Murder Inc. - Mafiaens lejemordere

I ti år fungerede en bande fra New York som mafiaens hemmelige lejemordere. De slog mindst 700 stikkere, vidner og fagforeningsfolk ihjel i hele USA. Deres effektive arbejde gav dem tilnavnet Murder Inc.

Tommy Burns blev i 1936 skudt ned på åben gade, efter han blandede sig i Syndikatets forretning.

Publiceret 12.10.15

Af Pelle Stampe

Myrdede ven med issyl

I to år havde Walter Sage haft ansvaret for spillemaskinerne på hotellerne i Catskill-bjergene i staten New York. Spilleindtægterne i det populære ferieområde var som regel høje, men i den sidste tid havde “Syndikatet” været utilfreds med den faldende fortjeneste.

Den magtfulde sammenslutning af gangstere fra USA's underverden kunne kun forklare det store fald i indtægterne på en måde. Walter Sage havde fingrene i kassen.

En varm sommeraften i 1937 dukkede Harry “Pittsburgh Phil” Strauss og Irving “Gangy” Cohen – to af Walter Sages bedste venner – op på spilbestyrerens hotel. “Lad os køre en tur og se, om vi kan finde nogle kvinder,” foreslog Pittsburgh Phil.

Walter Sage ville måske have været på vagt, hvis forslaget var kommet fra andre, men han havde kendt Pittsburgh Phil og Gangy Cohen i årevis. De tre venner kørte gennem de skovklædte Catskill-bjerge. Havde Sage kigget i bakspejlet, ville han have opdaget den mørke bil, der diskret fulgte efter.

Gangy Cohen kørte bilen. Walter Sage sad ved siden af sin gamle ven og snakkede løs om kvinder og sport med Pittsburgh Phil på bagsædet. Hver gang Phil sagde noget, lænede han sig frem mellem forsæderne.

På en øde strækning, hvor træerne stod tæt ved vejen, lænede Pittsburgh Phil sig igen frem. Med venstre hånd tog han en issyl ud af jakkelommen og jog den dybt ind i sin vens hals. 32 gange stak Phil issylen i Walter Sages hals og bryst, før han stoppede.

Da Gangy trådte på bremsen, stoppede bilen bagved øjeblikkeligt. To mænd sprang ud og løb hen for at hjælpe de to gangstere med at slæbe Walter Sages livløse krop. Efter at have smidt liget i bagagerummet på den anden bil vendte Cohen og Phil næsen mod Brownsville-kvarteret øst for New York – deres arbejde var udført.

De to andre kørte med den døde Walter Sage til en nærliggende sø. For at holde liget nede bandt de en flippermaskine fast til den nu forhenværende bestyrer og kastede både ham og flippermaskinen i søen.

Topgangster fra Murder Inc. presses til tilståelse

Tre år efter mordet på Walter Sage sad det berygtede mafiamedlem Abraham Reles, kendt som “Kid Twist”, til afhøring hos New Yorks distriktsadvokat.

Som så ofte før regnede den 34-årige Kid Twist Reles afhøringen for problemfri. Han ville være fri, inden dagen var omme, og hjemme i sit hus i Brownsville. Hvad Reles ikke vidste, var, at distriktsadvokaten denne gang havde en klemme på den hårdkogte gangster.

En måned tidligere havde en ubetydelig smågangster, Red Alpert, nægtet at betale procenter af sin fortjeneste til Syndikatet. Kid Twist Reles havde derfor skudt den 19-årige Red Alpert seks gange på klos hold.

Problemet var, at et vidne, Harry Rudolph, havde overværet episoden. Sammen med sin Brownsville-bande havde Reles desperat ledt efter Harry Rudolph, der meldte sig selv til politiet for at redde livet. Nu var Rudolph villig til at bryde gangsternes uskrevne lov om aldrig at sladre.

Kid Twist var fuldstændig rolig, da distriktsadvokatens assistent Burton Turkus fremlagde Harry Rudolphs vidneudsagn for ham: “Tror I, at en jury vil dømme så meget som en kat ud fra, hvad et kryb som Harry Rudolph siger?” spurgte han selvsikkert.

Gennem dagelange afhøringer rullede Turkus anklagerne mod Kid Twist ud. Han ville blive anklaget for adskillige mord og sandsynligvis sendt i den elektriske stol.

De mange ugers afhøring gjorde Reles urolig på trods af hans overlegne facade. Så den 22. marts 1940 bad Kid Twist Reles om at få lov til at snakke med New Yorks særlige anklager for organiseret kriminalitet Thomas E. Dewey.

