“Velkommen til The Dating Game”, siger værten Jim Lange, da han toner frem på skærmen 13. september 1978.
Det populære amerikanske TV-show følger altid samme skabelon, og straks efter råber værten de velkendte ord:
“Det er tid til at møde vores tre eftertragtede ungkarle. Og heeeeer er de!”.
Kameraet drejer over på tre mænd, der sidder på hver deres klapstol foran en baggrund med blomsterformede mønstre i spraglede halvfjerdserfarver.
“Ungkarl nummer 1 er en succesfuld fotograf, som begyndte sin karriere, da hans far fandt ham i mørkekammeret som 13-årig, fuldt udviklet”, siger værten veloplagt og fortsætter:
“Når han ikke arbejder som fotograf, nyder han at skydive og køre på motorcykel. Byd venligst velkommen til Rodney Alcala”.
▲ Fem minutter af Rodney Alcalas tv-optræden i programmet The Dating Game ligger på YouTube.
Kameraet zoomer ind på den 35-årige mand, der er iført brun jakke og hvid skjorte med de øverste knapper åbne. En brun manke af hår bølger ned over skuldrene og indrammer hans solbrune ansigt, der flækker i et bredt og velplejet smil.
Kvinden, som i underholdningsprogrammet skal vælge mellem de tre mænd, træder ind på scenen. Cheryl Bradshaw er en smuk brunette iført en dybt nedringet kjole, der ikke overlader meget til fantasien. Hun begynder at krydsforhøre de tre kandidater med en række flirtende spørgsmål.
“Til ungkarl nr. 1: Jeg serverer dig til middag. Hvad hedder du, og hvordan ser du ud?” spørger Bradshaw i den muntre tone, som TV-showet er kendt for.
“Jeg hedder banan og ser rigtig lækker ud”, svarer Alcala til hendes tydeligvis store begejstring.
“Kan du være lidt mere specifik?” spørger hun. Uden at tøve svarer han:
“Skræl mig”. Publikum hviner af fryd.
Den kvindelige deltager så ud til at være begejstret for Rodney Alcala, da hun fik lov at møde ham.
Da Bradshaw senere skal vælge, hvem hun vil på date med, er hun ikke i tvivl:
“Jeg kan godt lide bananer, så jeg vælger ungkarl nr. 1”, siger hun.
Rodney Alcala træder frem, giver sin date et kys på kinden og sniger en arm rundt om hende. Begge er åbenlyst tilfredse med, hvordan aftenen er forløbet. Da de to deltagere forlader scenen, går det dog op for Bradshaw, at hun ikke har valgt prinsen på den hvide hest.
Alcala er meget intens, ekstremt selvoptaget og lover hende en date, som hun “aldrig ville glemme”. I Bradshaws ører lyder det mest af alt som en trussel.
“Jeg begyndte at få ondt i maven. Han opførte sig rigtig skummelt. Jeg takkede nej til hans tilbud. Jeg ville ikke se ham igen”, afslørede hun mange år senere.
I modsætning til Rodney Alcalas ofre fornemmede den kvindelige deltager i The Dating Game, at der var noget frygteligt galt med hendes kommende date.
Cheryl Bradshaws beslutning om at droppe daten med Alcala redder formentlig hendes liv.
Den charmerende ungkarl er nemlig ikke enhver svigermors drøm, men en sadistisk seriemorder, som allerede har mindst fire liv på samvittigheden.
Og ni måneder efter sin TV-debut slår morderen fra The Dating Game til igen.
Grusomme lyster
Rodney James Alcala blev født den 23. august 1943 i San Antonio, Texas, som den næstyngste i en søskendeflok på fire.
I 1955 flyttede familien til Los Angeles. Intet ved den unge Rodney fik alarmklokkerne til at ringe – han fik altid gode karakterer i skolen og var vellidt blandt både lærere og klassekammerater.
Efter at have bestået gymnasiet med topkarakterer lod Alcala i 1961 sig hverve til hæren. Her begyndte de første problemer at vise sig. To år inde i sin værnepligt chokerede han sin mor ved at dukke uanmeldt op hjemme hos hende. Alcala var deserteret.
