1228: Robin Hood dukkede op i et retsreferat
Robin Hood optrådte første gang på skrift i et referat fra en engelsk retssag, som fandt sted i 1228. Senere dukkede navnet “Robinhood”, “Robert Hood” og “Robyn Hude” op i mindst ti tilfælde ved retssager over hele England.
I en tekst fra 1439 står der: “Piers Venables fra Aston, der ikke har noget levebrød, samlede mange misdædere og drog ind i skovene, som var de Robyn Hude og hans mænd”. I retsteksterne optræder Robin Hood aldrig som en konkret person, der kan identificeres, men som et åbenbart almindelig kendt eksempel på en fredløs.
1400: Englænderne legede fredløse
I middelalderen blev Robin Hood en populær figur, som optrådte i både historier og sange. Vel at mærke ikke som en ædel type, men som en rå og til tider morderisk mand af folket. Han måtte kæmpe for sin overlevelse og klarede sig kun ved sin snuhed.
Legenden var så folkekær, at der i maj måned blev afholdt Robin Hood-lege over det meste af England. Deltagerne konkurrerede i bueskydning, fægtning og brydning under ledelse af en dommer, udklædt som den fredløse røver.
Efter konkurrencerne blev folk underholdt med skuespil om Robin Hood og hans mænd. Det hele sluttede med et stort “Robin Hood-øl”.
Middelklasse-helt og adelig
Robin Hood-legenden bredte sig efterhånden fra landområderne til den bedrestillede middelklasse i byerne. Det lange digt “Gest of Robin Hood” (Robin Hoods bedrifter) udkom i 1492 som en af de tidligst trykte ikke-religiøse bøger i England. Det siger en del om Robin Hood-figurens popularitet blandt de læseduelige.
Da målgruppen ændrede sig, ændrede Robin Hood sig også. Han var ikke længere fra underklassen og opførte sig langt mere nobelt end tidligere. “Gest of Robin Hood” slutter med en bøn for Robins sjæl, for som det siges: “Han var en god lovløs og gjorde fattige mænd meget godt”. Over for den skruppelløse sherif var Robin Hood til gengæld hård og kontant.
1598: Pludselig var Robin adelig
I fortællingen “The Downfall of Robert, Earle of Huntington” fra 1598 tog den fredløse springet op i adelens rækker. Robert af Huntington bliver forrådt og mister alt. Derfor søger han tilflugt i skovene og tager navnet Robin Hood. Fortællingen placerede for første gang Robin i Sherwood-skoven. Den introducerede også hans – platonisk – elskede Marian.
1820: En angelsaksisk nationalhelt
I Walter Scotts roman “Ivanhoe” fra 1820 blev handlingen tidsmæssigt rykket tilbage til 1190’erne under Richard Løvehjerte. Robin Hood optræder som den sande konges forkæmper over for den onde tronraner prins John. Romanens nationalromantiske tema er konflikten mellem de grådige normanniske besættere og det angelsaksiske folk.
Der er penge i Robin Hood
1900-2000: Robin Hood kan stadig score kassen
Selv om det er længe siden, Robin Hood stjal fra de rige, er der flere penge i ham end nogensinde. Filmindustrien har dyrket figuren i flere omgange, og hver ny film har fået turister til at strømme til Sherwood i Nottinghamshire. Det til trods for, at Robin Hood ifølge den oprindelige legende levede i Inglewood-skoven i Yorkshire, hvor en lokal bevægelse (og turistforeningen) gør krav på ham.