De første tanker om computervirus blev fremført allerede i 1949 af matematikeren John von Neumann. Forskeren var med til at udvikle nogle af de første computere og beskrev i sine teorier, hvordan et computerprogram kunne designes til at reproducere sig selv – på samme måde om en biologisk virus.
I de efterfølgende årtier forsøgte skarpe data-hjerner at udvikle de selvproducerende programmer, som Neumann havde omtalt. Et af de første succesfulde forsøg var i 1971, da virussen Creeper som et eksperiment blev sluppet løs i et lukket netværk.
Godt et årti senere – i 1982 – fandt det første egentlige virus-angreb sted, da Elk Cloner begyndte at inficere tidens populære Apple II-computere.
Virussen Elk Cloner var ment som en practical joke og viste bl.a. et digt skrevet af bagmanden.
Teenager stod bag det første virusangreb
Bag angrebet stod den blot 15-årige high school-elev Rich Skrenta, der i en vinterferie havde udviklet virussen Elk Cloner som “en dum, lille practical joke”.
Virussen blev spredt via disketter med spil, som blev kopieret og byttet mellem Skrentas venner. Indledningsvis lå virussen i dvale, men når en inficeret diskette blev brugt 50. gang, overtog Elk Cloner computerens skærm. Her blev brugeren præsenteret for et kort, triumferende digt, men derudover var virussen ikke skadelig og kunne forholdsvis let fjernes igen.
Hvis en computer blev genstartet med en smittet diskette, ville Elk Cloner dog kopiere sig selv til harddisken og inficere den næste diskette, der blev indsat i computeren – og på den måde kunne den sprede sig.
I dag er virusangreb og anti-virusprogrammer en fast del af enhver computerbrugers tilværelse.