"(Alcala lider af en) alvorlig antisocial personlighedsforstyrrelse". En af hærens psykiatere, 1963
At udeblive fra tjenesten var en strafbar handling, og hun endte med at overtale sønnen til at melde sig selv på hærens nærmeste rekrutteringskontor. Her blev han undersøgt af en psykiater, som konkluderede, at Alcala led af en “alvorlig antisocial personlighedsforstyrrelse”.
Sindslidelsen opstår typisk efter 15-årsalderen og er karakteriseret ved impulsivitet, aggressivitet, mangel på respekt for sociale normer, løgnagtighed og overskridelse af andres grænser.
Senere mentalundersøgelser af Alcala viste desuden, at han var en “psykopatisk seksuel sadist” – en særlig underkategori af seriemordere, som ifølge det amerikanske forbundspoliti FBI “nyder at torturere deres ofre, mangler empati, er totalt selvoptagne og har et overvældende behov for at demonstrere deres magt og være i kontrol”.
8-årige Tali Shapiro blev lokket til at stige ind i Rodney Alcalas bil.
Den sadistiske seksual-seriemorder er typisk også ekstremt intelligent, og Rodney Alcala var ingen undtagelse. Ved optagelsen i hæren blev hans intelligenskvotient målt til 140. Alle med et IQ højere end 140 betegnes som genier.
På det tidspunkt anede ingen, hvilken mørk ondskab der lurede inde bag Alcalas lyse pære. Men det skulle skolepigen Tali Shapiro snart finde ud af.
Skolepige blev hans første offer
Den 25. september 1968 klokken otte om morgenen gik otteårige Tali Shapiro ned ad Sunset Boulevard i Los Angeles-bydelen West Hollywood. Hun var på vej til skolen et par kilometer væk, da en bil trak op på siden af hende.
På førersædet sad den 25-årige Alcala. Ansigtet var lagt i charmerende folder, og et stort smil bredte sig på læberne, da han spurgte, om hun ville have et lift til skole.
“Jeg må ikke tale med fremmede”, svarede skolepigen.
“Jeg er ikke en fremmed. Jeg kender dine forældre. Jeg har et flot billede, som jeg gerne vil vise dig”, lokkede Alcala.
“Jeg tror, at en mand har lokket en lille pige ind i sin bil”. Vidne, der ringer til politiet, 1968.
Tali blev nysgerrig, og efter et øjebliks tøven satte hun sig ind i bilen. På samme tidspunkt kørte ejendomsmægleren Donald Haines også ned ad Sunset Boulevard på vej til arbejde. Da han holdt for rødt lys, så han en lille skolepige snakke med en voksen mand i bilen ved siden af. De to så ikke ud til at kende hinanden.
Situationen virkede forkert og fik Haines til at følge efter bilen. Nogle minutter senere stoppede den på en parkeringsplads foran et lejlighedskompleks nær bydelens berømte fortov, Hollywood Walk of Fame. Alcala førte pigen ind i en af lejlighederne. Haines løb hen til den nærmeste telefonboks og ringede til politiet.
“Du tror måske, at jeg er skør, men jeg har lige overværet noget, som føles forkert. Jeg tror, at en mand har lokket en lille pige ind i sin bil, og nu er hun gået ind i en lejlighed sammen med ham. Måske har jeg ret, måske tager jeg fejl. Men kan I ikke komme forbi og tjekke op på det, så jeg kan sove trygt i aften?” spurgte Haines.
“Det er politiet, jeg vil gerne snakke med dig". Betjenten Chris Camacho.
Få minutter senere ankom betjenten Chris Camacho til adressen og bankede på døren til lejligheden.
“Det er politiet. Jeg vil gerne snakke med dig”, råbte han gennem døren. Kort efter dukkede Alcala op i vinduet ved siden af hoveddøren.
“Giv mig et øjeblik, jeg er lige trådt ud af brusebadet”, sagde han og forsvandt.
Camacho bemærkede, at mandens hår var tørt. Måden, han talte på, bekymrede også den garvede betjent. Mens Camacho ventede på at blive lukket ind, hørte han en svag stønnen inde fra lejligheden. Han trak sin pistol og sparkede døren ind.
