Sveden hagler af Richard Ramirez, da han træder ind i Mike’s Liquor Store på South Towne Avenue i Los Angeles.
Klokken er blot otte om morgenen den 31. august 1985, men temperaturen er allerede kravlet op over 35 grader.
Som sædvanlig er den ranglede 25-årige Ramirez klædt i sort fra top til tå.
Et logo fra whiskymærket Jack Daniel’s pryder hans sorte T-shirt, og i lommen på hans tætsiddende, sorte cowboybukser ligger en klump hash og kalder på ham.
Før han kan få dagens første joint, skal han bare have lidt at spise og drikke.
“Hvordan ved den gamle dame, at jeg er morderen?” Ricard Ramirez' første tanke, da han bliver genkendt.
Night Stalker er fundet
Ramirez bestiller en kop sort kaffe og en pretzel. Mens han venter på sine byttepenge, råber en ældre mexicansk kvinde pludselig op og peger på ham:
“El matador!” – “Morderen”.
På dette tidspunkt aner Ramirez ikke, at Los Angeles’ politi få dage forinden har identificeret ham som “Night Stalker” – den seriemorder, der gennem et år har tortureret og dræbt mindst 15 kvinder, mænd og børn i storbyen.

Night Stalker
Navn: Richard Ramirez
Født: 29. februar 1960
Forbrydelser: Mellem 1984 og 1985 begik Ramirez mindst 15 mord, 11 voldtægter og 14 indbrud. Aviserne døbte ham “Night Stalker”, fordi han begik sine forbrydelser om natten.
“Hvordan ved den gamle dame, at jeg er morderen?” tænker Ramirez.
Da han kigger over på hylden med dagens aviser, får han svaret. Hans ansigt toner frem på alle forsiderne.
Chokeret løber Ramirez med det samme ud af butikken. På det tidspunkt har ejeren imidlertid allerede tilkaldt politiet, og samtlige politibiler i Los Angeles’ østdistrikt er på vej med fuld udrykning.
Det samme er to politihelikoptere.
Ramirez flygter væk fra forretningen. Han ved, at han nu er jaget vildt.
Night Stalker led af epilepsi
Seriemordere fødes ikke som onde mennesker. Deres morderiske tilbøjeligheder dannes i barndommen og skyldes typisk en blanding af usund arv og et giftigt miljø.
Richard Ramirez er ingen undtagelse.
Den mexicanske immigrantsøn voksede op i den texanske by El Paso som den yngste i en søskendeflok på fem.
Hans far var en voldelig mand med et heftigt temperament, der ofte lod slagene regne ned over sine børn.
Frem til puberteten led Richard Ramirez af epileptiske anfald, der udsprang fra hjernens temporallap.
“Satan er en stabiliserende kraft i mit liv. Han giver mig en grund til at eksistere”. Night Stalker
I temporallappen sidder bl.a. amygdala – det område i hjernen, som regulerer vores følelser.
Epileptiske anfald kan i nogle tilfælde føre til synsforstyrrelser og hallucinationer hos patienterne.
For enkelte kan anfaldene derudover medføre en aggressiv adfærd, stærke religiøse følelser og en afvigende, perverteret seksualitet.
Alt dette kunne ingen vide, da Richard voksede op i 1960’erne. Men i bagklogsklabens klare lys var det tydeligt, at de epileptiske anfald i barndommen fik store konsekvenser for hans mentale helbred.
Night Stalker tilbad Satan
Som barn led Richard af hallucinationer, der bl.a. manifesterede sig som uhyggelige monstre, der løb rundt i hans families baghave.
Og da han senere hørte sin ældre fætter Mike fortælle om de drab, han havde begået som soldat i Vietnam, blev han underligt opstemt.
Mike viste ham også billeder af de vietnamesiske kvinder og mænd, han havde dræbt under krigen, hvilket blot pirrede den unge Richards spirende perverse seksualitet yderligere.
Ramirez-familien var dybt religiøs, men med de mange mørke tanker buldrende i sit sind kunne Richard ikke forlige sig med familiens kristne værdier.
