USA's første seriemorder: Djævlen er løs i Chicago

En ældre dame, fru Holton, står bøjet over disken, og da hun kigger op, møder hendes blik et par lysende blå øjne, der stirrer intenst på hende.

Den fremmede letter på sin filthat, og med fløjlsblød stemme­ præsenterer han sig som Henry Howard Holmes. Han fortæller, at han er læge og farmaceut og på jagt efter et job. Skulle fru Holton tilfældigvis have brug for en assistent?

Kvinden fatter straks sympati­ for den flotte mørkhårede mand, der kommer­ som sendt fra himlen. Hr. Holton ligger for døden i lejligheden ovenpå, og fru Holton­ har ikke længere kræfter til både at pleje ham og passe den travle butik.

Holmes lytter med tårer i øjnene og stryger trøstende fru Holton på armen med sine lange, slanke fingre, mens hun letter hjertet for alle sine sorger­ og bekymringer. Og da hun lidt senere uden tøven hyrer Holmes som assistent, kvitterer han ved at love at tage vare på apoteket og endda gøre det til byens nummer et.

Apoteker med kvindetække

Få uger senere indhenter kræftdøden hr. Holton, og Holmes tilbyder enken at overtage apoteket – naturligvis kan hun blive boende i lejligheden på første sal. Fru Holton tager taknemmelig mod tilbuddet.

Rygtet løber hurtigt. Snart ved enhver i Englewood, at en køn, ung læge, der tilsyneladende oven i købet er ugift, har overtaget forretningen. Kundekredsen vokser dag for dag, og især enlige kvinder i 20’erne lægger vejen forbi og køber ting, de ikke har brug for.

De bliver i butikken længere­ end nødvendigt og sender stjålne blikke til den nye ejer, der altid har en kvik bemærkning på sine smalle læber.

Den aldrende fru Holton er ikke den eneste, der falder for den belevne og charmerende Holmes. Hans kvindetække er lige så uomtvisteligt­, som det er udefinerbart­.

Han har udseendet­ med sig, men det, der tiltaler kvinderne mest, er, at Holmes skamløst bryder alle normer – han træder lidt tættere på end tilladt, tilfældigt strejfer han de kvinder, han taler med, og hans blik dvæler en anelse for længe på dem.

Også stamkunderne er fornøjede over den nye apoteker, men de savner alligevel fru Holton, som de har kendt i en menneskealder. Når kunderne spørger til hende, forklarer Holmes i første omgang, at hun er rejst til Californien for at besøge nogle slægtninge.

Men som tiden går, ændrer han forklaring: Fru Holton er faldet for Californien og har besluttet sig for at slå sig ned der, meddeler han. Ingen undrer sig, da han flytter ind i hendes lejlighed.

Lig som pengemaskine

Henry Howard Holmes er døbt Herman Webster Mudgett, men blot en måned før han ankommer til Englewood, har han taget navneforandring til H.H. Holmes.

Der findes også en fru Mudgett, en kvinde med pigenavnet Clara H. Lovering, som han giftede sig med i 1878, da han var lærer i Alton, New Hampshire. Hun er for længst ude af billedet – kort efter brylluppet gled de fra hinanden, men Holmes har aldrig taget sig sammen til at bringe skilsmissepapirerne i orden.

Holmes er ikke alene gift, han har også oparbejdet et betragteligt synderegister, da han som 26-årig gør sin entré i Chicagoforstaden.

Som første- års medicinstuderende på University of Michigan i 1882 fik han et studenterjob som bogsælger, men forlaget så aldrig noget til de penge, han fik ind. Den forbrydelse var dog beskeden, sammenlignet med de uhyrligheder, han senere skulle blive berygtet for.

Allerede som knægt fornøjede Holmes sig med at dissekere­ dyr og gemme knoglerne i sin skattekiste, så da han begynder­ på universitetet, kan han ikke tro sit held: Det bugner af lig, som de lægestuderende­ kan øve sig på.

Men Holmes ser også andre muligheder i de døde og forbereder et makabert svindelnummer. Han stjæler ligene, skamferer kroppene og hævder, at de er kommet ulykkeligt af dage.

Forinden har han udstyret­ dem med en falsk identitet, tegnet livsforsikringer­ på op til 12.500 dollars og sikret sig selv som begunstiget. Pengene triller ind på hans konto, og Holmes er frydefuld over at kunne tjene mange penge på sin gamle hobby.