Det første, han faldt over i lejligheden, var en masse fotoudstyr, heriblandt et trebenet stativ. Alcala var væk, flygtet ud af bagindgangen. Da Camacho kom ud i køkkenet, var han lige ved at kaste op. På gulvet lå Tali nøgen i en blodpøl.
Hendes spinkle kranie var slået åbent med en håndvægt, som derefter var blevet lagt på halsen for at blokere hendes luftveje. Skolepigens ben var spredte, og blodet omkring hendes underliv afslørede, at hun brutalt var blevet voldtaget.
“Rodney Alcala kan ikke gøre en flue fortræd.” En af Alcalas lærere, 1968.
Camacho troede, at pigen var død, men mærkede en svag puls og ringede efter ambulancen. Tali kom først til bevidsthed to dage senere på hospitalet, hvor hun endte med at være indlagt i en måned, før hun kunne udskrives.
Ingen troede, Alcala var sadist
For politiet var det en let sag at identificere gerningsmanden. På spisebordet i lejligheden lå hans ID-kort fra University of California i Los Angeles, hvor Alcala studerede kunst – i håbet om en dag at blive professionel fotograf.
Da betjente senere afhørte hans naboer, fik de enslydende svar: Alcala var en nydelig, ung mand, som kom godt ud af det med alle. En af hans undervisere på universitetet understregede skråsikkert: “Rodney Alcala kan ikke gøre en flue fortræd.”
At fange manden, der med dyrisk brutalitet havde mishandlet den otteårige pige, skulle dog vise sig at være langt besværligere, end politiet forventede.
Alcala flygtede tværs over USA og slog sig ned i New York – godt 4.000 km fra stedet, hvor han havde begået sin første forfærdentlige ugerning.
For at undslippe tog Alcala flugten til Amerikas østkyst. Her indskrev han sig på New Yorks Filmskole under navnet John Berger. Og efter tre års forgæves søgen besluttede politiet i juni 1971 at sætte Alcala på forbundspolitiets top-10-liste over USA’s mest eftersøgte personer.
Et par måneder senere genkendte to studerende på filmskolen billedet af Rodney Alcala som deres studiekammerat John Berger og underrettede myndighederne. Politiet reagerede på tippet og troppede talstærkt op på universitetets campus. Her blev Alcala anholdt den 12. august 1971.
Han erklærede sig skyldig i børnemishandling og blev den 19. maj 1972 idømt en såkaldt tidsubestemt straf på mellem et og 10 års fængsel. Idéen med denne særlige strafudmåling var, at staten kunne rehabilitere fangen gennem terapi og uddannelse.
Et af Alcalas ofre blev fundet på en øde vej nær Hollywood-skiltet i Californien.
Hvis et prøveløsladelsesråd vurderede, at fangen var blevet helbredt for sin sindslidelse, kunne han løslades inden for den fastlagte strafferamme. Og det var, præcis hvad der skete. Fængslets psykiater anså i 1974 Alcalas tilstand for at være “betydelig forbedret”, og i august blev han løsladt.
Horror ved Hollywood-skiltet
Alcala havde dog på ingen måde ændret sig. Blot tre måneder efter sin løsladelse blev han dømt for at have givet en 15-årig pige stoffer mod hendes vilje.
I julen 1974 røg han igen bag tremmer, men på grund af god opførsel blev han løsladt efter to og et halvt år. I juni 1977 var Alcala atter på fri fod. Ligesom sidst gik der ikke længe, før hans morderiske lyster boblede op til overfladen igen.
Rodney Alcalas næste offer, Jill Barcomb, blev kun 18 år.
Jill Barcomb var 18 år gammel, da hun besluttede sig for at vende hjembyen New York ryggen og prøve lykken i Hollywood sammen med en flok veninder.
Da de ankom til Los Angeles i oktober 1977, var Jill spændt på, hvilken fremtid hun kunne skabe sig på vestkysten. Men drømmen om at slå igennem i filmbyen udviklede sig til et mareridt, hun aldrig skulle vågne op fra.
Den 10. november fandt en af politiets patruljevogn hendes lig i et buskads på Franklin Canyon Drive, der snor sig gennem bakkerne, hvor det store, berømte Hollywood-skilt står.
