Franskmanden Gilles de Rais fik afløb for sine lyster ved at slå børn ihjel.

© Scala

Pædofil ridder var middelalderens værste seriemorder

Ikke bare myrdede den franske ridder Gilles de Rais op mod 200 fattige børn i 1400-tallet. Alle med magt var også ligeglade – indtil Gilles de Rais' fjender indså, de kunne bruge mordene som påskud til at konfiskere hans rigdomme.

7. februar 2018 af Michelle Skov

Stanken af afføring slår luften ud af tjeneren Poitou, da han synker ned i latrinets slam. Han har intet valg. 

Det hovedløse barnelig er for let til at blive suget ned, og Poitous herre har derfor beordret ham ned i hullet for at presse den lille krop ned i dybet.

Langt om længe lykkes det Poitou at få dyndet til at omslutte liget. Hans herre, adelsmanden Gilles de Rais, trækker Poitou op af latrinet, og de to mænd sniger sig tilbage til borgen. 

Samme nat brænder de barnets hoved i kaminen og begraver de forkullede rester. Ingen må vide, hvad Gilles de Rais har gjort.

Drengen skjult på bunden af latrinet er hverken Gilles de Rais' første eller sidste offer. I løbet af en otteårig periode myrder den franske adelsmand mindst 80 børn. 

Forbrydelserne er så brutale, at de ryster selv middelalderens domstole.

Børnelokkeren levede i luksus

Adelsmanden Gilles de Rais blev født i slutningen af 1404 på familiens borg i Machecoul i Frankrig. Han var den førstefødte søn og voksede op omgivet af luksus.

 Allerede som teenager viste han imponerende evner som kriger, og i begyndelsen af sine 20’ere kæmpede han i hundredårskrigen under den legendariske jomfru Jeanne d’Arcs faner. 

Den franske adel beundrede og hyldede Gilles de Rais for hans brutalitet.

I 1430'erne ændrede Gilles de Rais' tilværelse sig imidlertid radikalt. Kampene mellem England og Frankrig stilnede af, og den franske ridder kedede sig pludselig bravt. 

End ikke hans enorme formue kunne hjælpe ham til adspredelse. Den unge adelsmand nød at slå ihjel, og hele hans liv havde både kongen og familien beundret ham for det. 

Men slagmarken kunne ikke længere give Gilles de Rais afløb for hans lyster.

I et brev roste den franske konge Gilles de Rais for hans indsats i krig.

© Polfoto/Granger

Ingen savnede forældreløse børn

Krigen havde gjort mange børn forældreløse. De vandrede omkring for at tigge mad og brænde. Ingen ville savne dem, vidste Gilles. 

Når børnetiggerne dukkede op ved Machecoul-fæstningens port, udvalgte han i ro og mag de kønneste. Han foretrak spinkle, lyshårede drenge i alderen seks til 14 år.

Børnene blev lokket indenfor med løfter om mad og varme. Men når den massive port smækkede bag dem, slap de aldrig ud igen. 

Gilles de Rais førte de små drenge til sine private gemakker, ofte fulgt af de to unge tjenere Poitou og Henriet, som senere blev tvunget til at vidne mod deres herre. 

For at forhindre børnene i at skrige under de kommende pinsler bandt de reb om halsen på drengene og hængte dem op i en krog tre fod over jorden.

Gilles løftede altid de skrækslagne børn ned, inden de led kvælningsdøden, for at trøste dem. Han krammede dem, lagde dem omsorgsfuldt på sengen og forsikrede dem om, at han blot lavede sjov. 

Mishandlingen havde skadet de skrøbelige halse, så børnenes gråd lød som rustne raslebøsser. Alligevel var Gilles de Rais langtfra færdig.

Alkohol gjorde ham ophidset

Gilles voldtog derefter de små drenge. Først når hans seksuelle sult var stillet, dræbte han dem. Nogle gange skar han halsen over på dem og morede sig over deres grimasser i dødskampen.

Andre gange brækkede han ofrenes nakke med en knippel eller skar hovedet af dem med en dolk. 

Gilles de Rais nød at sætte sig på et barns mave for at mærke de sidste krampetrækninger skælve gennem den halshuggede krop. Ofte voldtog han også liget.

De kønneste børn blev parteret. Gilles de Rais kunne nemlig bruge timer på at beundre de indre organer, og han kyssede de afhuggede hoveder og lod sine tjenere vurdere børnenes skønhed.

De timelange mishandlinger udmattede ham, så han drak altid rigelige mængder alkohol. De stærke drikke gjorde ham ophidset. Adelsmanden gik derfor ud som et lys efter drabene.