Han begyndte derfor at tilbede Satan. Mørkets fyrste ville helt sikkert ikke have problemer med hans forbudte tanker og følelser – han ville ligefrem tilskynde dem.
“Satan er en stabiliserende kraft i mit liv. Han giver mig en grund til at eksistere”, forklarede Ramirez senere om sit forhold til Satan.
Den 4. maj 1973 blev den 13-årige Ramirez vidne til en begivenhed, som skulle skubbe ham endnu længere ind i armene på Satan.
“Jeg mærkede Satans iskolde hånd røre mig og følte hans tilstedeværelse. Det rystede mig i min grundvold”. Night Stalker efter en satanistisk ceremoni.
Han var på besøg hos fætter Mike, som vanen tro skændtes med sin kone, Jessie.
På et tidspunkt hev Mike en pistol frem og sigtede på Jessies hoved. Hun troede ikke, at han ville skyde hende, og stak provokerende sin hage frem, mens hun råbte: “Hvad har du tænkt dig at gøre med den?!”
Sekundet efter klemte Mike aftrækkeren ind og skød hende i hovedet. Hun faldt død om på gulvet i lejligheden.
“Du fortæller ingen om det her, er du med!” advarede Mike sin yngre fætter.
Mike blev anholdt kort efter, men Richard fortalte ingen andre i familien om det, han havde set i lejligheden.
Efter mordet tog hans seksuelle fantasier om døde kvinder til, og snart skulkede Ramirez fra skole for at tage stoffer, begå indbrud og dræbe dyr som kaniner og prærieulve.
At stikke sin kniv ind i dyrenes bug gav ham stor nydelse.
Han tilbragte også mere og mere tid på kirkegården i El Paso, hvor han ofte sov om natten for at slippe for sin far.
Cellekammerat opfordrede Night Stalker til mord
I 1978 vendte Ramirez familien ryggen og flyttede til Los Angeles.
Her begyndte han at tage kokain. I stedet for at sniffe stoffet skød han det ind i blodårerne for at mærke effekten med det samme.
Besættelsen af Satan tog også til, og på et tidspunkt deltog han i et satanistisk ritual hos Anton LaVey, hvis bog “Satans Bibel” Ramirez var besat af.
“Jeg mærkede Satans iskolde hånd røre mig og følte hans tilstedeværelse. Det rystede mig i min grundvold”, fortalte Ramirez senere om ceremonien.

Takket være vidneudsagn fra ofre, der overlevede, fik politiet fremstillet en tegning af “Night Stalker”.
I 1981 røg Ramirez i fængsel for at have stjålet en bil.
Her sad han i celle med en anden hengiven Satan-fanatiker. Manden fortalte, at Satan beskytter og hjælper alle, som tilbeder ham:
“Du behøver aldrig at føle skyld over noget som helst. Den eneste lov, der gælder, er, at du er tro mod dig selv. Hvis du har lyst til at dræbe nogen, er det fint. Det, der er slemt for andre, er godt for os. Forstår du?”
Ramirez forstod kun alt for godt.
Gammel dame blev myrdet i sengen
79-årige Jennie Vincow boede alene i en lille lejlighed på Chapman Street i Hollywood Hills.
Hendes voksne søn, Jack, boede i lejligheden over hende, hvilket gav hende en følelse af tryghed, når mørket faldt på om aftenen.
Natten til den 28. juni 1984 sov hun så dybt, at hun ikke hørte gitteret fra sit soveværelsesvindue blive flået af.
Hun så heller ikke den høje, magre skikkelse, der krøb ind gennem vinduet, og hun registrerede heller ikke hans banden og svovlen, da det gik op for ham, at hun intet ejede, der var værd at stjæle.
Jennie Vincow vågnede først, da manden plantede en kniv i hendes brystkasse.
“At slå nogen ihjel er ulig noget andet. Det kan ikke forklares med ord. At have den magt over et liv – intet er mere seksuelt ophidsende.” Night Stalker om sin følelse ved at tage livet af nogen.
Et skrig undslap hendes læber, mens hun desperat forsøgte at skubbe personen væk.
