Seriemorderen John Wayne Gacy

Hospitalsklovn og seriemorder: Mød John Wayne Gacy

I årevis har John Wayne Gacy voldtaget, tortureret og myrdet drenge – og alligevel holdt sig udenfor politiets søgelys. Men en dag bryder Gacy sine rutiner, og politiet kommer på sporet af ham – uden at ane, at der er tale om en af de værste seriemordere i USA’s historie.

I årevis har John Wayne Gacy voldtaget, tortureret og myrdet drenge – og alligevel holdt sig udenfor politiets søgelys. Men en dag bryder Gacy sine rutiner, og politiet kommer på sporet af ham – uden at ane, at der er tale om en af de værste seriemordere i USA’s historie.

UPI/Polfoto/Corbis

John Wayne Gacy (1942-94) var en af de mest brutale seriemordere, verden endnu har set. Følg ham her i de sidste dage, inden han bliver arresteret, og inden det fulde omfang af hans forbrydelser kommer for en dag.

Dyk også ned i seriemorderens barndom og baggrund, og lær ham at kende i hans to parallelle liv: både som nabolagets muntre klovn og som det nådesløse rovdyr, han forvandlede sig til, når han gik på jagt efter unge mænd.

Offeret der slap væk

Gaderne i Chicagos Northwest Side ligger øde hen, da den 19-årige Robert Donnelly lidt efter midnat den 30. december 1977 bevæger sig hjemad efter et besøg hos en ven. På fortovet bliver Robert pludselig fanget af lyset fra en bils forlygter.

En mørk bil kører ind til siden, og en brysk stemme forlanger at se noget ID. I bilen sidder en mand i sort læderjakke. Robert formoder, han er en civilklædt politimand. Han rækker sit ID-kort frem, men får i det samme en pistol stukket i ansigtet og bliver beordret ind i bilen.

John Wayne Gacys bil

Gacy patruljerede Chicagos gader ved nattetid i sin søgen efter unge ofre.

© Getty Images

“Hvad sker der?” spørger Robert forvirret.

“Hold kæft! Hvis du er klog, tier du stille”, lyder det truende fra manden.

Robert prøver på ny at protestere, men får igen besked på at holde kæft.

John Wayne Gacys modus operandi

Manden på førersædet er en høj og noget overvægtig mand midt i 30’erne. Hans navn er John Wayne Gacy. I nat er han som så ofte før kørt rundt i Chicagos gader i sin jagt på unge mænd.

Han udgiver sig tit for at være politimand overfor sine ofre. Men han er den værste seriemorder, USA endnu har set.

Gacy kører tavst bilen til sit hjem. Her tvinger han Robert med ind i huset, giver ham håndjern på, skubber ham ned på gulvet og voldtager ham. Det gør så ondt, at Robert skriger og besvimer kortvarigt.

Efter voldtægten hiver Gacy sit offer med ud på badeværelset og holder hans hoved under vand i badekarret. Robert er sikker på, at manden vil drukne ham, og kæmper for at holde vejret, men til sidst mister han bevidstheden.

Da han vågner, holder Gacy på ny hans hoved under vand, til han igen besvimer. Det gentager sig gang på gang, men til sidst bliver Gacy træt af legen. Nu vil han spille russisk roulette.

Til sin rædsel ser Robert sin bøddel finde en revolver, putte en patron i et af de seks kamre og rotere tromlen. Gacy retter våbnet mod Roberts hoved og trykker af. Klik.

“Har vi det ikke sjovt?” spørger Gacy og trykker igen på aftrækkeren. Klik.

Ikke grundlag for at rejse sigtelse

Fire gange klikker våbnet. Imens fortæller Gacy, at han har dræbt nogle få piger, men finder det mere interessant at dræbe fyre.

Så trykker han igen på aftrækkeren, og skuddet brager. Langsomt går det op for Robert, at han ikke er død. Gacy har brugt løst krudt.

Omsider er Gacy tilfreds. Han kører Robert tilbage til byen.

“Hvis du går til politiet, skal jeg nok finde dig. Og de vil alligevel ikke tro dig”, lyder hans sidste ord.

Robert Donnelly går alligevel til politiet, og nogle betjente passer Gacy op i hans hjem. Den mistænkte fortæller, at der har været en lille sexleg, men han nægter pure at have brugt en revolver eller nogen form for tvang. Robert havde deltaget af egen fri vilje.

Da politifolkene senere afleverer deres rapport, kaster en assisterende anklager et blik på den og beslutter, at der ikke er grundlag for at rejse sigtelse. Det går præcis, som Gacy har sagt:

“De vil alligevel ikke tro dig”.