Imens herren sov, vaskede tjenerne kammeret rent for blod og brændte børnenes blodige tøj i ildstedet. Stykke for stykke i håb om at undgå stanken af brændt uld. 

Af og til brændte de også de parterede ligdele, men oftest kastede de ligene ind i et aflåst rum i et af fæstningens tårne – ind til alle de andre ofre for Gilles de Rais.

Gilles fik hjælp af to børn og en præst

En dag i slutningen af 1420’erne tog Gilles de Rais den 10-årige Poitou som page. Den pædofile morder havde ellers planer om at voldtage og dræbe drengen, men endte med at skåne ham på grund af hans store skønhed. Det samme skete for tjenestedrengen Henriet. Gilles de Rais yndede at kalde de to unge tjenere for sine “små engle”. 10 år senere var Henriet og Poitou deres herres nærmeste medsammensvorne, og de hjalp ham med at finde, mishandle og dræbe fattige børn.

Ud over de to tjenere talte Gilles de Rais' gruppe af medskyldige flere usædvanlige personer. Eksempelvis lod borgens præst barnemorderen misbruge hans kordrenge og hjalp gerne til med at udvælge og bortføre ofre. Præsten fik senere en bøde og blev landsforvist for sine misgerninger.

Gilles de Rais' fætter deltog også i flere af de grusomme mord. Han stak af, da de første barnelig blev fundet i fæstningen, og slap derfor for straf. Også en alkymist hjalp Gilles de Rais med at udføre forbrydelserne. Han blev kun idømt en fængselsdom under retssagen i 1440. Senere blev han dog hængt for andre forbrydelser.

Lokale børn blev kidnappet

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange børn Gilles de Rais myrdede. Nogle historikere anslår, at franskmanden slog mellem 80 og 200 børn ihjel. Andre mener, at antallet nærmer sig 300.

Der hersker dog ingen tvivl om, at utroligt mange børn mistede livet under Gilles de Rais' terrorregime. Ud over de forældreløse børn, som jævnligt dukkede op på dørtrinnet i Machecoul, begyndte børn fra lokalområdet også at forsvinde.

I 1430'erne forsvandt et niårigt barn sporløst, mens han vogtede kvæg på en mark. Kort forinden bortkom en 12-årig dreng, da han blev sendt til slottet med en besked.

En slagtersøn fra Nantes forsvandt, ligesom to små brødre pludselig var som opslugt af jorden.

En enke klagede højlydt over, at “hendes meget smukke og kloge” otteårige søn var væk, indtil Gilles de Rais' mænd truede hende til tavshed. 

En anden mor fortalte, at Gilles de Rais ansatte hendes 10-årige søn på slottet. Dagen efter fortrød hun og tiggede ridderen om at sende hendes dreng hjem igen. 

Men Gilles de Rais værdigede hende ikke et blik. Han vendte sig i stedet mod sin tjener Poitou og sagde:

“Drengen er blevet godt udvalgt, og han er smuk som en engel”. Moren så aldrig sin søn igen.

I løbet af årene opdagede op mod 100 forældre, at de ikke var ene om at savne deres små sønner. 

Ingen vidste, hvilken skæbne deres børn havde mødt. Men flere lokale kunne bevidne, at de havde set Gilles de Rais og hans mænd føre nogle børn ind i Machecoul-fæstningen.

Forældrene var desperate

Snart begyndte rygterne at svirre på egnen. Da den lokale hvisken nåede Gilles de Rais' ører, forsøgte han at dæmpe spekulationerne. 

Han bekendtgjorde, at englænderne havde fået børnene som løsesum for en fransk adelig fange. Løgnen lukkede ikke munden på alle, men så virkede truslen om tortur altid.

Størstedelen af egnens indbyggere levede i ekstrem fattigdom og gik ofte i seng på tomme maver. 

Mange måtte ignorere rygterne og sende deres børn til Gilles de Rais' fæstning for at tigge. De ængstelige forældre lod i flere tilfælde deres børn drage af sted to ad gangen i håb om, at det var mere sikkert. 

Men intet nyttede, hvis Gilles de Rais så et barn, han kunne lide. Han kidnappede blot begge børn og kneblede dem, så de ikke råbte på hinanden, når han mishandlede dem.

De fattige børn havde for den magtfulde Gilles ikke mere værdi end hundene i slotsgården. Som adelsmand kunne han gøre nøjagtigt, som det passede ham. 

Ingen af betydning ville nogensinde høre på fattigfolks beklagelser.

Gilles påkaldte dæmoner

I slutningen af 1430'erne fik Gilles de Rais imidlertid problemer. Adelsmanden havde gennem årene forvaltet familiens formue så skødesløst, at hans slægtninge krævede retten over hans ejendomme. Men Gilles nægtede at slippe grebet om sine besiddelser.