Uden tøven foreslog Reles en aftale, der kunne redde hans eget liv. “Hvad jeg kan fortælle, er en bombe så stor, at politiet slet ikke kan forestille sig det. Jeg kan afsløre en række forbrydelser og mord, der vil sætte landet på den anden ende. Til gengæld går jeg fri.” Thomas Dewey behøvede ikke at tænke længe over tilbuddet, før han accepterede det.

Et af de første mord, som Reles “sang” om, var Pittsburgh Phils og Gangy Cohens mord på spillemaskinebestyreren Walter Sage. Kid Twist havde fået mordet beskrevet i detaljer af Pittsburgh Phil, der yndede at prale af sine særligt blodige mord. Phil havde stolt berettet om detaljen med at binde Sage fast til en af hans egne flippermaskiner.

Snart gik rygterne i gangsterkredse i hele USA: “Kid Twist er blevet en fugl, og han synger.”

Gangstersamarbejde styrer USA

Afhøringerne af Abe Reles afslørede hurtigt, at Reles ikke havde overdrevet: Gangsterens chokerende og overvældende oplysninger ville ryste USA's underverden.

Alene i det lille Brownsville-kvarter i den østlige del af Brooklyn havde Reles og hans venner skudt, kvalt, brændt eller tæsket 28 mænd til døde. Ligene havde de efterladt i grøfter, biler eller på tomme byggegrunde. “Og det er kun dem, som I har fundet,” afslørede Kid Twist grinende.

Da Reles først havde truffet beslutningen om at samarbejde med anklagemyndigheden, nød han at chokere med blodige detaljer fra sin hensynsløse verden: “I de sidste 10 år har mig og mine drenge nok slået 700 eller 800 mennesker ihjel,” fortalte han de målløse afhørere.

Men afsløringerne skulle blive endnu mere chokerende. Kid Twist gav nu en oplysning, som USA's organiserede kriminelle i 10 år havde gjort alt for at holde hemmelig: Hans bande var langtfra en flok smågangstere fra Brownsville.

Ifølge Reles havde gangstere fra hele USA i starten af 1930'erne indgået et nationalt samarbejde. I gangsterkredse gik forbrydersamarbejdet under navnet Syndikatet. Nådesløst styrede Syndikatet landets underverden, herunder al narkotikahandel, spil og afpresning.

Til at skaffe sig af med sine fjender og opretholde gangsternes uskrevne love brugte syndikatet en bande af professionelle lejemordere med base i Brooklyn: Brownsville-banden.

Læs mere: Lucky Luciano grundlagde Syndikatet - få hele historien om mafiaen i USA

Abe Reles hævner sin kæreste

Medlemmerne af mordbanden fra Brownsville var vokset op i et kvarter, hvor gangsterne herskede som konger. Som 17-årige begyndte Kid Twist Reles og Pittsburgh Phil at afpresse handlende i deres lokale kvarter.

I baglokalet af slikforretningen Midnight Rose drev de sammen med fem venner ulovlig bookmaking og hasardspil. Uheldige spillefugle kunne altid låne penge til ågerrenter. Lånte man fem dollars, skulle man betale seks tilbage ugen efter.

I slutningen af 1920'erne gik Brownsville-drengenes forretning så godt, at banden blev en torn i øjet på de tre Shapiro-brødre, der styrede kvarteret. I et skudopgør dræbte adskillige kugler en af Reles' venner, en anden fik skudt næsen af, mens Reles selv blev skudt i maven.

Shapiro-brødrene, der var fast besluttet på at slå Reles ihjel, søgte i flere måneder efter den sårede konkurrent – uden held. Men så en lun forårsaften i 1930 opdagede en af brødrene, Meyer Shapiro, Reles' kæreste på gaden. Han tvang hende ind i sin bil og kørte hende til et øde sted, hvor han voldtog og gennembankede den unge kvinde. “Fortæl Reles, hvem der gjorde det, og sig til ham, at det her kun er begyndelsen,” sagde Shapiro, før han kørte væk.

Da den 20-årige Kid Twist Reles så sin gennembankede kæreste, var Meyer Shapiro og hans bande dødsdømte. Reles opsøgte en rival, Happy Maione, der ledte en bande i det nærliggende Ocean Hill. De to aftalte at rydde Shapiro-banden af vejen.

Ingen af dem kunne vide, at den forestående bandekrig ville skabe de mest effektive mordere, USA nogen sinde havde set.