Pludselig mærkede hun en hånd over sin mund og knivens skarpe blad mod sin hals.
I ét hug skar indbrudstyven halsen over fra øre til øre. Såret var så dybt, at hovedet næsten blev skåret af.
Richard Ramirez kiggede ned på sit offer og mærkede en følelse af eufori og seksuel ophidselse skylle ind over sig.
“At slå nogen ihjel er ulig noget andet. Det kan ikke forklares med ord. At have den magt over et liv – intet er mere seksuelt ophidsende. Det er det ultimative, noget, som meget få mennesker får lov til at opleve”, forklarede Ramirez senere.
De næste mange måneder holdt Ramirez sig i skindet og begik udelukkende indbrud. Men den rus, det havde givet ham at slå den gamle dame ihjel, kunne han ikke slippe.
Night Stalker brugte øjne som souvenirs
Med rockgruppen AC/DC’s “Highway to Hell” i ørerne fra sin walkman kørte Ramirez den 17. marts 1985 rundt i Los Angeles på jagt efter et nyt offer.
På et tidspunkt fik han øje på en gul Camaro på vej ud af byen.
På førersædet sad en lille, attraktiv brunette. Ramirez besluttede sig for at følge efter hende.
Brunettens navn var Maria Hernandez, og hun parkerede kort tid efter ude foran sit hus i den nærliggende by Rosemead, få km fra Los Angeles.
Hun var på vej hen til hoveddøren, da Ramirez pludselig stod bag hende med en pistol.
Maria Hernandez vendte sig om og skreg, mens hun i ren refleks holdt hånden med bilnøglerne op foran sit ansigt. Ramirez affyrede pistolen, men kuglen blev på mirakuløs vis afbøjet af nøglerne.
Maria Hernandez faldt til jorden og spillede død.
Ramirez skubbede hendes krop til side og gik ind i huset.
“For en ægte morder er et godt drab ligesom et godt måltid. Du vil have det til at vare så længe som muligt og få det maksimale ud af det”. Night Stalker om at begå mord.
Maria Hernandez’ roommate, Dayle Okazaki, skreg ved synet af den sortklædte mand med en AC/DC-kasket. Sekundet efter plantede Ramirez en kugle mellem hendes øjne.
Efter at have lænset boligen for værdier løb han ud af huset og kørte væk.
Maria Hernandez ringede til politiet og blev kørt ind på stationen, hvor hun gav en beskrivelse af sin overfaldsmand.
Høj på sit nye mord besluttede Ramirez at tage på jagt igen blot otte dage senere. Denne gang var han fast besluttet på at trække mordet ud.
Som han senere formulerede det: “For en ægte morder er et godt drab ligesom et godt måltid. Du vil have det til at vare så længe som muligt og få det maksimale ud af det”.
Kl. 2.00 om natten den 27. marts brød Ramirez ind hos ægteparret Vincent og Maxine Zazzara, der levede i byen Whittier omkring 15 km syd for Los Angeles.
Først skød han manden i tindingen, mens han lå og sov i stuen.
Dernæst gik han ind i soveværelset, hvor Maxine Zazzara befandt sig. Han skar telefonledningen over og bandt et stykke stof om hendes mund.
Mens han ransagede huset, fandt Maxine en shotgun frem under sengen. Hun sigtede mod indbrudstyven og klemte om aftrækkeren, men kammeret var tomt.
Ramirez gik amok – han var rasende over, at hun havde forsøgt at skyde ham. Han tog en kniv fra køkkenet og forsøgte at skære hendes hjerte ud, men kunne ikke trænge gennem brystkassen.
Mens blodet fossede ud af Maxine, besluttede Ramirez sig for at skære hendes øjne ud. Han mente, at sjælen sad i øjnene, og han ønskede at stjæle hendes sjæl som en souvenir.
Ramirez fjernede øjenlågene, skar begge øjnene ud og lagde dem i et smykkeskrin, han havde stjålet. Han lo for sig selv under hele optrinnet.

Unge James blev hyldet på den lokale politistation for sin indsats i sagen.