John Wayne Gacys barndom

Foto af seriemorderen John Wayne Gacy

John Gacy fremstod som de fleste seriemordere som en helt almindelig mand.

© AP/Polfoto/Wenn/All Over

Drømte om at blive politimand

John Wayne Gacy blev født i 1942 og voksede op i 1940’erne og 1950’ernes Chicago, som tredje barn af en katolsk arbejderklassefamilie med polske og danske rødder.

John Wayne Gacys barndom var overskygget af hans voldelige far, John Stanley, der var skuffet over sin søn, som han anklagede for at være en ”tøsedreng” og en ”mors dreng”.

Gacy senior bankede ofte sin søn med sit læderbælte. I 1949, da Gacy var syv år gammel, blev han taget i at berøre en lille pige på en måde, der blev vurderet til at være seksuelt af hans familie.

Faren gennembankede sønnen som straf.

Som så mange børn på hans alder drømte John Wayne Gacy om en dag at vokse op og blive politimand.

Da Gacy var 11 år gammel blev han ramt i hovedet af en gynge. I årene efter led han gentagne gang af blackouts, men først da Gacy var 16 blev det opdaget, at han efter ulykken havde fået en række blodpropper i hjernen, de straks blev behandlet.

Efter at være droppet ud af fire forskellige high schools forlod Gacy sin familie og flyttede til Las Vegas i 1962.

Det sidste offer

15-årig gymnasiedreng forsvinder

Des Plaines' politi, 12. december 1978. Lederen af stationens kriminalpoliti, Kozenczak, gennemgår de sager, som er kommet ind om natten. En teenagers forsvinden springer i øjnene.

Chicagopolitiet modtager hvert år masser af anmeldelser om forsvundne teenagere. Som regel dukker de unge op i god behold, men der er noget mystisk ved den sag, Kozenczak nu har i hånden.

Den velfungerende 15-årige gymnasiedreng Robert Piest er sporløst forsvundet, umiddelbart efter at have talt med sin mor.

Foto af John Wayne Gacys offer Robert Piest

Robert Piests forsvinden fik politiet på sporet af Gacy. Herefter begyndte en kamp mod uret for at finde Robert i live.

© Joseph R. Kozenczak: "The Chicago Killer”

Robert har fritidsjob på Nisson-apoteket i Chicagoforstaden Des Plaines og bliver hentet af sin mor hver aften, når han får fri kl. 21. Også denne aften kommer Elizabeth Piest, men på vej ind i apoteket møder hun sin søn.

Han beder hende vente et øjeblik, da han lige skal udenfor og tale med ejeren af et byggefirma om et feriejob. Elizabeth venter i 20 minutter. Da Robert ikke kommer tilbage, går hun udenfor for at se efter ham. Men han er forsvundet.

10 års fængsel i Iowa

Underligt til mode kører Elizabeth hjem og ringer til en af apotekets ejere, Phil Torf. Apotekeren kan fortælle, at de samme dag ganske rigtigt har haft besøg af ejeren af et byggefirma, som skal lave en ombygning for dem.

Ejeren – John Gacy – havde nævnt, at han søgte unge gymnasiedrenge til feriejob. Toft mener, at Robert må have overhørt samtalen og besluttet sig for at søge arbejde.

Apotekeren lover, at han vil ringe til Gacy og spørge, om han har set Robert. Men Gacy tager ikke telefonen. Efter et par timer beslutter Roberts forældre at gå til politiet.

Da Kozenczak har læst rapporten, beder han en af sine folk, Jim Pickell, om at tjekke Gacy i kriminalregisteret.

Kort efter kommer Pickell brasende ind på kontoret.

“Se her!” siger han ivrigt og vifter med nogle papirer.

Det første ark er en udskrift af kriminalregisteret. Det fremgår, at Gacy tilbage i 1968 er blevet idømt 10 års fængsel for sodomi, begået i Iowa. Han er dog blevet løsladt efter at have afsonet kun 18 måneder.

Gacy myrdede måske som 14-årig

John Gacy blev efter sin anholdelse sat i forbindelse med andre mord. Det mest opsigtsvækkende var de bestialske drab på tre drenge på 11-13 år i 1955, hvor Gacy var 14 år gammel.

Drengenes lig blev fundet i det kvarter, Gacy boede i, og han kom ofte i den bowlinghal, hvor de sidst blev set.

Desuden var ligene mishandlet med maskinværktøjer, som Gacy havde adgang til. Mange seriemordere begår deres første mord i teenage-årene, men om Gacy rent faktisk dræbte de tre drenge, forbliver nok uopklaret.

