Korsridderen hertug Edward blunder i sin seng i Akko den 16. juni 1272. Mørket har lige sænket sig over de kristnes hovedstad i Det Hellige Land, og efter en hed dag gør nattens kølighed godt.
Men næppe er Englands kronprins faldet i søvn, før lyden af fodtrin vækker ham. I mørket aner han omridset af en skikkelse og ser glimtet fra en dolk. Så mærker han, hvordan det skarpe stål borer sig dybt ind i hans hofte.
“Edward stolede så meget på ham, at han gav ham lov til at møde op både nat og dag”. Tempelridderen fra Tyrus, ca. 1320.
Mens en strøm af varmt blod flyder fra såret under natskjorten, går Edward til modangreb på snigmorderen. Ikke kun hans eget liv, men korsriddernes rige står på spil.
Korsfarerstaternes skæbne havde optaget Edwards tanker, siden han året forinden, den 9. maj 1271, ankom til Akko i spidsen for sin korshær.
De kristne var trængte.
27 år tidligere havde korsridderne mistet den hellige stad, Jerusalem, til muslimske styrker, og få uger inden Edwards ankomst havde muslimerne indtaget korsfarerborgen Krak des Chevaliers.
Kronprinsen slår fra sig
Den berømte franske kunstner Paul Gustave Doré forevigede attentatforsøget med et træsnit udført i 1800-tallet.
Edward går til modangreb
Den hårdt sårede Edward går straks til modangreb på attentatmanden, som han tildeler et knytnæveslag.
Snigmorder bliver sendt i gulvet
Angriberen får sig en overraskelse, da Edward slår ham i gulvet. Tumulten er så voldsom, at larmen vækker hele hovedkvarteret, beretter kilderne.
Dolken er muligvis forgiftet
Giften har ikke til formål at dræbe offeret med det samme, men at inficere såret, en tilstand, som i datiden ofte medførte døden.
Selv ikke Edwards forstærkninger på 225 riddere og 1.000 mand gjorde den store forskel over for mamlukken Baybars’ overtallige hær.
Muslimer frygtede alliance
Men Baybars havde sine egne udfordringer. Mod øst, i det nuværende Iran og Irak, lå mongolernes rige, Ilkhanatet, ledet af Abaqa Khan. Baybars frygtede en alliance mellem korsfarerne og Abaqa.
“Min stilling vil være for svag til, at jeg kan tage mig af begge parter”, klagede han ifølge den samtidige historieskriver Ibn Abd al-Zahir.
Baybars måtte for alt i verden forhindre en alliance mellem sine to værste fjender.
“Han dolkede saraceneren i hovedet og dræbte ham”. Tempelridderen fra Tyrus, ca. 1320.
Muslimernes leder lod derfor én af sine spioner ansætte som tjener hos Edward. Tjeneren vandt englænderens tillid og lod sig tilmed omvende og døbe som kristen. Snart var han og Edward så fortrolige, at kronprinsen hyrede ham som spion.
“Den slags tjenester udførte han mange gange. Lord Edward stolede så meget på ham, at han gav ham lov til at møde op både nat og dag”, beretter den samtidige krønikeskriver Tempelridderen fra Tyrus.
Dobbeltspionen var Baybars til stor nytte. Mens Edward over sommeren 1271 indledte forhandlinger med mongolerne, rådede han korsridderne til at udføre en række angreb uden militær betydning.
Da mongolernes hær i oktober 1271 kom de kristne til hjælp, var Edwards styrker derfor ikke klar til at deltage i krigen, og det fælles angreb på Baybars blev aflyst.
Sultan Baybars herskede over det mægtige egyptiske mamluk-rige fra 1260 til 1277.
Offer slog igen
Om aftenen den 16. juni angreb spionen Edward med sin dolk. Men snigmorderen fik sig en overraskelse.
“Edward slog saraceneren (muslimen, red.) med sin knytnæve i tindingen. Slaget fik ham til at falde bevidstløs om på jorden. Her lå han et stykke tid. Edward greb en dolk fra bordet, som stod i værelset. Han dolkede saraceneren i hovedet og dræbte ham”, skrev Tempelridderen fra Tyrus.
Ingen kilder nævner attentatmandens navn, men Tempelridderen fra Tyrus omtaler ham indforstået som “saraceneren”, den benævnelse, han også bruger om spionen.
Selvom mordet mislykkedes, endte Baybars med at trække det længste strå.
Edward lå syg i måneder efter attentatet og rejste hjem, da hans sår omsider helede. Her blev han i 1272 konge under navnet Edward 1. – eller Edward Longshanks, som briterne kalder ham.
Edwards mislykkede korstog blev det sidste. I 1291 indtog muslimske styrker Akko anført af én af Baybars efterfølgere. Korsfarernes tid var forbi.