Jaloux kone flytter hjem

Til de unge ugifte Englewood-kvinders­ store fortrydelse kaster Holmes i slutningen af 1886 sin kærlighed på Myrta Z. Belknap, en yndig og sart blondine, som han har mødt i Minneapolis.

Myrta er ikke svær at overtale til ægteskab: Holmes er rig, velklædt, flot og alt, hvad hun har drømt om, og så bor han oven i købet i udkanten af Chicago, mulighedernes by, som drager alle – især unge kvinder fra landet.

Verdensudstillingen, som finder sted i 1893, har bragt byen på alles læber, og hver eneste dag myldrer tusindvis af håbefulde mennesker ud af togene, klar til at tage forskud på glamouren og de gyldne tider.

De enlige kvinder, der kommer til byen, søger typisk arbejde som maskinskriverske, stenograf, sypige, ekspedient eller væverske, og for deres beskedne løn lejer de et kammer­ hos private eller i usle pensionater, hvor priserne langtfra står mål med kvaliteten­.

Men drømmene trives­ i den energiske metropol­, og tilflytterne udholder­ gerne knappe tider i håbet om, at lykken lurer lige rundt om hjørnet.

Myrta er en af dem, der allerede har fundet lykken. Den 28. januar 1887 gifter hun sig med H.H. Holmes, som undlader­ at fortælle, at han allerede har en kone.

Året efter bliver Myrta gravid, men hendes glæde er til at overse. Hun er træt af alle sine unge medsøstre, der stadig flokkes i apoteket, og af, at hendes mand ofrer dem så meget opmærksomhed.

Jalousien bryder ud i lys lue, og i sommeren 1888 beslutter hun sig for at flytte hjem til sine forældre­ i Wilmette. Kort efter føder hun en pige, Lucy, som bliver overøst med gaver af den stolte far. Som månederne går, bliver der dog længere og længere mellem­ hans besøg.

Holmes bygger sit rædselskabinet

H.H. Holmes har travlt. Omtrent samtidig med at Lucy kommer til verden, køber han en byggegrund over for apoteket, og i alle sine ledige stunder­ sidder han og nørkler­ med at tegne og designe sit drømmehus eller -slot, for stort er det.

I stueetagen skal der indrettes fem butikker, hvor han vil ansætte så mange unge kvinder som muligt. Første og anden sal skal indrettes som hotel med over 50 værelser, bl.a. til de besøgende på verdensudstillingen­, og på første sal vil han desuden have sit eget kontor og sin lejlighed.

Men det er ikke de store linjer, der optager ham mest. Dér, hvor han lægger sin sjæl, er i detaljen, og han tegner skitser til en træsliske, der skal føre fra et hemmeligt kammer på første sal og hele vejen ned til kælderen. Planen er, at den skal gnides ind i fedt.

Ved siden af sit kontor vil han have et lydisoleret gaskammer, og i kælderen skal der være adskillige rum med bl.a. plads til et dissektionsbord, et syrebad og en ovn, der indvendig er 1 meter høj, 1 meter bred og 2,5 meter dyb. Allernederst i bygningen, over tre meter under jorden, tegner han en krybekælder.

Holmes har næse for penge­ og især for, hvordan man sparer­ på dem. Han overvåger­ selv konstruktionen af sin bygning, og han hyrer og fyrer folk i ét væk.

En ansættelse på over en uge hører til undtagelsen­, og det har to fordele for Holmes: For det første er der ingen, der får det fulde overblik over husets hemmeligheder­, og for det andet kan han afskedige­ folk uden at betale dem så meget som en cent – han brokker­ sig bare over deres sjuskede arbejde og sender dem på porten, hvorefter han ansætter nye.

Der er nok at tage af i Chicago og omegn, som i disse år tiltrækker bygningsarbejdere fra hele USA.

Også i Holmes Pharmacy­ er der en hyppig udskiftning af de ansatte. En dame i nabolaget bemærker, at Holmes tilsyneladende har svært ved at holde på de unge og ofte yderst attraktive kvinder, han har ansat som ekspedienter.

Så vidt kvinden kan bedømme, har pigerne en uheldig vane med at rejse uden varsel og endda efterlade deres personlige ejendele. Hun funderer over årsagen og afgør med sig selv, at ungdommen nu om dage er forkælet og ikke gider at arbejde for føden.

Ofre bliver solgt som skeletter

I begyndelsen af 1891 dukker­ en ny kvinde op i Holmes’ liv. Hun hedder Julia, er næsten 1,80 m høj og veldrejet­. Julia har både en mand, Ned, og en otteårig datter, Pearl, men det forhindrer ikke Holmes i at overdænge hende med gaver og komplimenter.

