I begyndelsen af 1300-tallet kæmpede to politiske grupper om magten i bystaten Firenze.
På den ene side var “de sorte guelfer”, der støttede paven og hans indflydelse i det italienske samfund. På den anden side stod “de hvide guelfer”, som ønskede at begrænse pavens magt.
Forfatteren Dante Alighieri, der var medlem af byens øverste politiske råd, tilhørte de hvide guelfer. Da hans gruppe tabte magtkampen, blev han i 1302 dømt for korruption.
“Retssagerne var politisk motiverede, og eksilet samt dødsdommen, der blev påført min kære forfader, var uretfærdige” Sperello di Serego Alighieri, efterkommer af Dante.
Dante skulle betale en bøde, og han fik forbud mod nogensinde at bestride et offentligt embede i byen igen.
Dante nægtede at møde op og tage sin straf, hvilket førte til en skærpet dom: Dødsstraf.
Forfatteren måtte leve resten af sit liv i eksil. Han døde af malaria i 1321 og blev begravet i den norditalienske by Ravenna.
Konference skal omstøde dommen
Den 14. september i år er det 700 år siden, den berømte forfatter døde, og det jubilæum har inspireret en af hans efterkommere, astrofysikeren Sperello di Serego Alighieri, til et opgør med fortiden.
“Retssagerne var politisk motiverede, og eksilet samt dødsdommen, der blev påført min kære forfader, var uretfærdige”, fortæller han til avisen Corriere della Sera.
Under sit eksil skrev Dante Alighieri den verdensberømte roman Den guddommelige komedie.
Sammen med juraprofessor Alessandro Traversi vil Sperello arrangere en konference med historikere, lingvister og jurister, der skal se på muligheden for at få omstødt Dantes dom.
“Vi vil spørge os selv, om dommene mod Dante var et resultat af almene retsprocesser eller ej”, forklarer Traversi.