I fængslet Newgate er nætterne særlig mørke, men den unge fange i cellen behøver intet lys. En oktober-nat i 1724 stiller han sig i rummets ildsted og stikker hovedet op i den trange skorsten. Oven over sig kan han mærke en indmuret jernstang.
Fangen begynder møjsommeligt at kradse i mørtlen omkring stangen med et rustent søm.
Jernstangen skal han bruge til at slå hul i cellens loft med. På næste etage venter der ham seks låste fængselsdøre – dem vil han dirke op med sømmet eller løfte af hængslerne.
“Ulykkelige elendige! Nu var jeg tyv, og snart efter indbrudstyv”. Fra Jack Sheppards selvbiografi, der sandsynligvis er skrevet af forfatteren Daniel Defoe.
Heller ikke de 20 meter ned fra Newgates tag skræmmer ham: Han har allerede lavet et reb af tæppet i cellen. I bælgmørke udfører han rutineret sine opgaver.
Næste morgen vågner Londons indbyggere til nyheden om, at den dødsdømte tyv Jack Sheppard er flygtet fra sit fangenskab. Det er fjerde gang på halvandet år, han er stukket af.
Kvindeligt selskab betales med sølv
Londons flugtkonge bliver født i 1702 i den fattige bydel East End. Faren døde, da Jack var lille, og han og broren må tidligt ud at tjene. 15 år gammel kommer Jack i lære som tømrer. Lille af vækst, men stærk som en okse bliver han hurtigt dygtig til sit fag og arbejder flittigt – indtil han begynder at frekventere værtshuset “The Black Lion”.
I den snuskede beværtning holder kvarterets tyveknægte og prostituerede til, og 21-årige Jack indser, at han hellere vil bruge sin tid på druk og gambling end hårdt arbejde. Her falder han også pladask for den fyldige Elizabeth Lyon, kaldet “Edgworth Bess” efter sin fødeby i Middlesex. Men Bess’ kærlighed er ikke gratis, og tømrerlærlingen må skaffe penge.
Mod betaling lod fangevogterne nysgerrige besøge Jack Sheppard, når han sad fængslet – blandt dem var en kunstner, der malede Jacks portræt.
En forårsdag i 1723 har Jack en tømreropgave på et værtshus, hvor han får øje på et par sølvskeer, der ligger frit fremme – blanke og fristende. Med et snuptag forsvinder de ned i hans værktøjskasse.
“Ulykkelige elendige! Nu var jeg tyv, og snart efter indbrudstyv”, lyder Jacks beklagelser i en pamflet om hans liv, der skal forestille at være selvbiografisk, men formodes skrevet af forfatteren Daniel Defoe (1660-1731).
“I slutningen af juli sendte Mester mig ud for at lave et job i et hus”, fortæller Sheppard, “dér stjal jeg en rulle klæde, uden at nogen mistænkte noget”.
“I går blev Sheppard, en notorisk indbrudstyv, der senest er flygtet fra New Prison, indsat i Newgate efter at være blevet fanget af Jonathan Wild”. Rapport i avisen “Daily Journal”, da Jack Sheppard bliver anholdt for tredje gang.
Men én af de andre svende har set stofrullen hos Jack og angiver ham til ejeren. Jack nægter alt og får sin mor til at tale sin sag. Han går fri, men Jacks mester, som han logerer hos, er langtfra glad.
Lærlingen, han har været så tilfreds med, ærgrer ham med sit udsvævende liv og sin forelskelse i Bess – den tarvelige skøge. Når mester vil straffe ham, låser han ham ude af huset. Men næste morgen finder han altid Jack sovende i sin seng på tredje sal!
Jack er heller ikke tilfreds, og blot otte måneder inden hans syv år lange læretid er fuldbragt, siger han sin læreplads op den 2. august 1723.
Barberkniv sikrer flugten
I februar 1724 slår Jack sig sammen med sin tyvagtige storebror, Thomas, der holder til på Clare Market i det centrale London. Uheldigvis bliver Thomas en dag snuppet – og han stikker sin lillebror.
