10 gigantiske svindelnumre snød hele verden
Verdens dygtigste historieforfalskere stræbte efter penge, ære og berømmelse. Eller drømte om at ændre verdens syn på historien. Med flid og opfindsomhed fremstillede de falske dagbøger og kunstværker, kranier og mindeplader, fotodokumentationer og “beviser” for begivenheder, der aldrig har fundet sted.

Opdigtede statuer, fotografier og beviser har forfalsket historien gennem flere hundrede år.
1. Konstantins gavebrev: Kirken stjal Rom
I 700-tallet sikrede paven sig ejerskab til Rom og omegn med et gavebrev. Da fupnummeret blev afsløret efter 800 år, var det for sent.
År 756 overdrog frankerkongen Pepin byen Rom til den katolske kirke. For at sikre sig mod fremtidige krav havde paven dog hårdt brug for at dokumentere, at kirken havde lovligt krav på byen.
Miraklet skete – netop samme år fandt man i pavestolens arkiver et 400 år gammelt gavebrev fra den romerske kejser Konstantin den Store.
Af gavebrevet fremgik, at kejseren i år 330 e.Kr. havde overdraget herredømmet over Rom og Romerrigets vestlige egne til pavemagten som tak for, at pave Sylvester havde helbredt ham for spedalskhed.
Med sin gestus ville frankerkongen altså blot returnere kirkens retmæssige ejendom.
Trods protester stod Konstantins gavebrev ved magt, og kirken udbyggede med flid sin Vatikanstat. Midt i Rom groede kontorbygninger, klostre og kirker op, og paven konsoliderede sin magt og rigdom.
Gavebrevet var dog stadig en kilde til skepsis. I renæssancen, hvor mange af kirkens etablerede dogmer blev sat til debat, gav den italienske humanist Lorenzo Valla sig til at studere gavebrevet nøjere, og han gjorde opmærksom på, at det rummede en del anakronismer.
Hvordan kunne Konstantin fx nævne kirker i Rom, som i år 330 endnu ikke var bygget?
Vatikanet nåede dog at opføre Peterskirken i Rom, før det i 1600-tallet blev bevist, at brevet var falsk. Kirken fastholdt i mange år dokumentets ægthed, men måtte til sidst erkende, at der ikke var dækning for kejserens gavmildhed.
Gavebrevet er formentlig fremstillet o. 756 af kreative klerke i pavens sold. I øvrigt led Konstantin ifølge historikerne aldrig af spedalskhed.