Gacys straffeattest

Sodomi er et vidt begreb, og kriminalregisteret beskriver ikke, hvad Gacy mere konkret er dømt for. For at finde ud af det må Chicagopolitiet have fat i de kolleger i Iowa, som har arbejdet med sagen.

Det lykkes først næste dag, hvor det viser sig, at Gacy er dømt for at have forsøgt at presse en 15-årig dreng til samleje og anden form for sex.

De øvrige papirer handler om en arrestation i Illinois. I 1972 blev Gacy anholdt for at have tvunget en ung mand ind i sin bil og givet ham håndjern på, hvorefter Gacy havde slået ham og forsøgt at tvinge ham til oralsex.

Da det lykkedes offeret at flygte ned ad gaden, påkørte Gacy ham med sin bil. Og Gacy slap godt fra det hele. Anklagemyndigheden følte sig overbelastet og valgte ikke at rejse sag.

Kozenczak er nu overbevist om, at Gacy er involveret i Roberts forsvinden. Som reglerne foreskriver, kontakter han anklagemyndigheden og spørger, om han må anholde Gacy.

Anklagemyndigheden tilråder, at Kozenczak i første omgang behandler ham som et vidne.'

Politiet banker på hos Gacy

Den mistænkte har for travlt til en afhøring

Gacys hjem i forstaden Norridge, 12. december. Politiet har forgæves forsøgt at træffe Gacy hjemme i løbet af dagen. Nu forsøger Kozenczak og tre af hans folk igen i aftentimerne.

Det er mørkt og bitterlig koldt, da politifolkene banker på hoveddøren til Gacys røde murstensvilla.

Ingen åbner døren, men de når at se et hurtigt glimt af et ansigt bag en rude. De banker igen. Netop i det øjeblik svinger en bil ind i indkørslen.

Ud stiger en ung mand, som efter at have set et politiskilt præsenterer sig som Tom Venice. Han er en af Gacys ansatte og forklarer straks, at hans chef aldrig åbner hoveddøren. De må gå om til bagdøren.

Da to af politifolkene går rundt om huset, kan de gennem en rude se Gacy sidde afslappet og se tv i en lænestol med fødderne oppe.

Han åbner bagdøren for politifolkene, da de banker på. Inden Kozenczak har nået at præsentere sig, siger Gacy:

“Jeg hørte jer godt banke på hoveddøren, men jeg var lige på toilettet”.

Kozenczak studser. Pudsig indledning. Han forklarer, at de er fra politiet og er kommet på grund af en forsvunden dreng. Gacy inviterer dem ind. Mens Kozenczak stiller spørgsmål, betragter han den mistænkte, som fremtræder sjusket og uvasket. Tøjet ligner noget, han har sovet i.

Gacy bekræfter, at han var på apoteket, som han forlod omkring kl. 20.45, men han nægter at have talt med den forsvundne dreng.

Kozenczak beder ham følge med på stationen, så han kan underskrive en vidneforklaring.

Gacy nægter. Han siger, at han venter et opkald fra sin mor angående begravelsen af hans onkel, som lige er død.

“Hvorfor ringer du ikke til din mor nu? Vi venter bare”, siger Kozenczak.

Men efter opkaldet har Gacy skiftet mening:

“Jeg kan ikke tage med nu. Jeg har vigtige ting at gøre”.

“Hvor længe tager det. En time?” spørger Kozenczak.

“Jeg ved det ikke. Jeg skal prøve at nå det indenfor en time”, lover Gacy.

“Så venter jeg på dig på stationen”, siger Kozenczak.

Mens denne samtale finder sted, er efterforskningslederen kun få meter fra den forsvundne dreng. Robert Piest ligger i Gacys seng i et af de tilstødende værelser.

John Wayne Gacy stikker af

Politiet dummer sig

Politistationen, 12. december om aftenen. Kozenczak kører tilbage til stationen. Han beder to af betjentene om at blive udenfor Gacys hus og observere hans næste træk.

De to betjente kommer ikke til at vente længe udenfor Gacys hus. Til gengæld bliver de totalt overrumplede, da Venice og Gacy i hver sin bil kommer drønende ud af indkørslen og kører bort.

De har allerede et stort forspring, da politifolkene får deres bil i gang og eftersætter. På kun 20 sekunder mister de Gacy af syne og må konkludere, at de er blevet rystet af.

Beskæmmede sender de en radiobesked til Kozenczak, som ikke har varme i stemmen, da han beordrer dem tilbage til stationen.

Hvad det end er for vigtige ting, Gacy skal have klaret, så har han nu lidt tid for sig selv. Politiet aner ikke, hvor han er.