13-årig var med til at fælde Night Stalker
Lidt over midnat den 24. august 1985 hørte 13-årige James Romero nogen luske rundt i baghaven til familiens hus i byen Mission Viejo, knap 80 km sydøst for Los Angeles.
Først troede James, at det var en prærieulv, men da han kiggede ud fra en sprække i garagedøren, fik han øje på Richard Ramirez – klædt helt i sort.
“Der er en listetyv!” råbte drengen, så begge hans forældre vågnede.
James løb ud på vejen akkurat tidsnok til at se en orange Toyota køre væk, og han nåede at skrive en del af nummerpladen ned – 482 T.
Familien ringede til politiet, som kom forbi og noterede, hvad der var sket.
Betjentene virkede dog ikke synderlig interesserede i den sortklædte mand, men det skulle snart ændre sig.
Næste morgen vendte politiet tilbage til Romero-familiens hjem. Et par timer efter at unge James havde set Richard Ramirez luske rundt i baghaven, havde “Night Stalker” slået til mod et hus i nærheden.
Politiet gik nu i gang med at lede efter den orange Toyota, og de offentliggjorde en tegning af bilen lavet ud fra James’ beskrivelse af køretøjet.
Næste morgen ringede en mand til politiet.
Han fortalte, at bilen på tegningen lignede hans vens bil, der var blevet stjålet i Los Angeles-bydelen Chinatown et par dage tidligere.
Bilens fulde nummerplade blev offentliggjort, og den 28. august modtog politiet en henvendelse: Den orange Toyota holdt ved et indkøbscenter på Wilshire Boulevard i Los Angeles.
Richard Ramirez bar altid handsker under sine indbrud, og han havde minutiøst tørret den stjålne bil af, inden han efterlod den.
Politiet var netop ved at opgive at finde fingeraftryk i køretøjet, da en kvindelig retstekniker lokaliserede et enkelt af slagsen på ydersiden af bakspejlet.
Takket være fingeraftrykket kunne politiet nu finde et match i databasen over kriminelle.
Tre år senere stod den nu 17-årige James blot få meter fra “Night Stalker”, da han vidnede i retten.
Afhøringen stod på i over to timer, og mens James fortalte, hvad han havde set om aftenen den 24. august 1985, blev han nedstirret af Richard Ramirez.
I et interview med avisen Los Angeles Times i 2017 fortalte James, at han stadig er præget af oplevelsen:
“Jeg har stadig mareridt om ham, og det har ikke altid været nemt. Jeg ønsker ikke for nogen at gennemgå, hvad jeg gennemgik, men det reddede nok min familie”.
Night Stalker satte sit mærke
De efterfølgende måneder fortsatte Ramirez sine overfald, og hans hærgen begyndte nu for alvor at vække opsigt – både hos politiet og i pressen.
Særligt overfaldet på det ældre søskendepar Mabel Bell (83 år) og Florence Lang (80 år) den 1. juni 1985 vakte bestyrtelse.
På Mabelles lår og på væggen over hendes seng var der tegnet et omvendt pentagram med offerets røde læbestift.
På det omvendte pentagram peger to af takkerne opad, og tegnet symboliserer den hornede gud – altså Satan.
Ramirez’ blodrus toppede i juli og august 1985, hvor han overfaldt og myrdede otte kvinder og mænd.
På dette tidspunkt var borgerne i Los Angeles County panisk angste for den mystiske seriemorder, der af byens medier var blevet døbt “Night Stalker”.
“Han er farligere, end ord kan udtrykke det. Så brutal, så ondskabsfuld, så grusom. Hans øjne var som på et dyrs, de var ikke menneskelige.” Vidnes beskrivelse af Night Stalker.
Navnet henviste til morderens forkærlighed for at bryde ind i sine ofres hjem om natten og myrde dem, mens de sov.
Salget af håndvåben, låse og vinduesgitre steg markant i Los Angeles i sommeren 1985, hvor samtlige aviser og nyhedsstationer dækkede den satanistiske seriemorders forbrydelser i gruopvækkende detaljer.