Ungdomsforbrydere bliver til Murder Inc.

Selv om medlemmerne af Brownsvillebanden allerede var hårdkogte gangstere, havde de aldrig slået nogen ihjel. Tæv, ildspåsættelser, hærværk og trusler var dagligdag for de unge bandemedlemmer, men mord viste sig hurtigt at være sværere.

Det næste år forsøgte de 18 gange at slå Shapiro-brødrene ihjel – hver gang forgæves. Abe Reles og hans venner indså, at de blev nødt til at planlægge attentaterne bedre og udvise større koldblodighed.

De måtte slå til, hvor Shapiro-brødrene mindst ventede det, og hvor mordene kunne udføres uforstyrret og effektivt. Gruppen betalte små drenge for at skygge brødrene i flere dage. De informationer, drengene indsamlede, gav banden et perfekt overblik over brødrenes vaner.

Den 17. september 1931 kørte Kid Twist Reles og Pittsburgh Phil sammen med to venner en stjålet bil hen foran en bar, som Shapiro-brødrene ejede. Baren blev bestyret af den mellemste bror, Irving. Reles havde fået fortalt, at broderen altid forlod baren omkring klokken to om natten.

Da Irving Shapiro samme nat forlod baren, fulgte de to mordere i bil efter ham gennem Brooklyns mørke gader. Iskoldt skød de deres offer ned, da han nåede dørtrinnet til sin lejlighed.

Bilen blev efterladt, og Kid Twist og Pittsburgh Phil satte kurs mod Manhattan i en anden stjålet bil. Målet var Irvings bror Meyer Shapiro, som normalt kom hjem ved fire-tiden om natten.

Under trappen i Shapiros lejlighedskompleks ventede vennerne tålmodigt. Da Meyer kom ind i sin opgang, skød de ham gennem venstre øre. Mordene på de to brødre fik den sidste Shapiro-bror, Willie, til at gå under jorden.

Abe Reles fandt ham tre år senere. Symbolsk begravede han sin tidligere fjende levende i en sandgrav. Reles og hans mænd herskede nu over Brownsville og Ocean Hill. Samme år – i 1931 – indgik de et samarbejde med en af New Yorks topgangstere, Albert Anastasia. Uden at vide det skulle samarbejdet med Anastasia vise sig at blive Brownsville-drengenes skæbne.

Blodige opgør hærger New York

Samme år som Brownsville-banden med Abe Reles i spidsen udryddede Shapirobrødrene, rasede en række blodige bandekrige i New York.

Efter endnu et stort opgør mellem de to ledende mafiafamilier i byen erklærede vinderen, Salvatore Maranzano, i 1931, at New Yorks mange italienske bander fremover var underkastet fem store familier. Familierne skulle samarbejde med italienske bander i USA's største byer som Chicago, Cleveland, Detroit og Kansas City. Maranzano udnævnte sig selv til “capo di tutti capi” – bossernes boss.

Maranzano beholdt kun sin titel i fire måneder, så ryddede den 34-årige Charles “Lucky” Luciano ham af vejen. Sammen med sine to jødiske venner Meyer Lansky og “Bugsy” Siegel inviterede Luciano efterfølgende lederne fra USA's 24 mest magtfulde bander til et møde i New York. Forbryderne blev enige om at bygge videre på Maranzanos ideer, men uden en øverste chef og uden skelen til nationalitet. Mafiaen var død. Syndikatet var født.

Syndikatet skal godkende alle mord

Hver bande i Syndikatet fik tildelt et område, som de kontrollerede. En kommission med seks medlemmer fastlagde Syndikatets love og fik til opgave at sørge for, at reglerne blev overholdt.

En af de vigtigste love var, at hvert eneste mord skulle godkendes af Syndikatets kommission, så tidligere tiders ødelæggende bandekrige blev undgået. Til gengæld slap Syndikatets medlemmer for selv at udføre de mord, der blev godkendt.

I stedet blev opgaven overladt til Syndikatets professionelle lejemordere. Til at udføre mordene bad Syndikatet Brooklyn-gangsterne Albert Anastasia og Benjamin Bugsy Siegel skaffe en strømlinet flok mordere. Efter deres succesfulde krig mod Shapiro-brødrene var Brownsville-banden det oplagte valg som Syndikatets nye mordpatrulje.