På stationen venter Kozenczak forgæves på Gacy, og klokken et om natten beslutter han sig omsider for at tage hjem.

Først kl. 03.20 henvender en rødøjet mand med mudder på bukserne sig til den vagthavende. Manden præsenterer sig som John Gacy og spørger efter Kozenczak.

Han får at vide, at efterforskningslederen er taget hjem. Gacy må komme igen i morgen.

Gacy raser over ransagningskendelse

Stationen, 13. december 1978. Kozenczak er overbevist om, at Gacy er hans mand, men han skal bruge en ransagningskendelse. Kl. 9.45 får han fat i den offentlige anklager.

Terry Sullivan, den offentlige anklager, er skeptisk. Hvad har politiet egentlig på Gacy? Men Kozenczak presser på og får til sidst et ja.

Sullivan skal nok få en af distriktets dommere til at underskrive en ransagningskendelse. Det vil tage nogle timer.

Kl. 11.40 ankommer Gacy til politistationen og bliver straks underkastet et timelangt forhør af politimanden Pickell. Det fører ingen vegne. Gacy nægter nogensinde at have talt med Robert.

Men det betyder ingenting. Pickells opgave er ikke at fremtvinge tilståelser. Han skal bare holde Gacy hen med snak, indtil ransagningskendelsen er i kassen. Det er den i løbet af eftermiddagen.

Kozenczak går ind i forhørslokalet.

“Vi har en ransagningskendelse på dit hus og dine køretøjer, og vi vil gerne låne dine nøgler”, siger han.

Gacy reagerer med lige dele forfærdelse og raseri:

“Nej!” råber han.

Kozenczak går hen og griber Gacy hårdt i armen:

“Enten giver du os nøglerne, John, eller også må du købe dig en ny dør!”

Gacy reagerer som et trodsigt barn. Han kyler sine nøgler hen ad gulvet. Kozenczak samler dem op.

Våben og bøsseporno i Gacys hus

Gacys hus, 13. december 1978. Politiet har kørt baggrundstjek. Gacy er hårdtarbejdende og social. I fritiden er han frivillig hospitalsklovn. Børnene elsker hans ballonkunster.

Huset har en aura af kulde og forsømmelse. Indretningen er tilfældig og kaotisk. Kozenczaks første tanke er, at det mangler en kvindes hånd.

Politifolkenes systematiske gennemgang af stueetagen giver ingen spor af Robert, men de finder andre ting, som de konfiskerer som bevismateriale: en 6-mm pistol, en dobbeltbladet butterflykniv, flere kørekort, som ikke er udstedt til Gacy, store mængder bøsseporno samt en bog med titlen “Sex mellem mænd og drenge”.

Pludselig råber en af betjentene. I bunden af et klædeskab har han fundet en lem.

Med en skruetrækker får politifolkene den åbnet og ser, at den fører ned til en krybekælder under huset. Kozenczak bliver tør i munden.

For sit indre øje ser han Robert ligge dernede. Han hopper ned i hullet og lyser med en lygte, men krybekælderen er tom.

Der lugter grimt – klamt og fugtigt -– men intet tyder på, at der er blevet gravet i lergulvet.

John Wayne Gacys krybekælder

Politistationen, 20. december, formiddag. I dagevis har politiet brugt hunde og helikoptere til at afsøge strækningerne mellem apoteket og Gacys hjem for at finde Robert.

Tom Venice er lige ved at græde. Som optakt til sin test med løgnedetektoren har Kozenczak gjort den unge mand alvorligt forskrækket.

Med eksempler på tidligere domme har han forklaret, at Venice risikerer dødsstraf, hvis det kan bevises, at han er medskyldig i mord. Så hvis han er uskyldig, vil det være klogt af ham at samarbejde.

“Hvor tror du, Robert Piest er? Hvor kan John have gemt ham?” spørger politimanden.

Der følger en lang tavshed. Så siger Venice:

“I krybekælderen."

Venice fortæller, at Gacy havde sat ham og en af de andre ansatte til at grave grøfter i krybekælderen, angiveligt for at lede vand bort.

De har også hældt læsket kalk på gulvet for at dæmpe stanken.

Kozenczak indser, at det var en fejl ikke at grave i krybekælderen, mens han havde sin ransagningskendelse.

Nu må han prøve at skaffe en ny kendelse. Anmodningen skal gå via den offentlige anklager, Terry Sullivan, som ikke kan træffes før næste dag. Kozenczak må vente.

Stressbelasting tærer

Gacys bil, 21. december. Siden efterforskningens 2. dag har to overvågningshold fulgt Gacy for at vide, hvad han laver, og stresse ham. Det virker.

