De 5 frækkeste tyveknægte i historien
Nogle af historiens mest berømte tyve snød myndighederne i årevis og slap afsted med helt absurde svindelnumre. Vi har samlet 5 af de mest skurkagtige tyveknægte lige her.

Frank Abagnale er en af historiens mest kendte tyveknægte, og han udgav sig en overgang for at være pilot. Hans liv blev skildret i filmen "Catch Me if You Can" fra 2002 med Leonardo DiCaprio i hovedrollen.
Bill Mason - stjal fra de rige og kendte
Som den nok mest berømte juveltyv i USA var Bill Mason en mester i at stjæle værdifulde smykker. Dem stjal han især fra rige amerikanske berømtheder som f.eks. Robert Goulet, Bob Hope, Truman Capote og mange flere, som han formåede at charmere sig ind på livet af.
I løbet af sin forbryder-karriere stjal Bill Mason juveler for omkring 35 millioner dollars, og selvom han blev fanget efter en stor menneskejagt, tilbragte han kun sammenlagt tre år bag tremmer.
Doris Payne - gifteglad kvinde stjal juveler
Den eneste kvindelige tyv på listen er berømt for sin ca. 60 år lange “karriere” som juveltyv. Doris Payne blev berømt for at stjæle fra juvel-forretninger, hvor hun udgav sig for at være en rig kunde på jagt efter en forlovelsesring.
Hun ville forvirre sælgeren ved at forlange at se mange forskellige smykker, og på den måde lykkedes det hende ofte at liste et smykke eller to i lommen.
I 2013 blev hun som 83-årig idømt to års fængsel og beordret at holde sig fra juvel-forretninger i fremtiden.
Frank William Abagnale Jr. - en mand med mange ansigter
En af de mest berømte tyve og svindlere nogensinde. Amerikaneren Frank Abagnale. udgav sig blandt andet for at være pilot, læge, advokat og var utrolig dygtig til at forfalske checks. Han begyndte i øvrigt på sine svindelnumre, da han var kun 16 år gammel!
Som 21-årig blev han dog arresteret i Frankrig og efter at have været fængslet både der og i Sverige, blev han udleveret til USA. Her nåede han kun at sidde fængslet i fem år, inden han blev løsladt og ansat som konsulent i FBI.