Syndikatet udstedte såkaldte kontrakter på konkurrenter, fagforeningsfolk, mulige stikkere og vidner, som Brownsville-banden skulle slå ihjel. For hvert mord modtog Brownsville-banden omkring 5000 dollars i en tid, hvor en almindelig ugeløn lå på ca. 30 dollars. Kontrakterne blev for sikkerhedens skyld altid videregivet af mellemmænd, så bagmændene ikke fik problemer med ordensmagten.

Murder inc. øver mord i detaljer

Det viste sig hurtigt, at Syndikatet havde valgt de rigtige lejemordere. Opgøret med Shapiro-brødrene havde lært banden fra Broklyn at myrde. Først og fremmest havde de lært en vigtig lektie: Detaljeret planlægning var altafgørende for effektiv og professionel udførelse af mord.

Som en fast rutine brugte banden flere dage på planlægningen af hvert mord. Lejemorderen skyggede sit offer over længere tid, så hans rutiner blev kendt. Ofte lånte forfølgeren bekendtes børn, så han lignede en harmløs familiefar.

Også gerningsstedet blev nøje udvalgt. Mordet skulle kunne udføres så diskret og effektivt som muligt, mens flugtvejen skulle være nemt tilgængelig og hurtig.

I kælderen under slikbutikken Midnight Rose byggede morderne modeller af gerningsstederne. Kasser og møbler blev stillet op, så morderne vidste, hvor de kunne gemme sig, og hvor de skulle gå hen. Igen og igen blev mordscenariet indøvet. Når detaljerne var på plads, gik gruppens håndlangere i gang. For en ugeløn på 75 dollars blev unge mænd med gangsterdrømme lokket til at stjæle biler til banden.

Et professionelt mord krævede altid to biler. Den ene var stjålet og udstyret med falske nummerplader. Den anden tilhørte et af bandens medlemmer. Den stjålne bil fungerede som flugtbil, der skulle bringe morderen i sikkerhed ad en nøje planlagt rute og efterlades på et øde sted.

Den lovligt ejede bil blev omtalt som “crash-bilen”. Den fulgte efter flugtbilen for at køre ind i forfølgende politibiler, hvis situationen krævede det.

“Nogle gange øvede vi et 'hit' i to dage, og chaufføren, der kørte flugtbilen, gennemkørte ruten seks, syv eller otte gange, så alt sad på rygraden,” forklarede Kid Twist under afhøringerne.

Murder Inc. skyder “Dutch” Schultz

Op gennem 1930'erne fik banden fra Brownsville omkring 100 kontrakter om året fra Syndikatet. Ofrene var som regel smågangstere, ludomaner i håbløs spillegæld eller butiksejere, der nægtede at betale beskyttelsespenge til Syndikatets medlemmer.

Derfor spærrede banden øjnene op, da den i oktober 1935 fik en kontrakt, der var langt ud over det sædvanlige. Dutch Schultz, en af New Yorks og USA's topgangstere, skulle sættes ud af spillet.

Schultz ejede lotteriet på Manhattan og tjente store penge på at afpresse restauranter og barer i New York. Dutch Schultz, der altid havde løst sine problemer med vold og mord, havde svært ved at indordne sig Syndikatets spilleregler.

Få dage før mordordren på Schultz faldt i hænderne på banden fra Brooklyn, havde han bedt om Syndikatets tilladelse til at dræbe New Yorks særanklager Thomas Dewey. New Yorks gangstere hadede den ubestikkelige Dewey, der dag efter dag gjorde alt for at bekæmpe mafiaen og især den berygtede Dutch Schultz.

Alle Syndikatets medlemmer så gerne Dewey dræbt. Alligevel blev Schultz' anmodning afvist, fordi kommissionen mente, at et mord på Dewey ville tvinge regeringen til en krig mod den organiserede kriminalitet. Dutch Schultz nægtede at anerkende kommissionens beslutning og planlagde at få Dewey dræbt.

Da Schultz' planer kom Syndikatet for øre, blev forbrydersammenslutningen tvunget til at løse problemet. Samme aften tog Charles “The bug” Workman og Mendy Weiss hen til den restaurant, Schultz ejede i New Jersey. De gik direkte ud i baglokalet, hvor de vidste, at Schultz altid spiste aftensmad, og åbnede ild mod alle i lokalet. Da Workman og Weiss løb ud af restauranten, lå Dutch Schultz og fire af hans mænd dødeligt sårede tilbage.

