I slutningen af august 2023 ramte et forbryderfoto af USA's ekspræsident Donald Trump medierne.
Trump skrev sig dermed ind i historiebøgerne som den første amerikanske præsident, der har fået taget et forbryderfoto.
Men han er langt fra den første til at blive foreviget af politiets fotografer.
Praksissen med at tage billeder af arresterede begyndte ca. 160 år tidligere - blot nogle få år efter opfindelsen af selve fotografiet.
Belgisk politi var den første ordensmagt, der så potentialet i den nye teknologi. Allerede i 1843 fotograferede de de indsatte i landets fængsler, så de kunne blive identificeret, hvis de igen endte bag tremmerne.
Idéen spredte sig hurtigt, og i løbet af få år havde politiet i storbyer som bl.a. London, Paris og New York også taget forbryderbillederne til sig og skabt albums med personer fra den kriminelle underverden.
Billederne blev typisk akkompagneret af korte tekster, som beskrev forbrydernes særlige kendetegn - fx tatoveringer og ar.
Donald Trump fik taget et forbryderfoto, efter myndighederne i Fulton County tiltalte den tidligere præsident for forsøg på at manipulere delstaten Georgias valgresultat i 2020.
Fingre og fødder skulle afsløre forbrydere
Det moderne forbryderfoto med portrætter fra front og side blev udviklet af den franske politiofficer Alphonse Bertillon i 1888.
Han standardiserede fotografiets afstand, vinkel og lys, så billederne kunne sammenlignes, og forsynede alle fotos med målinger, bl.a. længden på den arresteredes hoved, ører, fødder og fingre.
Formålet var at kunne identificere vaneforbrydere, selvom de forklædte sig.
Bertillons metode vakte genklang, men tabte i begyndelsen af 1900-tallet til en ny opfindelse - fingeraftryk - som viste sig at være mere præcist til identifikation.
Selvom Bertillons målinger forsvandt, overlevede hans standardiserede forbryderfotos dog og bruges stadig, som USA's tidligere præsident Trump nu kan nikke genkendende til.