Ned Conner er ansat af Holmes til at bestyre den smykkebutik, han har åbnet i sit apotek, og Julia har fået en tjans som bogholder.

Den lille familie har indlogeret sig oven over butikken i et rum ved siden af Holmes’­­­­­ lejlighed, men Ned indser hurtigt, at Julia har et godt øje til deres fælles arbejdsgiver. Han beslutter sig for at flytte og søge nyt job.

I november meddeler Julia, at hun er gravid, og at Holmes nu er nødt til at gifte sig med hende. Holmes tager hende i sine arme og forsikrer hende om, at hun ikke skal bekymre sig. Naturligvis vil han gifte sig med hende, sådan som han har lovet, men et barn kan ikke komme på tale.

Julia bliver overtalt til at få en abort, som Holmes selv vil udføre. Juleaften giver han hende et kram og fører hende op i et værelse på første sal, hvor han har gjort klar til indgrebet­.

Et operationsbord står parat med hvidt linned­, og ved siden af ligger en bred vifte­ af kirurgiske­ instrumenter­, bl.a. bensave, bor og spærhager­ til at holde sår åbne med.

Holmes, der er iført et hvidt forklæde, lover Julia, at hun ikke vil komme til at føle smerte­. Så tager han en klud, væder den med kloroform, og kort efter er Julia bedøvet.

Lidt før midnat går han hen til Pearls værelse og giver hende samme behandling. Første juledag står pigens gaver stadig­ uåbnede i stuen. I januar 1892 tjener Holmes 200 dollars. Han har solgt et knapt 1,80 meter højt skelet til en kirurg på Hahneman Medical College­.

Knap et halvt år efter, i foråret 1892, får Holmes sig en ny kæreste. Denne gang er han faldet for den 24-årige blondine­ Emeline Cigrand, som han ansætter som sekretær.

Emeline­ er fuld af beundring­ for den karismatiske­ læge, der sågar er ved at opføre et kæmpe­ hotel. Hun siger straks ja til hans frieri­, og hun stråler af lykke, da han lover hende en bryllupsrejse­ til Europa.

I december skynder hun sig hen til nogle venner for at overrække dem en julegave. Hun fortæller, at hun skal tilbringe julen sammen med sin familie i Indiana, og at hun rejser­ snart. Vennerne ser aldrig Emeline igen, men nogle uger senere sælger Holmes endnu et kvindeskelet til Hahneman Medical College.

Detektiver uden spor

I 1893 er der et frygteligt rend af privatdetektiver på Holmes’­ kontor. De kommer på vegne af familier, som savner deres døtre, men ingen af dem nærer mistanke til Holmes.

De har blot brug for informationer – navne på venner, nye adresser­, forslag til, hvor de skal lede, hvad som helst, der kan lede dem på sporet af de forsvundne kvinder.

Holmes­ lytter opmærksomt og beklager dybt, at han ikke kan hjælpe, men lover at kontakte detektiverne­, hvis han hører fra nogle af kvinderne.

Hans største bekymring lige nu er ikke detektiverne, men at han mangler en sekretær. I marts står lykken ham bi – den 25-årige Minnie R. Williams­ viser sig at være den helt rigtige­.

Hun er dygtig, men ikke mindst har hun arvet en formue på ca. 100.000 dollars – omkring tre mio. dollars i nutidsværdi – fra sin onkel. Holmes lover hende ægteskab­ og en bryllupsrejse til Europa, men først overtaler han hende til at sætte formuen ind på en konto, der tilhører en Alexander Bond.

Det drejer­ sig om store forretninger, forklarer Holmes, og den forelskede­ Minnie overfører pengene. Hun aner ikke, at Bond er et alias for Holmes.

Samtidig med at verdensudstillingen i Chicago åbner, byder Holmes de første gæster velkommen på sit hotel, som han har døbt World’s Fair Hotel.

De mænd, der vil booke et værelse, får besked om, at alt desværre er optaget. Unge, smukke kvinder er der til gengæld altid plads til.

Minnie bliver jaloux, da hun finder ud af, at Holmes­ stadig­ folder­ sig ud som kvindebedårer­. Så for at få fred for hendes brok lejer Holmes en luksuslejlighed til hende i den nordlige ende af Chicago.

