Skattely er et relativt nyt fænomen. De første spæde skridt blev taget i 1880’erne i New Jersey, USA, hvor statens økonomisk pressede guvernør indførte easy incorporation, som tillod, at forretningsfolk hurtigt kunne oprette en virksomhed i New Jersey.
Andre stater stillede store juridiske og økonomiske krav til nye selskaber for at undgå konkurser, men i New Jersey blev kravene barberet ned til et minimum og suppleret med en lav selskabsskat. Målet var at lokke nye virksomheder til staten.
Det næste skridt kom i 1929, hvor en britisk domstol afgjorde, at et selskab, som var registreret i Storbritannien, ikke skulle betale skat i landet, hvis dets aktiviteter lå i et andet land. Dermed blev der åbnet et smuthul i skattelovgivningen, som gjorde det muligt for oversøiske britiske områder at fungere som skattely.
Schweiz beskyttede bankerne
Det tredje skridt mod vor tids skattely blev taget i Schweiz i 1934. Her besluttede parlamentet at beskytte landets banker mod konkurser med en ny banklov, der betød, at bankernes konti og handler var at betragte som forretningshemmeligheder.
I de efterfølgende årtier lod flere regioner og stater sig inspirere af de tre historiske milepæle og forvandlede sig til skattely, hvor svindlere kunne oprette hemmelige selskaber. Især i 1960’erne tog fænomenet fart, og bl.a. Caymanøerne, Singapore, Irland og Dubai blev til skattely. I 1990’erne eksisterede der mindst 60 skattely rundtom i verden.