Teenagerens kranie var blevet knust med en stor sten, og omkring hendes ene bryst sad et dybt bidemærke, der nær havde revet brystvorten løs. Politifolkene, der fandt hende, havde aldrig før set så forfærdelig et gerningssted.
27-årige Georgia Wixted blev dræbt med et hårdt slag til hovedet. Alcala kvalte derefter den 31-årige Charlotte Lamb.
DNA-prøver eksisterede ikke på dette tidspunkt – havde de gjort det, ville de omgående have afsløret Alcala som morderen. Blot en måned senere var Alcala på ny ude for at slukke sin sadistiske blodtørst. Den 16. december 1977 fandt politiet liget af 27-årige Georgia Wixted i hendes lejlighed i Malibu.
Et halvt år senere slog seriemorderen til igen, da han myrdede 32-årige Charlotte Lamb. Hendes mishandlede lig efterlod han i vaskerummet i et lejlighedskompleks i byen El Segundo, 25 km sydvest fra Los Angeles.
Mens politiet arbejdede i døgndrift på at finde gerningsmanden til de mange forbrydelser, dukkede han op i TV-programmet The Dating Game. Det hovmod, der havde bragt Alcala ind i amerikanernes TV-stuer, kom dog også til at fælde den bestialske seriemorder.
TV-optræden overbeviste betjente
I sommeren 1979 lå de to 12-årige veninder Bridget Wilter og Robin Samsoe på stranden Huntington Beach i det sydlige Californien. På et tidspunkt dukkede en yngre, solbrun herre op med en lang hestehale og et kamera i hænderne.
Alcala lokkede sine ofre med, at han ville sende deres portrætter ind til en stor fotokonkurrence.
Han skulle tage billeder til en fotokonkurrence, fortalte han de to piger. De syntes, han virkede harmløs, og tillod Alcala at tage billeder, mens de legede på stranden.
Pigerne anede ikke, at fotografen i virkeligheden var en af Californiens mest eftersøgte seriemordere, som blot få uger tidligere havde myrdet sit femte offer: 21-årige Jill Parenteau var blevet mishandlet og dræbt i sin lejlighed i byen Burbank nordvest fra Los Angeles.
Efter fotograferingen gik de to veninder hver til sit. Robin Samsoe hoppede på sin cykel og kørte ind mod byen, hvor hun skulle til balletundervisning. Hun nåede aldrig frem. Da dagen blev til aften, meldte forældrene hende savnet.
Den 12-årige Robin Samsoes øreringe var med til at fælde The Dating Game Killer.
Betjenten Marilyn Droz afhørte veninden Bridget Wilter, som beskrev den mand, der havde taget billeder af dem på stranden. Droz tegnede en skitse af gerningsmanden, som blev offentliggjort i lokalaviserne. Særligt to opkald fra læsere vakte politiets opmærksomhed.
En af de betjente, der var tilsynsværge for Rodney Alcala efter hans første prøveløsladelse i 1974, ringede og fortalte, at tegningen lignede hans tidligere klient. Det samme fortalte Donald Haines – bilisten, der havde meldt Alcala til politiet i forbindelse med det blodige overfald på skolepigen Tali Shapiro.
Alcala var nu i myndighedernes søgelys, men politiet var stadig ikke sikre på, om han var skyldig i Robin Samsoes forsvinden. Det ændrede sig, da betjenten Art Droz ved et tilfælde så en genudsendelse af TV-showet The Dating Game med Alcala.
Art Droz var gift med politikollegaen og tegneren Marilyn Droz, og nu sad han og betragtede manden med det djævelske smil, som hans kone havde tegnet ud fra venindens beskrivelse.
I 1997 arresterede politiet den 54-årige Rodney Alcala.
Hos Droz-parret var der ikke længere tvivl: Alcala måtte være den 12-årige Robin Samsoes kidnapper.
Guldøreringe gav dødsstraf
Den 24. juli arresterede politiet Alcala hjemme hos hans mor i det østlige Los Angeles. Kort forinden havde politiet fundet resterne af Robin Samsoes lig i en grøft nær Huntington Beach.