Syd for Chicago, i Englewood, forsvinder stadigt flere mennesker. En servitrice forsvinder fra den restaurant, Holmes driver på sit hotel. Den ene dag er hun på arbejde­, den næste dag er hun væk.

En stenograf, Jennie Thompson, lider samme skæbne, og det gør også Evelyn Stewart, der er gæst på hotellet. Også en læge, der har lejet sig ind i et kontor hos Holmes, fortrækker tilsyneladende pludseligt.

I juli 1893 får Minnie besøg af sin søster, Anna, der synes, at Minnie har giftet sig med Jordens mest charmerende og vidunderlige mand. Holmes inviterer de to søstre med på verdensudstillingen, og efter en pragtfuld dag sætter de sig på en bænk for at betragte festfyrværkeriet, der oplyser nattehimlen over Chicago.

Holmes har flere overraskelser i ærmet: Han vil tage dem med på en lang rejse, der inkluderer en rundrejse i USA og en sejltur til London, hvorfra de skal drage videre til Paris og Tyskland.

Dagen efter, den 5. juli, viser Holmes Anna rundt på sit hotel, og han beder hende hente et dokument i rummet ved siden af sit kontor.

Straks hun er gået derind, smækker døren bag hende, og mens hun kæmper mod klaustrofobien, mærker hun, at luften bliver tung. Senere på dagen dukker Minnie op på hotellet.

To dage senere, den 7. juli, ringer Holmes til et flyttefirma og beder dem afhente en kasse og en stor kuffert. Flyttemanden­ synes, kassen ligner en kiste, og det undrer ham, at kufferten er så tung. Ingen ser de tø søstre igen.

Holmes afsløres for barnemord

Selv om Holmes’ forretninger går strygende, indser han i slutningen af 1893, at han må finde nye måder at tjene penge på. Verdensudstillingen lukker ved årets udgang, og dermed er han også nødsaget til at dreje­ nøglen om til hotellet, hans allervigtigste indtægtskilde.

Holmes får en ide: Han overtaler sin assistent, tømreren Benjamin Pitezel, som er en af de ganske få medarbejdere­, hotelejeren har holdt fast ved i årevis, til at lave et svindelnummer: Holmes vil tegne en livsforsikring for Benjamin Pitezel og siden foregive, at han er død ved et ulykkestilfælde.

Planen er, at de to så skal dele i porten, hvilket passer den svagelige og alkoholiserede Pitezel strålende: Han er far til seks og har svært ved at skaffe mad på bordet. Også hans kone, Carrie, er indforstået med arrangementet, som hun håber kan give en gevinst på en kvart million dollars.

Hvad Carrie og hendes mand ikke ved, er, at Holmes’ plan ikke stopper dér: I stedet for at fingere et dødsfald slår Holmes Benjamin ihjel ved at arrangere en heftig eksplosion i et hus, han har lejet til formålet­. Holmes har nu kun et problem: at få forsikringspengene udbetalt. Og før det kan ske, skal liget identificeres­.

Holmes stiller beredvilligt op i lighuset i Philadelphia, hvor han ikke alene udpeger en karakteristisk vorte på den døde mands hals, han skærer den også af og rækker den til ligsynsmanden.

Selv om ligsynsmanden virker overbevist, kræver han, at et af Pitezels familiemedlemmer identificerer den døde. Carrie er syg og kan ikke selv møde op. I stedet sender hun sin næstældste datter, den 15-årige Alice, som straks genkender det maltrakterede lig som sin far.

Carrie lider stadig af den vrangforestilling, at Benjamin lever i bedste velgående, og at Holmes blot har fremskaffet et lig, der ligner hendes mand.

Så da Holmes fortæller hende, at Benjamin i sit skjul længes desperat efter at se sine børn, giver hun ham lov til at tage både Alice, den 11-årige Nellie og den otteårige Howard med til Indianapolis, hvor Benjamin angiveligt opholder sig.

I september­ 1894 drager Holmes­, drengen og de to piger derfor ud på en lang rejse, der skal blive børnenes sidste.

Månederne går, uden at Carrie hører nyt fra hverken børn eller mand, og hun bliver stadig tmere ængstelig.

Da en privatdetektiv, Frank Geyer, som er hyret af et forsikringsselskab, i juni 1895 meddeler hende, at Holmes med sikkerhed ikke har fingeret­ en ulykke­, men sandsynligvis selv har slået hendes mand ihjel, bliver hun ude af sig selv af sorg og angst: Holmes­ sidder nu i fængsel og er sigtet for svindel, men hvor befinder hendes tre børn sig så?

