Portugals konge, Karl 1., havde været alt andet end tryg ved situationen, da han torsdag den 30. januar 1908 underskrev regeringens seneste lovforslag.
“Jeg underskriver min egen dødsdom. Men sådan vil De jo have det.” Karl 1., to dage før attentatet.
Loven, som majestæten satte sin signatur på under et ophold i sin vinterresidens i det sydøstlige Portugal, var af den slags, som ingen hersker bryder sig om at lægge navn til: Enhver, som forsøgte at forstyrre den offentlige orden, kunne uden rettergang blive deporteret til kolonierne, lød den barske tekst.
“Jeg underskriver min egen dødsdom. Men sådan vil De jo have det, mine herrer”, havde kongen dystert sagt, da han lagde pennen fra sig.
Såvel loven som kongens reaktion afspejlede den desperate situation, som Portugal befandt sig i. Landet var i de foregående år blevet mere og mere ustabilt.
Politikere og dommere var korrupte, statsunderskuddet voksede, og mange portugisere var både analfabeter og ludfattige. At Portugal tilmed efter britisk pres måtte afgive besiddelser i Afrika, bidrog til vreden, som i stigende grad rettede sig mod kongen.
Politiet ville redde landet
Situationen spidsede til, da en gruppe mænd den 28. januar forsøgte at storme udvalgte steder i byen som led i et statskup. Blandt kupmagerne var den yderliggående republikaner Alfredo Costa, som stod i spidsen for et angreb på én af byens kaserner.
Kupforsøget slog fejl, fordi politiet var blevet advaret. Derfor lykkedes det ordensmagten at pågribe 100 af de sammensvorne, men ikke dem alle. Bl.a. Alfredo Costa var på fri fod.
“Hvis nogen forsøger at fange mig, så skyder jeg dem i stumper og stykker.” Alfredo Costa, radikaliseret republikaner.
Hårde midler måtte der til, hvis monarkiet skulle reddes, konkluderede regeringen og bad kongen underskrive loven om deportation. To dage senere, den 1. februar, forlod Karl 1. sin vinterresidens for at tage sig af krisen.
Ved 17-tiden ankom kongen til Lissabon. Den sidste del af rejsen foregik med færge over Tajo-floden. En mindre menneskemængde var mødt frem for at hylde majestæten, da han sammen med dronning Amélie og sønnerne, kronprins Ludvig Filip og prins Manuel, steg op i en ventende hestevogn.
Gemte riffel under frakken
Beskyttet af politibetjente og en enkelt kavaleriofficer kørte vognen over Terreiro do Paço, byens centrale plads, med kurs mod slottet.
Gerningsstedet, Terreiro do Paço (i dag Praça do Comércio), var Lissabons centrale plads.
Men Karl 1. nåede aldrig hjem. Da vognen næsten havde passeret pladsen, kom en mand til syne. Med en hurtig bevægelse løsnede han sin overfrakke og trak en riffel frem. Et skud ramte kongen i halsen og dræbte ham på stedet.
Imens folk på pladsen flygtede i panik, fortsatte attentatmanden med at skyde. Samtidig steg en anden mand op på vognens trinbræt. Herfra affyrede han en serie skud.
Dronningen rejste sig op og slog på ham med den blomsterbuket, hun under turen havde knuget i hænderne. “Infames, infames (en skændsel, en skændsel, red.)”, råbte hun ude af sig selv.
Følg det blodige attentat skud for skud:
Kongen blev dræbt på stedet
Manuel Buíça skød Karl 1. med en Winchester-riffel på ca. otte meters afstand. Skuddet ramte kongen i halsen.
Buket blev til våben
Kongeparret ønskede at få ankomsten til Lissabon til at fremstå så normal som muligt. Dronningen bar derfor en buket blomster under turen. Da en drabsmand steg op på trinbrættet, forsøgte dronningen at forsvare sig med buketten.
Officer ilede til hjælp
Kavaleriofficeren Francisco Freire og flere politifolk fulgte kongen. Freire holdt kupmageren Costa i skak, så politiet kunne tage ham.
Forvirringen herskede i dagene efter mordene. Den samtidige illustration viser fejlagtigt fire attentatmænd og ikke to.
Herefter rettede angriberne våbnene mod kronprinsen og ramte ham i hovedet. Kongen og kronprinsen blev ført til det nærliggende flådearsenal, hvor de blev erklæret døde.
På dette tidspunkt var begge gerningsmænd også døde – skudt ned under arrestationen. Ordensmagten identificerede attentatmændene som kupmageren Alfredo Costa og Manuel Buíça, som også havde deltaget i det mislykkede statskup.
Hvordan attentatmændene kendte kongens ankomsttidspunkt, blev aldrig afklaret, men opklaringsarbejdet afslørede et bredt komplot.
Inden sagen blev fuldt afdækket, afsatte republikanere dog kong Manuel, Karl 1.s søn og efterfølger. Med kuppet den 5. oktober var det portugisiske monarkis tid uigenkaldeligt forbi.