Da betjentene ransagede morens hjem, fandt de bl.a. en kvittering, der viste, at Alcala havde lejet et lagerlokale i Seattle. Et par dage senere undersøgte de indholdet i rummet. Ransagningen tog tre timer, for det lille lokale var proppet med bras.
Men da politiet var færdig, stod de med et fældende bevis: Et par guldøreringe, som Robin Samsoe havde lånt af sin mor, og som skolepigen havde båret den dag, hun forsvandt ved stranden.
Knap et år efter anholdelsen blev Rodney Alcala den 7. maj 1980 dømt til døden for mordet på Robin Samsoe og anbragt på dødsgangen i det berygtede San Quentin-fængsel. Endnu anede myndighederne ikke, at morderen havde betydelig flere drab på samvittigheden.
Alcalas umættelige trang til at myrde blev først afsløret i begyndelsen af 2000’erne, da politiet tog fat på at analysere DNA-spor fundet på ofrene i gamle mordsager. Det såkaldte genetiske fingeraftryk var lige så anvendelige, som de fingeraftryk, der i årtier havde afsløret forbrydere verden over.
Omsider kunne politiet bevise, at Alcala havde været i nærkontakt med ikke færre end fem californiske mordofre i 1970’erne. Fundene førte i 2010 til en ny retssag mod Alcala. “The Dating Game Killer”, som han blev døbt i pressen, fastholdt sin uskyld, men juryen kendte ham skyldig. Endnu en dødsdom blev føjet til den, han havde modtaget 30 år før.
“Rodney Alcala hører til helt deroppe i toppen af de værste seriemordere i USA’s historie.” Detektiv der efterforskerede Alcala.
Kriminaldetektiven Cliff Shepard arbejdede med flere af de mordsager, som Alcala endte med at blive dømt for takket være DNA-beviser. Shepard er ikke i tvivl om opklaringsarbejdets vigtighed:
“Rodney Alcala hører til helt deroppe i toppen af de værste seriemordere i USA’s historie. At han har siddet bag tremmer siden 1979, har med garanti reddet en masse liv”.
I 2010 forhørte Alcala sig selv med dyb forvrænget stemme under endnu en mordsag.
Alcala var sin egen forsvarsadvokat
Nye DNA-beviser fik i 2010 myndighederne til at tiltale Rodney Alcala for flere mord. Under retssagen indtog seriemorderen rollen som sin egen advokat. Det skulle han aldrig have gjort.
Mordet på fire voksne kvinder blev Alcala først stillet til ansvar for i 2010 – godt 30 år efter at han havde begået forbrydelserne. I modsætning til 1970’erne kunne politiet ved hjælp af DNA-spor bevise, at Alcala havde været i kontakt med ofrene kort før deres død.
I et anfald af storhedsvanvid, som Ted Bundy og flere andre seriemordere også led af, besluttede Alcala denne gang at forsvare sig selv. Da statsanklageren havde fremlagt de nye beviser, var det Alcalas tur. I en bizar og fem timer lang seance afhørte “forsvarsadvokat Alcala” den tiltalte Alcala foran en måbende jury. Alcala spurgte blandt andet:
“Okay, mr. Alcala, kan du fortælle mig, hvor du var den 20. juni?” (Hvor Robin Samsoes forsvandt, red.).
Herefter svarede han selv i lange enetaler. Det besynderlige optrin gjorde ikke indtryk på juryen, der dømte ham skyldig. Som anklageren Matt Murphy bagefter forklarede:
“Nøglen til et godt forsvar er konstant at forsøge at finde ud af, hvad juryen undrer sig over og ønsker at vide. Mennesker med personlighedsforstyrrelser ejer ikke empati og er derfor ude af stand til at sætte sig ind i, hvad andre personer føler eller tænker. Derfor klarede Rodney Alcala sig så elendigt i rollen som forsvarsadvokat”.
Alcala døde af naturlige årsager i sin calforniske fængselscelle den 24. juli 2021. Han blev 77 år.
Tre år tidligere offentliggjorde politiet 109 portrætter af kvinder, som “The Dating Game Killer” havde fotograferet.
Myndighederne håber, at pårørende kan identificere kvinderne og fortælle, om de har været forsvundet siden 1970’erne.