Mens Jack sidder på værtshus og spiller hasard med et par venner, dukker en vægter op. Han haler Jack med til fængslet St Giles’s Roundhouse. Her skal den unge tyv sidde natten over, før han skal stilles for en dommer – anklaget for sine indbrud på Clare Market.
Forbrydere fandt vej ud af fængslet
William Maxwell – en mand i dametøj
Jarlen af Nithsdale sad i 1716 fængslet i Tower of London, hvor han afventede sin henrettelse for landsforræderi. Imidlertid kom hans kone og en veninde på besøg. De havde en kjole med til jarlen, der forlod tårnet forklædt som en yndig kvinde og flygtede til Rom.
Marion du Faouët – kvinde bestak vogter
Den kvindelige bandeleder flygtede i 1752 fra byfængslet i Quimper, Bretagne. Fire gange tidligere var hun undsluppet fangenskabet, og en stor retssag var under forberedelse, da hun bestak sin vogter og forsvandt. Tre år efter blev hun fanget og henrettet.
Giacomo Casanova – charmør stak af
Med en jernstang fundet i fængselsgården hakkede italienske Giacomo Casanova sig i 1755 ud af Venedigs fængsel Piombi, der lå oven på dogens palads. Skjult af tåge flygtede han over taget, fandt en stige og nåede ned i nabohuset, hvorfra han spadserede væk.
Men Jack har andre planer. Gemt i lommen har han en barberkniv – et værdifuldt værktøj. Med kniven skærer Jack en rygpind fri fra en stol. Pinden bruger han til at hakke hul i loftet med. Efter nogle timer kommer nattehimlen til syne, og ved daggry er hullet stort nok til, at han kan presse sig gennem det og nå op på taget.
Nede på gaden slår forbipasserende alarm: “Fangeflugt!”
Uanfægtet firer Jack sig smidigt ned ad muren med et lagen og et tæppe, han har bundet sammen. Han når ned på en tilstødende mur ind til en kirke, hvorfra han kan smutte ud gennem en port og forsvinde ubemærket væk mellem de sammenstimlede tilskuere. De spejder stadig op mod taget for at få øje på ham.
Dame hejses ned ad fængselsmur
Et par måneder senere dasker Jack omkring med et af sine kriminelle bekendtskaber, Benson. De passerer en meget vred mand, der overfuser en prostitueret for at have forsøgt at stjæle hans lommeur. Benson beslutter at befri manden for uret, men det mislykkes.
“Lommetyveri! Stop tyven!” brøler manden.
Jack og Benson tager skyndsomst flugten, men en vægter får fat i kraven på Jack og overdrager ham til en konstabel. Igen må Sheppard tilbringe en nat i fængsel, denne gang St Ann’s Roundhouse. Om morgenen får han besøg af Bess, som bliver antaget for hans kone og lukket ind i cellen til ham.
Parret bliver overført til New Prison og anbragt i en ekstra sikker celle med lænker til Jack. Forskellige besøgende forsyner ham heldigvis med dirke og file, og flugten med den omfangsrige Bess kan begynde.
Tegninger af Bess fremstiller hende ofte som en noget slankere kvinde, end hun i virkeligheden var.
Uden vanskeligheder dirker Jack sine lænker op. Dernæst filer han en af tremmerne i cellevinduet over. Bess får besked på at skille sig af med så meget tøj som muligt. Klædestykker og sengetøj snor Jack til et reb, som han binder om livet på hende, inden han får Bess’ korpus presset ud gennem hullet i vinduet. Med sine imponerende armkræfter sænker han hende ned og følger selv efter. De lander inde hos naboen – et andet fængsel.
