Legendariske landevejsrøvere hærgede England
Adelsfolk og rige købmænd skælvede af frygt, når deres vogne kørte ud af London. For langs landevejen kunne hvert buskads skjule en rytter med maske for ansigtet og to ladte pistoler. Landevejsrøveren havde sin guldalder, betalt af velbeslåede ofre.

Pengepunge skiftede ofte hænder, når vogne fulde af passagerer kørte til og fra London efter mørkefald.
Jack Sheppard smiler, vinker og sender fingerkys til publikum. Over 100.000 par øjne ser op på ham med beundring, og jublen fylder pladsen i Tyburn, hvor mange af Londons borgere er mødt op denne novemberdag 1724.
Alle strømmer fremad for bedre at kunne se, mens handlen i boderne går i stå.
Mængden er samlet for at overvære en levende legendes sidste bedrift: Jack Sheppard skal dø. Bødlen står klar til at hænge den 22-årige landevejsrøver og indbrudstyv, som vovemod, charme og ekstrem frækhed har gjort til en stjerne.
Fire gange er det lykkedes Sheppard at undslippe fra Londons berygtede Newgate-fængsel. Og inden flugten holdt han hof for en strøm af kvinder, der ville rødme i den galante skurks selskab, mens kunstnere mødte op for at gengive ham på lærred.
De, der ikke kunne se Sheppard, malede i stedet malere i færd med at male fangen.
Men nu er Jack Sheppards time kommet. Londonerne venter spændt på at se enden på en god historie, og imens morer de sig, for årets otte henrettelsesdage er folkefester fulde af forlystelser.
Et gys går gennem mængden, da stigen forsvinder under Sheppards fødder, og han begynder at sparke vildt i luften. Liget får lov at hænge i de sædvanlige 15 minutter, så bødlen kan sikre sig, at fangen er død.
Da Sheppard bliver skåret ned, stormer fans frem og slår ring om ham, så souvenirjægere ikke kan fjerne tøj eller kropsdele.
Jack Sheppard er død, men andre vil snart overtage hans plads. Egnen omkring London er fuld af landevejsrøvere, og folket elsker banditterne, der letter overklassen for dens rigdomme.