Jeffrey Dahmer-Netflix

Seriemorder skildres skræmmende realistisk

Virkeligheden overgår selv de mest morbide mareridt i Netflix-serien om seriemorderen Jeffrey Dahmer. Mord, lemlæstelse og nekrofili skildres så realistisk, at ofrenes efterladte har kritiseret serien kraftigt.

Virkeligheden overgår selv de mest morbide mareridt i Netflix-serien om seriemorderen Jeffrey Dahmer. Mord, lemlæstelse og nekrofili skildres så realistisk, at ofrenes efterladte har kritiseret serien kraftigt.

Netflix

Jeffrey Dahmer er en af de mest notoriske seriemordere i USA’s historie. Fra 1978 til 1991 myrdede han i alt 17 mænd; de fleste af dem samlede han op på bøssebarer i byen Milwaukee.

Dahmer tog mændene med hjem i sin lejlighed, der lå i et kvarter primært befolket af byens sorte underklasse, som politiet vendte det blinde øje til. Her bedøvede han sine ofre, dræbte dem og parterede deres livløse kroppe. Legemsdelene gemte han som morbide trofæer i sin fryser.

Seriemorderen var så afsporet, at det næsten ikke er til at begribe. Nogle gange spiste han sine ofre, andre gange tilfredsstillede han sig selv seksuelt med skeletresterne eller borede huller i deres krainer og hældte syre ind i hjernen.

Jeffrey Dahmer-Netflix
© Netflix

Serien: Brokoperationer skabte seriemorder

Da Jeffrey Dahmer var fire år, blev han opereret to gange for brok. Ifølge faren Lionel Dahmer var drengen ikke den samme bagefter. Fra at have været en glad dreng blev han indesluttet og sær.

Jeffrey Dahmer-Netflix
© Archivio GBB/Imageselect

Fakta: Dahmer led af personlighedsforstyrrelse

Brokoperationerne kan have været traumatiserende for Dahmer, men de er kun en lille brik i et stort puslespil. Efter Dahmers anholdelse blev han diagnosticeret med borderline og skizofreni.

Da Dahmer blev arresteret, fandt politiet tre afhuggede hoveder, flere afskårne penisser og en stor tønde med ligrester opløst i syre. Spørgsmålene hobede sig op hos både myndighederne, pressen og befolkningen: Hvem var denne ranglede, hvide mand med hinkestensbrillerne – og hvad havde drevet ham til at begå disse uhyrligheder?

De spørgsmål forsøger serieskaber Ryan Murphy at finde svar på i Netflix’ kontroversielle miniserie “Dahmer” – et grufuldt og uafrysteligt portræt af “Kannibalen fra Milwaukee”, hans ofre og en ordensmagt, der alt for længe overså faresignalerne.

Dyrkede sex med mannequindukke

Selv efter fængslingen fortsatte Jeffrey Dahmer med at fascinere. Han stillede villigt op til interviews, hvor han detaljeret fortalte om sine mord og uhyggelige drifter, som han med egne ord ikke kunne kontrollere. Med rolig stemmeføring og uden teatralske fagter tilstod han åbent, hvad han havde gjort. Vidste man ikke bedre, kunne han lige så godt læse op fra en indkøbsseddel.

Da skuespilleren Evan Peters skulle forberede sig til rollen som Dahmer, så han interviews med seriemorderen igen og igen. Og det mærkes tydeligt. Peters rammer hovedpersonen med sin drævende stemme og akavede personlighed med så formidabel en præcision, at det næsten føles som at se den virkelige seriemorder.

Akkuratesse er på mange måder nøgleordet i “Dahmer”. Den gustne lejlighed med de gulnede vægge, hvor de fleste mord fandt sted, er genskabt en til en ud fra den originale bolig. Det samme gælder hans tøj og de store hinkestensbriller, som indrammer Dahmers kolde øjne.

Jeffrey Dahmer-Netflix
© Nipi/Backgrid/Ritzau Scanpix

Serien: Genbo nægter at spise “menneskesandwich”

Serien mere end antyder, at Dahmer har lavet en sandwich med menneskekød, som han serverer for sin genbo, Glenda Cleveland. Hun skriger, at han skal forlade hendes lejlighed.

Jeffrey Dahmer-Netflix
© tvguide.com

Fakta: Sandwich blev spist

Dahmers genbo hed Pamela Bass. Glenda boede i bygningen overfor. Pamela har beskrevet Dahmer som venlig, og hun tog imod hans sandwich. “Jeg har sandsynligvis spist nogens legemsdele”, udtalte hun senere.

Selv de mest bizarre optrin i serien, der virker som klichéer hentet fra seriemorder-filmens ABC, er fuldstændig faktuelle. Som barn samlede Dahmer ganske rigtigt døde dyr op i vejkanten og dissekerede dem i sine forældres garage. Han stjal også en mannequindukke fra en tøjbutik og dyrkede sex med den hjemme hos sin farmor. Han gemte endda det afskårne hoved fra sit første offer i en trækasse, som tilhørte faren.

Med til historien hører dog, at serien har fået meget kritik af de pårørende for at rippe op i gamle sår og give dem traumer på ny – ikke mindst, fordi der ikke er lagt fingre imellem i skildringen af de bestialske mord.

Kritikken er forståelig, men det bør nævnes, at serien ikke kun vil chokere. Store dele opleves ikke fra Dahmers synspunkt, men fra ofrenes og de mennesker omkring ham, hvis liv han ødelagde – fra faren Lionel Dahmer, der må indse, at han måske selv bærer en del af skylden for at have opfostret en seriemorder, til det døvstumme offer Tony Hughes, der får udfoldet hele sin tragiske baggrundshistorie.

Vigtigst af alt retter serien en kraftig kritik af Milwaukees inkompetente politistyrke, der ikke reagerede på de meget åbenlyse faresignaler, før det var for sent.

Politiet modtog adskillige opkald fra Dahmers genbo, som vågnede op om natten til lyden af mandeskrig og eldrevet værktøj inde fra Dahmers lejlighed. Men ingen i politistyrken tog bekymringerne alvorligt.

Dette fokus på myndighedernes kollektive svigt af de minoritetsgrupper, som Dahmer jagtede og dræbte, giver serien historisk relevans og samfundskritisk tyngde.

Jeffrey Dahmer-Netflix
© ebierzo.es

Serien: Dahmer dræbes med fuldt overlæg

I serien bliver Dahmer myrdet af medfangen Christopher Scarver, der mener, at Gud har sagt, at han skal gøre det. Da Scarver, Dahmer og en tredje fange er alene, banker Scarver dem begge ihjel.

Jeffrey Dahmer-Netflix
© YouTube/CNN

Fakta: Morder var ramt af psykose

Mordet på Dahmer og medfangen var sandsynligvis ikke planlagt. Ifølge Scarver provokerede de ham, hvilket fik ham til at angribe dem med et jernrør. Han udtalte dog: “Gud sagde, jeg skulle gøre det”.

Mesterlig mareridtsfortælling

“Dahmer” er så grum, at den til tider næsten er umulig at komme igennem. Men kan du holde til mosten, er der masser af historiske detaljer og skarp samfundskritik at tygge på i denne mesterlige mareridtsfortælling om en af USA’s værste seriemordere.

5 stjerner