Fra Clerkenwell Bridewells fængselsgård skal de over en syv meter høj port for at slippe ud på gaden. Den adrætte Jack finder fodfæste på bolte og hængsler, og via dem klatrer han op ad porten. Fra toppen kaster han en ende af tøjrebet ned til Bess, som han derpå hejser op. Da hun er sænket sikkert ned på den anden side af porten, følger han efter.
Lovens korrupte arm går i aktion
Manøvren har kun taget ham 10 minutter, og den gør Jack Sheppard til den nye stjerne i Londons underverden. Garvede slyngler såvel som håbefulde nybegyndere byder sig til som partnere til den 22-årige tyv og flugtkonge, der kækt spankulerer omkring i et sæt sort silketøj, som han har stjålet.
Men anklagerne imod ham hober sig op, og en dag bliver byens ordenshåndhæver – kaldet “Thief-Taker General” – Jonathan Wild, sat på sagen af ét af Jacks ofre.
Den koparrede Wild har længe holdt øje med Jack – af helt andre grunde. Tyvejægeren Wild er bundkorrupt og har en finger med i alle underverdenens lyssky forretninger. Hans mænd deltager i stribevis af tyverier og rapporter til Wild, hvor kosterne er gemt. Derefter kan Wild som lovens dydige vogter levere kosterne tilbage til ejeren og indkassere en klækkelig dusør.
Jonathan Wild styrede i begyndelsen af 1700-tallet Londons underverden, samtidig med at han officielt levede af at fange storbyens kriminelle.
Lovens vogter styrede Londons røvere
I begyndelsen af 1700-tallet blev London hærget af tyve og røvere – og ordensmagten var ikke til nogen hjælp. “Tyve-fangerne” var nemlig også kriminelle. Først midt i 1700-tallet kom de første betjente.
“Tyve-fangeren” Jonathan Wild var stort set et ubeskrevet blad, indtil han som ca. 30-årig havnede i gældsfængsel i 1710. Her kunne Wild tjene en skilling ved at løbe ærinder for fangevogterne, og sådan blev han på bare to år i stand til at betale sin gæld og slippe fri. Kort efter – i 1713 fik han job som assistent for Londons ordenshåndhæver – eller “Thief-Taker-General” – Charles Hitchen.
Hitchen blev suspenderet for korruption, og Wild skyndte sig at udnytte situationen. Han indrettede sit eget sherifkontor på værtshuset “Blue Boar”. Bestjålne borgere kunne henvende sig her, hvor Wild tronede med paryk og en sølvknappet stok.
Men også den nye ordenshåndhæver var korrupt. Han kontrollerede en bande tyve, der overlod kosterne til ham. Når de bestjålne borgere henvendte sig, kunne Wild levere tyvekosterne tilbage og indkassere en belønning.
Forretningen var yderst indbringende – lige til Wild blev afsløret og dømt til døden i 1725. På denne tid havde Londons indbyggere for længst mistet tilliden til, at private forretningsmænd kunne håndhæve loven. Løsningen kom, da dommeren Henry Fielding i 1749 oprettede et korps på seks betjente, der fik fast løn og dermed ikke behøvede at presse penge af kriminelle og kræve dusører af lovlydige borgere.
Når en af hans folk bliver for belastet af kriminelle handlinger, stikker Wild ham og kan indkassere en dusør på 40 pund, svarende til prisen på syv heste. På samme måde rydder Wild sine rivaler af vejen, hvis de ikke vil samarbejde – og nu står Sheppard for tur. Den folkekære tyveknægt nægter at dele sit bytte med Wild.
I slutningen af juli har Jack og den forhærdede slyngel Joseph “Blewskin” Blake travlt med landevejsrøverier på Hampstead Road nordvest for London. Imens lykkes det Wild at opspore Bess på et værtshus, hvor han hælder godt med brandy på hende. Bess, som er bange for Wild, røber, at Jack holder til hjemme hos “Blewskins” mor på Rosemary Lane.
Wilds højre hånd, Quilt Arnold, sætter kurs mod adressen, og kort efter kan avisen Daily Journal rapportere: “I går blev Sheppard, en notorisk indbrudstyv, der senest er flygtet fra New Prison, indsat i Newgate efter at være blevet fanget af Jonathan Wild”.