“Night Stalker” fik sågar flere personer til at male deres huse i mørke farver, da morderen oftest – men det var helt tilfældigt – slog til i beige og gule huse.
Presset på politiet og politikerne steg, i takt med at overfaldene og mordene eskalerede i juli og august 1985.
Politiet var heldigvis ikke på bar bund.
Efterforskerne havde fået en god beskrivelse af seriemorderens udseende fra et overlevende offer, Somkid Khovananth.
Den thailandsk-fødte kvinde blev overfaldet af “Night Stalker” den 20. juli 1985 i sit hjem i Los Angeles-nabolaget Sun Valley.

Et enkelt fingeraftryk på bakspejlet af en orange Toyota var med til at fælde Richard Ramirez.
Kort forinden var hendes mand blevet skudt og dræbt af den morderiske indbrudstyv. Heldigvis undlod Ramirez at gøre parrets søn noget.
“Han havde brun hud, dårlige tænder og målte ca. 185 cm. Hans hår var langt og krøllet, og så svedte han helt vildt”, fortalte Somkid Khovananth til Frank Salerno og Gil Carrillo, de ledende efterforskere på “Night Stalker”-sagen.
Hun havde haft god tid til at indprente sig sin overfaldsmands udseende. Først gennembankede han hende, dernæst voldtog han hende på sengen ved siden af hendes døde mand.
“Han er farligere, end ord kan udtrykke det. Så brutal, så ondskabsfuld, så grusom. Hans øjne var som på et dyrs, de var ikke menneskelige”, lød hendes hårrejsende beskrivelse af forbryderen.
Frank Salerno var sikker på, at det blot var et spørgsmål om tid, før politiet ville finde frem til ham: “Svinet er alt for aktivt til ikke at blive fanget”.
Kvinde identificerer Night Stalker
Los Angeles Politi offentliggjorde en tegning af “Night Stalker” i begyndelsen af august 1985 og udlovede en dusør på 500.000 kr. for oplysninger, som kunne førte til morderens anholdelse.
Et par uger senere fik politiet to store gennembrud i sagen.
Først fandt de seriemorderens flugtbil, en orange Toyota, som han var blevet set køre i omkring midnat den 24. august 1985 – kort før han overfaldt et ægtepar i byen Mission Viejo, 80 km fra Los Angeles.
På bilens bakspejl fandt efterforskerne et fingeraftryk. Nu manglede de bare et navn.
Det fik de få dage senere, da en kvinde ved navn Donna Myers kontaktede politiet. Hun fortalte, at hun til tider opbevarede stjålne smykker for en kriminel ved navn Richard, som lignede politiets tegning af “Night Stalker”.
Satan har haft mange disciple i Guds eget land
Amerikanerne blev i 1970’erne og 1980’erne ofre for flere sataniske mordere. I New York myrdede den djævlebesatte David Berkowitz seks kvinder, i Chicago tog en satanisk kult livet af 20, og i Oklahoma blev en teenager besat af mørkets fyrste og myrdede sine forældre.

Besat nabohund skabte frygtet seriemorder
Hvem: David Berkowitz
Alias: “Son of Sam”
Hvornår: 1976-1977
Hvor: New York City, USA
Forbrydelser: 6 drab
En seriemorder, som skrev en række breve til pressen i USA under aliasset “Son of Sam”, terroriserede i et år millionbyen New York med mord på tilfældige kvinder.
Først den 10. august 1977 blev morderen, David Berkowitz, pågrebet af politiet.
Under en afhøring fortalte Berkowitz, at han havde handlet på ordre fra naboens hund. Han forklarede, at hunden var besat af Djævlen og tvang ham til at myrde kvinderne.
I dag er 67-årige Berkowitz en genfødt kristen. Ifølge ham selv angrer han de drab, han begik i Djævlens navn.
Hulton Archive/Stringer/Getty Images

Teenager myrdede sine forældre i Satans navn
Hvem: Sean Sellers
Hvornår: 1985-1986
Hvor: Oklahoma City, USA
Forbrydelser: 3 drab
Blot 15 år gammel blev Sean Sellers besat af Anton LaVeys “Satans Bibel”, som han læste mere end hundrede gange på børneværelset i sit hjem i en forstad til Oklahoma City.