Gacy er ved at gå op i limningen. Han har stort set ikke sovet i 10 døgn. I stedet holder han sig kørende på en cocktail af valium og andre piller samt joints og alkohol. Gacy er vant til ikke at sove ret meget.

Ofte kun to-tre timer per nat. I årevis har hans rutiner ligget nogenlunde fast. Han arbejder til ud på aftenen.

Derefter får han lidt mad, og efter midnat kører han ud i gaderne for at skaffe sig sex. Det er ofte daggry, inden han kommer i seng, og kl. 8.30 begynder en ny arbejdsdag.

Men ét er et lille søvnbehov, noget andet er total mangel på søvn. Ifølge lægevidenskaben kollapser mennesker typisk efter fem døgn i vågen tilstand.

Gacy er langt ude over kanten. Han mærker det selv. Tankerne kværner rundt i hans hoved.

I begyndelsen havde han kunnet berolige sig selv – han var altid sluppet godt fra sine mord og skulle nok klare frisag igen. Men de forbandede strømere er på nakken af ham konstant.

Lige meget hvor han kører hen, føl-ger en civil politibil i hælene på ham. Overvågningsholdet prøver ikke engang at skjule deres tilstedeværelse!

Gacy har besluttet sig. I dag vil han opsøge sine advokater og fortælle dem alt. Han er nødt til at have hjælp.

John Wayne Gacy letter sit hjerte

Advokatkontoret, 21. december, kl. 10. Gacy besøger sine advokater, Stevens & Amirante. I kontorbygningens forhal venter to medlemmer af politiets overvågningshold.

Advokat Sam Amirante er dybt rystet, da han går ned i forhallen for at få sig en smøg. Hvad han lige har lagt øre til, trodser enhver beskrivelse.

I forhallen får advokaten straks øje på de to civilklædte politifolk. Han går uden tøven hen til dem og siger:

“Lige meget hvad, lader I ikke den fyr slippe væk!”

Mens politifolkene ser til, kæmper advokaten med rystende hænder for at få en cigaret ud af pakken. Til sidst lykkes det, og Amirante tænder smøgen – blot for så at opdage, at det er filteret, han har sat ild til.

Politi foran John Wayne Gacys hus

Politiet holdt øje med Gacy døgnet rundt. Alligevel lykkedes det ham at slippe fra dem.

© Corbis/All over

Advokaten drejer brat om på hælen og går tilbage til sit kontor, og betjenene informerer straks stationen. Gacy er tilsyneladende ved at bryde sammen.

Efter besøget hos advokaterne sætter Gacy sig i sin bil og kører afsted i vild fart. Politiet følger efter. På en tankstation ser de Gacy give fire joints til en tankpasser.

Gacy taget for besiddelse af marihuana

Så snart Gacy kører videre, beslaglægger de marihuanaen og genoptager forfølgelsen. Betjentene rapporterer løbende til stationen.

Der er grundlag for at arrestere Gacy. Ikke for mord, men for distribution af ulovlige stoffer.

Kl. 11.45 går Gacy og en af hans ansatte – David Gram – ind på en restaurant for at mødes med advokat Leroy Stevens.

Under mødet går David på et tidspunkt udenfor, hvor politiet slår en klo i ham. David har samarbejdet med politiet før, og nu fortæller han, at Gacy er påvirket af piller og alkohol. Han har en kniv og taler om selvmord.

“Ellers noget?” spørger en af politifolkene.

“Ja, han påstår, han har dræbt over 30 mennesker”.

Retspsykiater dissekerer John Wayne Gacys hjerne

Efter Gacys død undersøgte retspsykiatere hans hjerne for fysiske afvigelser – uden resultat.

© AP/Polfoto/Wenn/All Over

På stationen giver Kozenczak grønt lys for at arrestere Gacy for narkohandel. Han har endnu ikke en ransagningskendelse, men er nu ganske sikker på at få den.

Politifolkene lader Gacy forlade restauranten og køre bort. Kort efter stopper de ham. Betjentene omringer bilen, og en af dem retter sit våben mod Gacys hoved:

“Ud af bilen, John. Du er arresteret”.

“Hvad sker der?” siger Gacy. “Hvad har jeg gjort?”

Lig med rebstumper om halsen

Gacys hus, 21. december kl. 16.30. Ransagningskendelsen er i kassen, Kozenczak låser sig ind i Gacys hus og sender et hold kriminalteknikere i krybekælderen.

Det varer kun et øjeblik, så lyder et udråb nede fra krybekælderen. En af teknikerne stikker hovedet op gennem lemmen.

