Blodtørstig desperado dræbte mindst 40 mand

Han så sig som retfærdighedens frygtløse forkæmper, men dræbte uskyldige for et godt ord. John Wesley Hardin var i høj grad ansvarlig for at gøre Vesten vild.

Inden Hardin selv blev skudt i 1895, nåede han at tage livet af mellem 40 og 50 mænd.

Publiceret 07.07.17

Af Jesper Rovsing Olsen

John Wesley Hardin var uden sammenligning Det Vilde Vestens mest berygtede og dødbringende desperado.

I en mytologisk tidsalder, hvor mange af de mest berømte revolvermænd i virkeligheden ikke var helt så skræmmende, som deres eftermæle giver indtryk af, var Hardin den ægte vare.

Mens The Sundance Kid muligvis ikke dræbte et eneste menneske, og Billy the Kid i virkeligheden var en lattermild og ærlig mand, var John Wesley Hardin fuldblods-desperado og koldblodig morder.

Hans første drab fandt sted i 1868, da han var blot 15 år gammel. Offeret var onklens sorte slave, som angiveligt havde angrebet Hardin efter en brydekamp.

Morder blev folkehelt

Drabet skete på et skelsættende tidspunkt i Texas' historie og gjorde omgående Hardin til en lokal folkehelt. Sydstaterne havde netop tabt den amerikanske borgerkrig, og Texas vrimlede med både nordstatssoldater og 180.000 frigivne slaver.

De kuede og bitre texanere følte, at sorte slaver var ved at løbe dem over ende, og for dem var Hardin en helt, der trak en streg i sandet og forsvarede Sydens værdier ved at sætte den oprørske slave på plads.

Hardin delte dette synspunkt. I sin egen optik kæmpede han for retfærdigheden, når han i de følgende år dræbte både slaver, nordstatssoldater og lokale politifolk, som ofte var sorte.

Blandt texanerne var drabene med til at forstærke billedet af John Wesley Hardin som populær folkehelt.

I virkeligheden var Hardin dog ikke særlig heltemodig. Fx dræbte skød og dræbte han mange uskyldige mænd, der tilfældigvis kom i vejen for ham.

De fleste af hans ofre var hvide eller mexicanere, som han toppedes med i salooner og spillebuler – og i et tilfælde sågar i et cirkus.

Fik “æren” for 27 mord

Hardin forsøgte at iscenesætte sig selv som folkehelt ved at udgive en selvbiografi. Bogen endte i stedet som et vidnesbyrd om et mørkt sind.

Hardin voksede op hos en god og mild far, der var præst, og mange historikere har prøvet at forstå, hvorfor livets løbebane blev så blodig for ham trods en tryg barndom. Konklusionen hos nogle er, at Hardin simpelthen havde en personlighedsbrist.

Efter mordet på slaven flygtede Hardin fra Texas for at slippe for en retssag. Han sluttede sig sammen flere andre revolvermænd og levede flere år som lovløs, mens han trak et blodigt spor efter sig.

Hardins blodtørst kom bl.a. til overfladen i 1874, hvor han på sin 21-års fødselsdag rendte ind i en vicesherif i byen Comanche i Texas.

Hardin dræbte manden, og mens vicesheriffen kollapsede mod en mur, pumpede Hardins bandemedlemmer hans krop fuld af mere bly.

Resultatet var en voldsom lynchstemning i Comanche, og mens Hardin selv formåede at flygte fra byen, blev hans bandemedlemmer henrettet af den ophidsede folkemængde.

Tre år – og mindst seks drab – senere blev også Hardin fanget. Et hold Texas Rangers overmandede Hardin om bord på et tog i Florida, og ved en stærkt omtalt retssag blev han idømt fængsel på livstid.

Ifølge Hardin havde han på dette tidspunkt skudt 42 mænd ned. De lokale aviser ville dog kun give ham “æren” for 27.

Sherif skød Hardin bagfra

Efter 17 år blev Hardin imidlertid benådet og kom ud i en verden, der havde forandret sig voldsomt, mens han sad indespærret.

I Hardins unge dage var Vesten stadig så vild, at han kunne leve som en desperado. Desuden var stridighederne mellem Nord- og Sydstaterne og hvide og sorte så betændte, at mange af hans nedskydninger blev mødt med forståelse.

Men i 1894 var USA kommet videre. Texas var et mere civiliseret samfund, hvor vold var blevet uacceptabelt.

Hardin forsøgte for en kort stund at leve et lovlydigt liv som jurist, men gav snart op og flyttede til byen El Paso.

Mens resten af Texas var blevet modent og mildere, havde netop El Paso bevaret sin gamle vildskab – og blev frem mod århundredskiftet kun stadig vildere. Byen var det perfekte sted for en gammel revolvermand, der længtes efter gamle dage.

I El Paso førte Hardin et turbulent liv, der sluttede brat under et terningespil i Acme Saloon om aftenen den 19. august 1895.

Hardin havde netop begejstret slået fire 6'ere, da sherif John Selman trådte ind i saloonen.

Selman var selv en mand med en mørk og morderisk fortid og havde tidligere på dagen haft et voldsomt skænderi med Hardin. Uden nogen form for provokation greb sheriffen sin revolver og skød Hardin ned bagfra.

Kuglen gik ind i baghovedet og ud gennem et ene øje. Trods det dødelige sår – fortalte vidner – vendte Hardin sig om for at se sin morder i øjnene. Han nåede angiveligt endda at række ud efter sin revolver, inden han kollapsede på gulvet.