Den 8. september 1985 skød den nu 16-årige satanist en ansat i en kiosk med sin bedstefars pistol. Han slap godt fra mordet, og i februar 1986, blot fem måneder før sin 17-års fødselsdag, iførte Sean Sellers sig en mørk kappe og skød og dræbte sine forældre.
Teenageren blev anholdt af politiet og senere dømt til døden. I februar 1999 blev Sellers henrettet med en dødelig indsprøjtning.
LaVanGuardia.com

Djævlekult dræbte mindst 20 kvinder
Hvem: Robin Gecht, Edward Spreitzer, Andrew Kokoraleis og Thomas Kokoraleis
Alias: “Ripper Crew”
Hvornår: 1981-1982
Hvor: Chicago, USA
Forbrydelser: Mindst 18 drab
Der lød et ramaskrig i den amerikanske stat Illinois, da retten løslod morderen Thomas Kokoraleis den 29. marts 2019. Sammen med broren Andrew, Robin Gecht og Edward Spreitzer begik Thomas Kokoraleis flere mord i 1980'erne.
Under navnet “Ripper Crew” skabte de fire mænd en satanisk kult, som under makabre ritualer myrdede kvinder i Satans navn.
Mændene torturerede deres mange ofre, skar legemsdele af dem og myrdede dem med knive og økser. Alle fire havde sex med ligene og spiste dele af deres kroppe.
Robin Gecht står til prøveløsladelse i 2024, Edward Spreitzer er blevet nægtet prøveløsladelse, og Andrew Kokoraleis blev henrettet via dødelig indsprøjtning i 1999.
Chicago Police Department
Donna Myers kendte ikke hans efternavn, men det gjorde hendes ekskæreste Armando Rodriguez.
Hun forklarede, at han i sin tid havde præsenteret hende for Richard. Politiet kontaktede Armando Rodriguez, og fra ham fik de efternavnet på en af de mest berygtede seriemordere i Californiens historie: Ramirez.
Seriemorderens fulde navn gav sammen med fingeraftrykket fra bilen et match i kriminalregisteret på den 25-årige Richard Ramirez fra El Paso:
Snart efter var “Night Stalkers” rigtige ansigt forsidestof på alle større aviser i Californien.
Menneskejagt på Night Stalker
At hans udseende var afsløret, indså Ramirez først selv den 31. august, kort før han flygtede ud af Mike’s Liquor Store på South Towne Avenue i Los Angeles.
Med hjertet i halsen og det lange hår vådt af sved spurtede Ramirez over hovedvejen ude foran forretningen.
Her sprang han på en bus, men de andre passagerer pegede på ham med frygten malet i ansigterne.
Da Ramirez hoppede af bussen igen, hørte han politisirener i det fjerne, og han kunne se politiets helikoptere cirkle over sit hoved – som rovdyr om deres bytte.
Desperat og udmattet løb Ramirez ned ad Hubbard Street, hvor indbyggerne hovedsageligt bestod af mexicanske immigranter som ham selv.

I 1996 blev den dødsdømte Richard Ramirez gift med journalisten Doreen Lioy.
Groupier flokkedes om “Night Stalker”
Mord, voldtægt, stoffer og satanisme – Richard Ramirez var alt andet end svigermors drøm.
Alligevel flokkedes kvinder fra hele USA om den bestialske seriemorder.
Under den fire år lange retssag mødte utallige kvinder op i retten og sendte den farlige forbryder hede blikke. Medierne døbte kvinderne “Richard Ramirez’ Groupies”, og morderen nød opmærksomheden.
Efter dommen fortsatte hysteriet. På dødsgangen i San Quentin-fængslet modtog Ramirez tusindvis af breve.
Nogle af kvinderne vakte hans interesse, så han fik arrangeret besøg. En af groupierne var en ung satanist kendt som Eva O. I et brev til ham skrev hun:
“Jeg drømmer om at have sex med dig oven på ligene af dine blodige ofre”.
