Billy the Kid blev blot 21 år, men nåede at slå det samme antal mennesker ihjel.
Sådan lyder en af mange historier om det vilde vestens mest berygtede revolvermand, der angiveligt begyndte sin kriminelle løbebane allerede som dreng: Da han fik en kniv foræret, afprøvede han den fluks ved at skære halsen over på naboens killing.
Efter sin død opnåede Billy the Kid nærmest mytisk status, men hvem han egentlig var, og hvad han foretog sig i løbet af sit korte liv, er behæftet med stor usikkerhed.
Det vides dog, at han tidligt blev forældreløs og første gang blev arresteret som 15-årig.
Det blev ikke den sidste, men hver gang lykkedes det the Kid at flygte. I forbindelse med en strid om jord dræbte han sherif William Brady og blev det vilde vestens mest eftersøgte mand.