Fangevogtere drikker på jobbet
I Londons største og ældste fængsel, Newgate nær St Paul’s Cathedral, er Jacks ry ilet ham i forvejen. Han er manden, som uden problemer er brudt ud af to andre fængsler. Derfor bliver Jack anbragt i et rum, hvor vagterne kan holde godt øje med ham. Men han må gerne modtage besøg, og den 31. august dukker Bess op sammen med en veninde.
De to kvinder fjaser og drikker med vagterne, som efterhånden bliver godt beduggede og glemmer alt om deres prominente fange. Imens filer Jack spærrebjælken i fængselsdøren over med et stykke værktøj, som en dødsdømt medfange har overladt ham. Herefter sniger han sig ud af fængslet.
Stadig iført fodlænker dirker han seks døre op og når ud på fængslets tag. Jack Sheppards glansnummer – flugten fra den topsikrede celle “Slottet” i Newgate-fængslet.
Jack ved, at han bør skjule sig godt denne gang, for en dødsdom er udstedt på ham. Men mere end galgen frygter han kedsomheden, og den 5. september knuser han en rude hos en urmager efter lukketid og negler tre sølvure.
Han sælger hurtigt det ene, og med penge på lommen går Sheppard på druk.
Til højre og venstre bliver hans vævre skikkelse genkendt på værtshusene – og når som helst kan nogen angive ham til Wild. Det bliver dog vagterne fra Newgate, der får fat i ham om morgenen den 10. september ved markedspladsen Finchley Common lidt nord for London.
Topsikret celle er ingen udfordring
Atter tilbage i Newgate bliver Jack sat i den topsikrede celle kaldet “Slottet”. Han lænkes til gulvet med to tunge kæder om anklerne og får også håndjern på. Bagefter viser vagterne ham stolt frem for en strøm af nysgerrige, der betaler rundhåndet for at se den berømte flugtkonge i sin celle.
Jacks humør er upåklageligt; de kække bemærkninger fyger fra ham, alt imens han igen pønser på flugt. Midt i oktober går han til værket. Efter at have sagt godnat til sine vogtere, der har bragt ham mad, låser han sine lænker op med et rustent søm, han har fundet på gulvet.
Jonathan Wild blev hængt, efter at hans egne håndlangere havde afsløret hans forbryderiske dobbeltspil.
Et stykke oppe i cellens trange skorsten får han møjsommeligt løsnet en tværgående jernstang. Med den kan han hakke sig gennem cellens loft op til et rum, der står ubenyttet hen. Stadig iført fodlænker dirker han seks døre op og når ud på fængslets tag.
Med et reb lavet af cellens sengetøj firer han sig ned på taget af nabohuset, hvor han forsigtigt åbner et vindue. Mens husets beboere sover, lister han sig ned ad trapperne og ud på gaden.
Flugtkongen ender i galgen
Nyheden om Jack Sheppards seneste flugt breder sig som en løbeild gennem London – og i Newgate formoder vagterne, at Djævlen selv må have hjulpet ham ud. Men flugtkongens frihed bliver kort. Tidligt om morgenen den 1. november 1724 arresterer Jonathan Wilds mænd den sanseløst fulde Sheppard, der er iført sit sorte silkesæt og en stjålen paryk.
Jack Sheppards sidste flugtforsøg blev forpurret, og efter halvandet år som tyv endte den tidligere tømrerlærling i galgen.
Jack er ved godt mod, da han træder op til galgen den 16. november. Men så slukkes hans håb om en ny spektakulær flugt for øjnene af 200.000 fremmødte londonborgere. Hans vogtere finder nemlig den kniv, han ville have skåret rebet over med. Minutter senere dingler han livløst for øjnene af tilskuerne, der foragter ham – og på samme tid havde håbet at se flugtkongen undslippe døden.