen om at dødsdømte fanger skal have et sidste måltid, inden de bliver henrettet, stammer fra oldtidens Grækenland.
Grækerne var skrækslagne for ånder og spøgelser og frygtede, at de dødsdømtes genfærd ville vende tilbage for at plage deres bødler, hvis fangen blev henrettet på tom mave.
Tanken var, at en sulten fange ikke ville have kræfter nok til at krydse floden Styx i efterlivet og nå frem til dødsriget Hades – og at fangens sultne ånd derefter ville vende tilbage til de levendes verden for at hævne sig.
Spøgelser, der vendte tilbage for at få hævn, skete tit i antikkens dramaer.
Mæt mave gav fred i døden
Traditionen med, at dødsdømte skulle have en fuld mave for at få fred i døden, levede videre i Europa op i middelalderen. Her mente mange desuden, at jo bedre mad, den dødsdømte fik som sit sidste måltid, desto større ville chancen være for, at hans ånd ville tilgive sine bødler.
I 1500-tallets England var det ikke ualmindeligt, at den dødsdømte på vej til sin offentlige henrettelse ville få tilbudt et stop ved en pub – hvis han vel at mærke havde penge. Her kunne både fangen, vagterne og bødlen få et måltid og en øl sammen som "en sidste forfriskning i livet."
Med de europæiske kolonister ankom traditionen også til Amerika, hvor især de religiøse puritanere tog det sidste måltid meget alvorligt. I deres øjne var måltidet en reference til Jesus' sidste nadver, og de gjorde en dyd ud af at holde et stort festmåltid aftenen inden en henrettelse – som en bittersød forsoning mellem den dødsdømte og resten af samfundet.
Den moderne tradition med et sidste måltid på dødsgangen blev indført i USA i begyndelsen af 1900-tallet. De fleste stater har dog i dag faste rammer for, hvad fangen må ønske sig. Fx har fanger i Oklahoma et budget på 25 dollars, mens andre stater kun tilbyder fødevarer fra fængslets køkken.
Dødsgangens skæveste måltider
Én oliven
Fange: Victor Feguer
Dom: Mord
Dødsår: 1963
Måltid: En oliven med sten
28-årige Feguer var dømt for mordet på en læge og skulle hænges den 15. marts 1963. Forinden bad han om én oliven som sit sidste måltid. Efter hans henrettelse blev olivenstenen fundet i lommen på hans jakke. Ifølge fængselsvagterne håbede Feguer, at stenen ville blive begravet sammen med ham og med tiden vokse til et stort oliventræ “som et tegn på fred”.
Jord
Fange: James Edward Smith
Dom: Mord
Dødsår: 1990
Måltid: En håndfuld jord
James Edward Smith var besat af voodoo og påstod, at han havde deltaget i flere rituelle ofringer. Da han skulle henrettes i 1990 for mordet på en forsikringsmand, ønskede han en håndfuld jord som sit sidste måltid. Jorden skulle bruges til en ceremoni, som skulle udfri hans sjæl efter døden. Hans ønske blev afvist, og Smith fik i stedet et bæger yoghurt.
Pizza til de hjemløse
Fange: Philip Ray Workman
Dom: Røveri og mord
Dødsår: 2007
Måltid: En vegetarpizza – til en hjemløs
Workman var hårdt plaget af skyld inden sin henrettelse i Memphis, Tennessee i 2007. I et sidste forsøg på at redde sin sjæl ønskede han en stor vegetarisk pizza – som skulle gives til en hjemløs. Hans ønske blev afvist, men historien kom ud, og på dagen for henrettelsen modtog hjemløse-herberger i byen hundredvis af pizzaer fra hele USA.
Et festmåltid – og dog
Fange: Lawrence Russell Brewer
Dom: Mord
Dødsår: 2011
Måltid: Et gigantisk festmåltid
Få dage før sin henrettelse bestilte Brewer et sidste måltid bestående af bl.a. en cheeseburger med tre bøffer, en stor omelet, stegte okra, tre fajitas og en stor portion karamel. Da måltidet var klar, fortalte Brewer, at han ikke var sulten alligevel. Handlingen provokerede fængselsdirektøren så meget, at Texas afskaffede det sidste måltid.