Da Gilles' slægtninge tog en af hans mange fæstninger med magt i oktober 1437, blev han dog nervøs. Ikke mindst da han hørte, at familien havde fundet to barneskeletter i fæstningen.

Han blev derfor mere og mere besat af ideen om at påkalde en dæmon. Med dæmonen i sin tjeneste ville ingen fjender kunne true ham.

På en rejse i maj 1439 mødte Gilles en 22-årig alkymist ved navn Francois Prelati, som påstod, han kunne hidkalde mørkets magter. I løbet af sommeren 1439 forsøgte de at påkalde en dæmon 10-15 gange med timelange ritualer, besværgelser og vækkelsesceremonier på fæstningen i Machecoul. 

Gilles de Rais fik dog aldrig kontakt, fortalte han senere til en dommer: “Selvom han gjorde alt, hvad han kunne”. Angiveligt forsøgte Prelati fx at påkalde djævlen vha. et barns hænder, blod, øjne og hjerte.

Da djævletilbedelsen ikke virkede, beordrede Gilles de Rais sine tjenere til at skjule forbrydelserne. De skulle ifølge vidneudsagn fjerne “knoglerne fra fyrre børn eller deromkring” fra et af Machecoul-fæstningens tårne og brænde dem.

Det uhyggelige arbejde blev overværet af to adelskvinder, som tilfældigvis blev vidner til bortskaffelsen.

De to kvinder følte imidlertid ingen rædsel. I stedet morede de sig og gysede af spænding over de indtørrede lig og forbrændte rester. 

Faktisk var de mere chokerede over, at Gilles de Rais havde ødslet familieformuen væk. Et par bondebørn mere eller mindre gjorde ingen forskel. De døde alligevel hele tiden.

Efterfølgende fortalte kvinderne om deres “spændende” oplevelse, og historien nåede snart Gilles de Rais' fjenders ører. 

Døde fattigfolk betød intet for dem – men udsigten til at bruge dem som en undskyldning for at konfiskere Gilles de Rais' besiddelser vakte til gengæld deres interesse. 

I al hemmelighed begyndte biskoppen i Nantes og hertugen af Bretagne derfor at efterforske rygterne.

I 1440 blev Gilles de Rais hængt og ikke garrotteret, som en kunstner forestillede sig i 1800-tallet.

© Scala

Seriemorderen blev stoppet

Efterforskningen stod på i flere måneder. Bønderne i Machecoul berettede om deres forsvundne børn, om truslerne og løgnene, og alle vidneafhøringer blev beskrevet i detaljer. 

Den 15. september 1440 blev Gilles de Rais arresteret og anklaget for 49 forbrydelser.

Ud over dæmonpåkaldelse, blasfemi og majestætsfornærmelse lød anklagerne på lemlæstelse, voldtægt og mord på mindst 140 børn.

Gilles de Rais skummede af raseri under den første afhøring. Han nægtede at anerkende domstolens autoritet og bekendtgjorde, at han hellere ville “hænges med et reb om halsen” end svare på anklagerens spørgsmål.

Til gengæld vidnede hans tjenere Poitou og Henriet detaljeret om mordene. 

Den 25. oktober 1440 brød Gilles de Rais endelig sammen og tilstod de grusomme barnemord. Domstolen dømte ham til døden sammen med Poitou og Henriet.

Gilles blev berømt

Dagen efter, den 26. oktober klokken 11 om formiddagen, blev Gilles de Rais ført til skafottet.

Umiddelbart inden eksekveringen af dommen bad han en dramatisk bøn til Sankt Michael og råbte til sine tjenere, at de skulle dø med ære og kun tænke på deres sjæles frelse.

Derefter blev han hængt og brændt på bålet. Inden kroppen blev fortæret af flammerne, trak fire adelskvinder ham ud af bålet, for at han kunne blive lagt i en kiste og begravet standsmæssigt ved klosteret i Nantes. 

Hans tjenere Poitou og Henriet brændte til aske på bålet senere samme dag.

Gilles de Rais gik siden over i historien som en af historiens værste seriemordere

I flere romaner bar “den onde ridder” fx Gilles' navn – en tendens, der fortsatte helt op i 1900-tallet.

Læs mere

Jean Benedetti: The Real Bluebeard – The Life of Gilles de Rais, Sutton History Classics, 2003. Georges Bataille: The Trial of Gilles de Rais, Amok Books, 1991. Jacques Heers: Gilles de Rais, Librairie Académique Perrin (fransk udgave), 2004.

Måske er du interesseret i...

Læs også