“Sigt ham!” siger han.

“Hvad?” siger Kozenczak.

“Jeg har fundet en”.

“Hvad mener du – et lig?”

“Jep”.

“Er det Piest?”

“Det tvivler jeg på. Det har ligget der for længe”.

Udgravningen fortsætter. Hvert øjeblik gøres nye, uhyggelige fund. Lige meget hvor politifolkene sætter spaderne i, finder de lig. Nogle af dem har stadig en stump reb om halsen.

Seriemorderen går til bekendelse

Stationen, 21. december om aftenen. Meldingen om ligene er indløbet til stationen, hvor flere betjente tager Gacy i forhør.

“Okay, din skiderik, spillet er ude. Vi har fundet lig i dit hus”, siger kriminalbetjent David Hachmeister.

Gacy svarer ikke. Han er tavs en rum tid, men så begynder han endelig at tale. Han siger, at han godt vidste, det hele ville ende. Det havde været klart for ham, siden han talte med sine advokater.

”Har I været i krybekælderen?” spørger han stille.

En af politifolkene nikker:

“Hvor mange lig er der i den kælder?”

“Jeg er ikke sikker. 25-30 stykker”, svarer Gacy.

“Og drengen fra apoteket? Er han der?”

“Nej, det er han ikke”, svarer Gacy. Så tilføjer han:

“Jeg vil gerne gøre rent bord”.

Derefter kommer tilståelserne snublende over hinanden. Gacy taler og taler. Det hele begyndte i 1974. Siden havde han stranguleret over 30 unge mænd, primært trækkerdrenge.

Politi finder lig under John Wayne Gacys hus

Politibetjente slæber endnu et lig op af Gacys kælder. I alt 27 var begravet dernede.

© Corbis/All over

Gacy forklarer, at han er udstyret med flere personligheder. En af dem er ballonklovnen “Pogo”, en anden er politimanden “Jack”, som jager unge mænd i Chicagos nattestille gader. Jack bryder sig ikke om homoseksuelle og slår dem nogle gange ihjel.

“Hvorfor?” spørger betjentene.

“Fordi disse drenge solgte sig selv for 20 dollar. De dræbte sig selv”.

“Hvordan kunne disse drenge kvæle sig selv?”

“Ved det, de gjorde. De lagde rebet om deres egen hals”, siger Gacy.

John Wayne Gacy som klovn

Signeret portræt af John Wayne Gacy som klovn

Signeret foto af John Wayne Gacy. Montre med memorabilia fra seriemorderen på National Museum of Crime and Punishment i Wahington D.C.

© Flickr / David

Klovnerne Pogo og Patches

I sit nabolag var John Wayne Gacy vellidt, især fordi han ofte optrådte til børnefødselsdage og lignende begivenheder som et af sine alteregoer klovnene Pogo og Patches.

Gacy begyndte også at lave klovnearrangementer selv, for gadens børn, som han inviterede på besøg.

Ifølge Gacy selv virkede klovnedragten beroligende på ham. ”Klovneriet var afslapning for mig. Jeg nød at underholde børn.

Folk slapper af på forskellige måder – de går ud og drikker. Jeg lagde klovnemakeup og kunne så slappe af”.

Særligt alteregoet Pogo var populært blandt børnene. ”Jeg fandt selv på navnet Pogo. Tankegangen var at jeg var polsk. Så det var ”Po”. Og eftersom jeg hele tiden var på farten [Red. ”on the go”], tog jeg ”go” og tilføjede det”. Pogo var født.

Men da sandheden om Gacys mord kom frem, ændrede synet på ham som den venlige naboklovn sig til morderklovnen. Gacys identifikation med sin klovnepersonlighed var fuldkommen.

Adspurgt om han angrede sine mord svarede han senere: ”Jeg føler ingen anger. Klovne kan slippe afsted med alting. Klovne kan slippe afsted med mord. Jeg nyder magten”.

Mens han sad i fængslet malede Gacy også flere selvportrætter af sig selv som både Pogo og Patches.

Sov med lig

Robert Piest havde været en undtagelse. Gacy var faldet i fristelse og havde afveget fra sin sædvanlige fremgangsmåde, da den kønne unge mand henvendte sig til ham for at spørge om et feriejob.

De havde sat sig ind i Gacys bil og var kørt ud til hans hus.

Robert havde været uvidende om det egentlige formål til det sidste.

Gacy havde trukket hans bukser ned og forsøgt at give ham et blowjob, men Robert havde reageret ved at begynde at græde, og i frustration havde Gacy kvalt ham.