Der skal gå en hel måned, før hun kender svaret – eller i hvert fald en del af det. I en dyb kælder­ i Toronto i Canada finder Geyer ligene af Nellie og Alice, som er begravet ca. en meter under jorden – men ingen spor af sønnen Howard.

En kælder fuld af rædsler

Det står nu uhyggeligt klart, at Holmes ikke blot er svindler, men også morder, og nyheden om fundet spreder sig hurtigt fra Canada til avisforsiderne i USA, hvor Holmes portrætteres­ som selveste djævlen.

Men al denne opmærksomhed er kun begyndelsen­. I Englewood trænger privatdetektiver og politi den 19. juli ind i hans hotel og gennemsøger det fra kælder til kvist. Efterforskerne håber at finde drengen Howard, men den lille dreng er der ingen spor af – til gengæld gør de mange andre makabre opdagelser.

Med blafrende lygter hævet over hovedet finkæmmer betjentene hotellets mørke kælder, hvor de bl.a. finder et stort syrekar med otte ribben­ og et kranie på bunden, en kæmpe ovn, et dissektionsbord med indtørret blod, et bredt udvalg af kirurgiske instrumenter og forkullede, højhælede sko.

Og der er flere knogler endnu, viser det sig: Foruden 18 ribben fra et barn finder politiet adskillige rygsøjler, en fodknogle, et skulderblad og en hofteskål.

I askedyngerne ligger rester af tøj, heriblandt en pigekjole, og i skorstensrøret sidder der klumper af hår. I en krybekælder allernederst­ opdager­ politiet desuden to kar fyldt med skeletdele.

Og på første sal finder de en sliske­, en slags rutsjebane, som fører direkte fra et hemmeligt kammer­ ned til kælderen. Den var praktisk, når Holmes skulle flytte hele lig eller kropsdele fra førstesalen til kælderen.

I august 1895 finder Frank Geyer endelig Howard. I en landsby i Indiana havde Holmes­ året forinden lejet et hus, og det er her, at Geyer nu opdager et parteret og delvis forkullet barnelig i kakkelovnen­.

En smed oplyser, at han i oktober 1894 var blevet opsøgt af Holmes, der kom med to tasker fyldt med kirurgiske instrumenter, som skulle slibes.

Et par dage senere afhentede Holmes­ sine skarpe knive, og kort efter bemærkede­ en nabo, at der stod røg op fra skorstenen.

Holmes bliver dømt til hængning­

Restsagen mod H.H. Holmes begynder­ i Philadelphia i oktober­ 1895. Den varer blot seks dage, men bliver en af de mest sensationelle i det 19. århundrede. Aviserne rapporterer­ om alle enkeltheder fra retssalen, og journalisterne­­ svælger i de rædsler, der har fundet sted på Holmes’ dødsslot.

Foran retsbygningen flokkes tusindvis af mennesker­, der håber at få et glimt af manden, der i grusomhed overgår Jack the Ripper­, seriemorderen­, som syv år tidligere i 1888 myrdede fem prostituerede­ i London.

Det tager juryen blot ét minut at nå frem til en afgørelse­, der kender Holmes skyldig i alle anklager. Holmes kan ikke forklare, hvad der har drevet ham til de ufattelige gerninger, men han siger: “Jeg er født med djævlen i mig. Jeg har ikke kunnet stille noget op mod den kendsgerning, at jeg er morder – lige så lidt som digteren kan modstå inspirationen til at synge.”

Holmes erkender at have myrdet Benjamin Pitezel og hans tre børn foruden 23 andre, men det er kun Pitezel-mordet han bliver dømt for.

Tilståelsen viser sig snart at være en skønsom blanding af sande og falske udsagn. Enkelte­ af de mennesker, Holmes­ påstår at have dræbt, lever i bedste velgående, alt imens retssagen står på.

At Holmes har mindst ni mord på samvittigheden, er en kendsgerning. Foruden de fire Pitezel-familiemedlemmer drejer det sig om Julia og Pearl Conner, Emeline Cigrand og søstrene Anna og Minnie Williams.

Ingen er dog i tvivl om, at Holmes har slået langt flere­ mennesker ihjel, og nogle­ skønner, at han har begået langt over 200 mord.

Den 7. maj 1896, ni dage før sin 36-års fødselsdag, indtager­ Holmes sit sidste måltid­, der består af æg, ristet brød og kaffe. Bagefter bliver han ført til galgen, og klokken 10.13 er hans liv slut.