Den mest vedholdende beundrer var dog en journalist ved navn Doreen Lioy.
Hun skrev 75 breve til Ramirez de første år af retssagen, og hun besøgte ham ifølge kilder fra fængslet op til fire gange om ugen.
Doreen Lioy var en højlydt forkæmper for Ramirez’ uskyld og modstander af hans forestående henrettelse. Hun erklærede sågar offentligt, at hun ville begå selvmord, hvis Ramirez blev henrettet.
I 1996 blev de to gift i besøgslokalet på dødsgangen i San Quentin. De blev dog separeret igen i 2009 af uklare årsager.
Unavngivne fængselskilder har efterfølgende udtalt, at Doreen til sidst begyndte at tvivle på Ramirez’ uskyld, og at bruddet skyldtes hans mangel på empati for ofrene – særligt den 9-årige pige Mei Leung.
Gennem DNA-beviser knyttede politiet nemlig mordet på hende til Ramirez i 2009.
Her tiltvang han sig adgang til en bil, som den 28-årige Angela De La Torre netop havde sat sig ind i. Kvinden genkendte ham straks fra nyhederne og skreg “El Matador! El Matador!” – ligesom den gamle kvinde i forretningen.
Angelas nabo, 55-årige José Burgoin, stod og vandede i sin forhave, da han hørte skrigene. Med sine to voksne sønner i hælene spurtede han over til bilen.
“Hey, mand, skrid ud af damens bil!” råbte José Burgoin.
På samme tidspunkt nåede også Angelas mand, Manuel, frem til bilen. I hånden holdt han et jernrør. Manuel åbnede resolut døren ind til førersædet og slog Ramirez i baghovedet.
Med blodet løbende ned ad nakken lykkedes det Ramirez at slippe ud af bilen og sætte i løb ned ad Hubbard Street.
“Døden er altid en del af pakken. Vi ses i Disneyland!” Night Stalker efter han blev idømt sin dødstraf.
Men den sårede forbryder nåede ikke langt. Kort efter indhentede Manuel ham og placerede endnu et slag i Ramirez’ baghoved. Den flygtende morder kollapsede på jorden, og Manuel stillede sig over ham med jernrøret hævet:
“Hvis du rejser dig, er du død!”
Politibetjenten Andres Ramirez ankom som den første til åstedet et par minutter senere. Han lagde Richard Ramirez i håndjern, og kort efter blev Los Angeles’ mest berygtede seriemorder kørt ind til politistationen Hollenbeck få km væk.
Lænket til en stol i afhøringslokalet lagde Richard Ramirez sit hoved ned på bordet foran sig og begyndte at nynne sin yndlingssang “Night Prowler” (Den natlige vindueskigger) af AC/DC.
“Hvordan”, tænkte han samtidig, “kunne Satan lade det her ske?”
Night Stalker endte med dødsdom
Efter anholdelsen den 31. august 1985 skulle der gå fire år, før Richard Ramirez endelig fik sin dom.
Retssagen mod ham var den dyreste i Californiens historie på det tidspunkt, og sagsakterne talte 50.000 sider.
Først den 20. september 1989 faldt dommerens hammer endelig. Ramirez blev kendt skyldig i 13 mord, fem drabsforsøg, 11 voldtægter og 14 indbrud. Han blev dømt til døden.
Senere er yderligere to mord blevet tilskrevet Ramirez, og han har sandsynligvis myrdet endnu flere.

Til sin første dag i retten havde Ramirez tegnet et pentagram i sin ene håndflade.
Staten nåede dog aldrig at henrette ham. I 2013 døde Ramirez af lymfekræft, 53 år gammel.
På det tidspunkt havde han siddet på dødsgangen i San Quentin-fængslet i 23 år. I alle de år udviste Ramirez ingen anger over sine handlinger. Tværtimod grinede han hånligt, da dommen over ham blev afsagt i 1989:
“Hey, og hvad så?!” råbte han til de forsamlede journalister, da han forlod retten: “Døden er altid en del af pakken. Vi ses i Disneyland!”