Murder Inc. Myrdede sig gennem USA

I de næste år myrdede banden løs i Cleveland, Detroit, Chicago, Kansas City, Miami og ikke mindst New York. De lokale gangstere jublede over, at andre gad gøre deres beskidte arbejde, så de selv kunne sikre sig et vandtæt alibi på mordtidspunktet.

Uopklarede mordsager hobede sig op hos politiet, og fælles for sagerne var, at der ikke var det mindste spor at gå efter. Hvis mordvåbnet blev fundet, var det altid efterladt lige ved liget og havde hverken fingeraftryk eller serienummer. Ofte kunne politiet ikke identificere liget, der var blevet brændt eller havde fået fingrene klippet af og hovedet smadret til ukendelighed.

Med den øgede rutine blev mordene ren forretning. “Var du aldrig nervøs, når du skulle begå et mord?” spurgte anklageren Kid Twist Reles under afhøringerne. “Hvordan havde du det, første gang, du skulle føre en sag i en retssal?” spurgte Kid Twist. “Nervøs som ind i helvede, men siden blev det hverdag.” “Præcis! Det var jo bare et arbejde,” svarede Kid Twist roligt.

Efterhånden udviklede banden nye, koldblodige mordmetoder. De vidste præcist, hvordan ofre og vidner reagerede. Et blodigt mord skabte panik og et brugbart kaos af flygtende mennesker. I iveren efter at komme væk lagde ingen mærke til gerningsmanden.

Det benyttede især Pittsburgh Phil sig af. Han var en af de få i gruppen, som nød at slå ihjel. Jo mere sadistisk og blodigt, des bedre. Fx flækkede han hovedet på en mand, der allerede var blevet kvalt, med en flækkekniv “bare for en god ordens skyld”.

200 mord blev beskrevet i detaljer

Under afhøringerne beskrev Kid Twist et af Pittsburgh Phils mest vovemodige mord. “Phil havde skygget bumsen i to dage, men han kunne ikke finde et sikkert sted at udføre mordet. Men så fulgte Phil efter ham ind i en biograf, og bumsen satte sig på en af de bageste rækker. Til højre for døren var der et skab med glaslåge, hvor der hang en stor brandøkse.

Phil åbnede skabet, gik hen bag bumsen og begravede øksen i hans hoved. Stille og roligt forlod Phil biografen sammen med de paniske gæster. Ingen havde den mindste idé om, at han var morderen.

” Under afhøringerne og i de efterfølgende retssager i 1940 og 1941 fortalte Kid Twist Reles i detaljer om 200 mord begået over hele landet. Reles' afsløringer fik en kreativ journalist til at omdøbe Brownsville-banden til Murder Inc. (Mord A/S).

Fuglen kunne synge, men ikke flyve

Syndikatet forsøgte på alle måder at mindske den skade, som Reles kunne forårsage. Vidner forsvandt eller fik hukommelsestab, beviser blev på mystisk vis væk, og tiltaler blev frafaldet. Men Reles kunne ingen røre. En journalist skrev, at retsbygningen i New York var bedre beskyttet end Fort Knox.

Reles' afsløringer fik 16 gangstere med tilknytning til Murder Inc. dømt. Fem blev sendt i den elektriske stol, heriblandt Pittsburghh Phil og en af Murder Inc.s topbosser, Louis Lepke. Resten af de anklagede fik langvarige fængselsstraffe.

Domfældelsen af Lepke var en kæmpe sejr for anklagemyndigheden, og det gav dem troen på, at Albert Anastasia og Bugsy Siegel, to af Syndikatets absolutte topfolk, kunne blive dømt for mord.

Om morgenen den 12. november 1941, kun få dage før retssagen mod Albert Anastasia og Bugsy Siegel skulle begynde, fik Burton Turkus en opringning fra en ophidset kollega: “Hej Burt, Reles er lige røget ud af vinduet.”

På trods af, at seks politimænd bevogtede Kid Twist Reles døgnet rundt på et hemmeligt sted, var han på mystisk vis faldet ud fra sjette sal. Reles' vagter forklarede, at de alle sov på tidspunktet for Reles' død.

To sammenbundne lagner lå på fortovet ved siden af Reles' lig. Han havde prøvet at flygte ud af vinduet, forklarede politiet. Kort efter opgav anklagemyndigheden at få Albert Anastasia og Bugsy Siegel dømt for mord.

Flere år senere hævdede Syndikatets leder, Lucky Luciano, at Reles' seks vagter havde fået 100.000 dollars for at vise hele verden, “at nok kunne fuglen synge, men den kunne ikke flyve”.