Derefter havde han lagt Robert i sin seng og sovet med ham om natten.

“Havde du sex med Robert, efter han var død?” spørger en politimand.

“Jeg havde ikke – men “Jack” havde måske”, svarer Gacy og fortæller, at Robert stadig lå i hans seng, da Kozenczak og hans folk havde været på besøg den følgende aften.

Gacys 2 koner og 2 børn

Gacy blev gift i 1964 og blev bestyrer for en filial i svigerfaderens restaurantkæde.

Parret fik to børn, men i 1968 blev Gacy idømt 10 år for seksuelt overgreb på en teenagedreng.

Hans kone krævede skilsmisse, og han så aldrig hende og børnene igen. Gacy blev løsladt efter 18 måneder for god opførsel og flyttede til en forstad til Chicago.

I 1972 blev han gift igen, og hans kone og steddøtre flyttede ind. Men Gacys mørke side tog over.

Til sidst ulejlighede han sig ikke med at skjule sin bøsseporno og sine seksuelle udskejelser for konen. Imens blev stanken fra krybekælderen mere og mere plagsom. I 1976, to år før Gacys arrestation, blev parret skilt.

Dumpede lig i flod

Så snart Gacy havde ment, at politiet var væk, havde han pakket liget ind og læsset det i en af sine biler. I høj fart var han kørt til en motorvejsbro over Des Plaines-floden, hvor han tidligere havde dumpet lig i vandet.

Robert var røget samme vej.

På tilbageturen havde Gacy mistet herredømmet over sin bil og var endt i grøften, hvor han sad fast og måtte vente flere timer på en kranbil. Det var derfor, han først havde henvendt sig på stationen kl. 3.20.

Forhøret fortsætter i timevis. Det meste af tiden er Gacys stemme den eneste lyd, som høres. Kun lejlighedsvist bliver hans kværnende strøm af tilståelser afbrudt af spørgsmål fra politifolkene.

Solgte egne malerier fra dødsgangen

John Wayne Gacys malergrej

En malerkasse, som seriemorderen Gacy benyttede på dødsgangen. Fra National Museum of Crime and Punishment i Wahington D.C.

© Wikimedia Commons

John Wayne Gacys kunst

Mens han i 1982 sad på dødsgangen i fængslet i Illinois, fik John Wayne Gacy adgang til maling. Frem til sin død i 1994 malede Gacy som en besat mere end 2.000 malerier siddende i sin celle.

På trods af maleriernes lave kvalitet var der stor efterspørgsel på den såkaldte ”John Wayne Gacy Art” – der endda blev solgt på anerkendte gallerier som f.eks. Tatou Art Gallery i Beverly Hills, Californien.

Gacys kunst omfattede foruden en lang række selvportrætter af Gacy iført sit klovnekostume og malerier af menneskekranier.

Gacy malede pgså den legendariske gangsterforbryder John Dillinger.

Efterspørgslen på Gacys kunst har i årenes løb været stor. Det dyreste af hans malerier, et selvportræt af Gacy i klovnekostume med kløer, blev solgt for 20.000 dollars.

I de senere år er modstanden mod Gacys kunst vokset. I 2011 blev udstillingen ”Multiples: The Artwork of John Wayne Gacy” i Las Vegas Art Factory galleri stoppet efter alvorlige protester og trusler om sagsanlæg fra National Center for Victims of Crime.

Hvor mange mennesker dræbte John Wayne Gacy?

“Hvor mange mennesker har du dræbt?, John?”.

Gacy svarer, at han ikke ved det. Han er for længst holdt op med at tælle.

“Det kan være 35, det kan være 45”.

Når politiet nævner navne på forsvundne personer, ryster Gacy på hovedet. Gacy fortæller, at han har haft omkring 1.500 homo-erotiske forhold indenfor de sidste fem år.

Det er da klart, at han ikke kan huske alle navnene.

Tallet 1.500 får politifolkene til at udveksle blikke. Gacy ser det og skynder sig at tilføje, at han ikke er homoseksuel, men tværtimod er skrækslagen for at blive det.

For at understrege sin pointe tilføjer han:

“En mand er en mand. Og hvis han ikke kan lide piger, så er der jo noget galt med ham”.

Politiet fandt 27 lig i Gacys kælder og to begravet i indkørslen og under garage­gulvet. Robets Piests lig dukkede først op i 1979 i Des Plaines-floden. I retten forsøgte Gacys forsvar at få ham erklæret sindssyg, men forgæves. 12. marts 1980 blev han dømt til døden.

Fotografier af 10 af John Wayne Gacys ofre

De fleste af John Wayne Gacys fore var spinkle, kønne teenage-drenge.

