Library of Congress
Nybyggere og indianere

Hvornår fandt den første skolemassakre sted?

I 1700-tallet lå Nordamerikas hvide kolonister i bitter strid med indianerne. Konflikten fik en ekstra tragisk drejning, da en gruppe indianere i 1764 angreb en skole med små børn.

Det første veldokumenterede tilfælde af en skolemassakre fandt sted den 26. juli 1764 i Pennsylvania, USA. Fire lenape-indianere tiltvang sig adgang til en lille skolebygning, hvor skolelederen, Enoch Brown, var ved at undervise en flok børn.

Nybyggere og indianere

De amerikanske kolonister og indianerne lå jævnligt i krig med hinanden i 1700-tallet.

© Library of Congress

Ved synet af de fire indianere bønfaldt Brown – ifølge øjenvidner – krigerne om at skåne børnene, inden han blev slået i hovedet med en kølle og skalperet. Efterfølgende gik angriberne i gang med at overfalde og skalpere børnene. Både skolelederen og 10 børn mistede livet.

Bath School

Skolen i Bath blev sprunget i luften af en mand, der var bitter over at have mistet sin stilling som kasserer.

© The Detroit News

Forsmået kasserer sprængte skole i luften

Snigskytte skød vildt omkring sig

Det første masseskyderi på en skole fandt sted godt 200 år senere, i 1966, hvor Charles Whitman dræbte 16 og sårede 31 personer på University of Texas. Whitman var tidligere snigskytte i det amerikanske marinekorps og studerede arkitektur på universitetet, mens han forsøgte at holde sine psykiske lidelser i skak.

Charles Whitman

Blandt Charles Whitmans ofre var hans kone, Kathleen, som han havde mødt fire år tidligere.

© Wikicommons

Kort efter midnat den 1. august 1966 dræbte Whitman sin mor og kone, inden han om morgenen bevæbnede sig til tænderne og tog ind på universitetet. Her barrikaderede han sig i et udkigstårn og skød i næsten to timer på tilfældige. Blodbadet endte først, da Whitman blev skudt af to politibetjente.