© Corbis/All Over

Alle Gacys identificerede og uidentificerede ofre

Af de 33 lig, der med sikkerhed kan siges at være John Wayne Gacys ofre, er fem aldrig blevet identificeret.

Politiet har endnu ikke opgivet at identificere de resterende ofre. Så sent som i efteråret 2021 lykkedes det faktisk at identificere Francis Wayne Alexander som et af Gacys ofre.

1972

    1. januar 1972 – Timothy Jack McCoy (16 år)
    1. januar 1972 – 31. juli 1975 – uidentificeret (14-18 år)

1975

    1. juli 1975 – John Butkovich (18 år)

1976

    1. april 1976 – Darrel Julius Samson (18 år)
    1. maj, 1976 – Randall Wayne Reffett (15 år)
    1. maj 1976 – Samuel G. Dodd Stapleton (14 år)
    1. juni 1976 – Michael Lawrence Bonnin (17 år)
    1. juni 1976 – William Huey Carroll Jr. (16 år)
    1. juni – 5. august 1976 – uidentificeret (23-30 år)
    1. august 1976 – James Byron Haakenson (16 år)
    1. august 1976 – Rick Louis Johnston (17 år
    1. august – 5. oktober 1976 – uidentificeret (17-22 år)
    1. august – 24. oktober 1976 – uidentificeret (15-24 år)
    1. oktober 1976 - Kenneth Ray Parker (16 år)
    1. oktober 1976 - Michael M. Marino (14 år)
    1. oktober 1976 - William George Bundy (19 år)
  • Ca. 1. december 1976 – Francis Wayne Alexander (21 år)
    1. december 1976 – Gregory John Godzik (17 år)

1977

    1. januar 1977 – John Alan Szyc (19 år)
    1. marts 1977 – Jon Steven Prestidge (20 år)
    1. marts – 5. juli 1977 – uidentificeret (17-21 år)
    1. juli 1977 – Matthew Walter Bowman (19 år)
    1. september 1977 – Robert Edward Gilroy Jr. (18 år)
    1. september 1977 – John Antheney Mowery (19 år)
    1. oktober 1977 – Russell Lloyd Nelson (21 år)
    1. november 1977 – Robert David Winch (16 år)
    1. november 1977 – Tommy Joe Boling (20 år)
    1. december 1977 – David Paul Talsma (19 år)

1978

    1. februar 1978 – William Wayne Kindred (19 år)
  • 16-23. juni 1978 – Timothy David O'Rourke (20 år)
    1. november 1978 – Frank William Landingin (19 år)
    1. november 1978 – James Mazzara (20 år)
    1. december 1978 – Robert Jerome Piest (15 år)

John Wayne Gacys død

John Wayne Gacys var glad for at male. Her er et selvportræt, han malede, mens han var på dødsgangen

Gacy brugte sin tid på dødsgangen på at male – bl.a. dette selvportræt.

© Getty Images

Gacy fik dødssprøjten

Efter 14 år på dødsgangen blev John Wayne Gacy henrettet for øjnene af de pårørende til hans ofre.

John Gacy blev henrettet med en indsprøjtning i Statesville Correctional Center efter midnat den 10. maj 1994.

Udenfor fængslet havde over 1.000 pressefolk og tilskuere samlet sig. Langt de fleste ønskede at vise deres støtte til henrettelsen, og nogle bar T-shirts med teksten: “Ingen tårer over klovnen!”

Indenfor så efterforskningsleder Joseph Kozenczak til, mens Gacy blev ført ind i dødskammeret og spændt fast til en briks. En række pårørende til Gacys ofre stod omkring ham og betragtede henrettelsen gennem en rude.

Døden udsat et øjeblik

I sidste øjeblik måtte henrettelsen udsættes. En ventil var defekt, og fængsels­betjente måtte styrte afsted for at finde reservedele. 10 minutter senere var alting klar, og henrettelsen gik i gang.

Gacy havde fået en injektionsnål i armen og skulle nu have tre forskellige indsprøjtninger.

Først et bedøvende middel, som skulle få ham til at falde i søvn, dernæst en gift, som ville lamme hans åndedræt, og til sidst et stof, som ville forårsage et hjertestop.

Inden bedøvelsen virkede, sagde Gacy sine sidste ord: “At tage mit liv vil ikke kompensere for andres. Staten myrder mig”.

Få minutter senere, kl. 00.58, blev han erklæret død.

Historien er fyldt med udspekulerede seriemordere, og du kan fortsætte læsningen på vores tema-side. Vi må dog advare om, at det ikke er læsning for sarte sjæle!