James Butler Hickok

Sheriffen skød på det hele

“Wild Bill” Hickok repræsenterer loven i byen Abilene. En dag på jobbet skyder han en ballademager, der tilfældigvis også er hans personlige fjende. Byen er i oprør.

“Wild Bill” Hickok repræsenterer loven i byen Abilene. En dag på jobbet skyder han en ballademager, der tilfældigvis også er hans personlige fjende. Byen er i oprør.

Polfoto/Topfoto & Bridgeman/Shutterstock

Den 5. oktober 1871 tegner til at blive endnu en travl dag for sherif James Butler Hickok. Med målbevidste skridt går han gennem sin by, Abilene i Kansas.

Gaderne summer af liv. Lyden af hestehove og kværnende vognhjul blander sig med brølene fra kvæget og råbene fra de cowboys, som driver dem frem.

Fra byens mange salooner lyder munter pianomusik og drukne råb. Et sted er en nævekamp i gang, kan Hickok høre.

Slagsmål hører til dagens orden i Abilene, som blev grundlagt for få år siden og er blandt de vildeste i Vesten. Her kommer handelsfolk og cowboys med deres kvæg hele vejen fra Texas.

Ved jernbanestationen mødes de, så kvæget kan blive stuvet på toget, der skal føre dem videre mod nybyggerlandet mod vest.

Wild Bill Hancock/James Butler Hickok

I næsten et år har den tidligere revolvermand “Wild Bill” Hickok været sherif i Abilene. Han nyder byens respekt, men har også fjender.

© FotoGuy 49057/Flickr

Mens kvæg og togvogne forsvinder i en sky af damp, søger mændene mod byens saloons, hvor de kan få noget at drikke og slappe af oven på strabadserne.

Alle salooner lever af disse mænd – og slagsmål, brækkede næser og smadret inventar hører med. Men dette slagsmål lader til at være af en mere ondartet karakter.

På gaden har en stor folkemængde samlet sig, og seksløberne er allerede trukket. Situationen truer med at løbe løbsk, da Hickok presser sig ind i mængden.

Den 34-årige sherif er vant til slagsmål og skydevåben – ikke kun fra Abilene, hvor han har gjort tjeneste som sherif i snart et år.

Allerede som dreng fik han sit første våben, for Hickoks far var med i en organisation, der hjalp bortløbne slaver.

Når slavejægerne dukkede op ved familiens farm i Illinois for at kræve slaverne udleveret, hjalp Hickok sin far med at drive dem på flugt.

Han bærer altid sine revolvere løse i bæltet, så han lynhurtigt kan trække dem.

Som 18-årig var Hickok indblandet i et brutalt slagsmål, hvor han fejlagtigt troede, at han havde dræbt sin modpart.

For at undgå straf flygtede han til Midtvesten og kom med i en milits, som spredte rædsel blandt slaveejerne.

Under borgerkrigen, i 1863, stiftede han for første gang bekendtskab med ordenshåndhævelse, da han blev ansat i nordstaternes militærpoliti.

Hickok forlod hurtigt jobbet igen pga. manglende lønudbetalinger – i stedet kastede han sig over poker.

I 1865 kom han i skænderi med en mand om spillegæld, og de to endte med at duellere på åben gade – den første af de berømte pistoldueller, som Hollywood siden skulle vise i film efter film.

Sherif-stjernen

Den karakteristiske stjerne stammer oprindeligt fra New York. I Vesten blev den ofte lavet af forhåndenværende materialer.

Mange sheriffer måtte således nøjes med en stjerne skåret ud af en blikdåse, mens en sherif i Texas bar en stjerne lavet af den mexikanske mønt “ocho reales”.

Hickok dræbte sin modstander og blev efterfølgende arresteret for mord, men under retssagen mente juryen, at her var tale om en “fair kamp”.

Som revolvermand menes Hickok – der i denne periode begyndte at kalde sig “Wild Bill” – at have dræbt fem mænd og været medvirkende til yderligere tre andres død.

Saloon-ejeren trækker blank

Efter flere job som sherif i forskellige byer slog Hickok sig ned i Abilene – en prærieby med et tvivlsomt ry. Hickoks forgænger på posten blev således dræbt i et baghold.

Men den nye sherif Hickok vinder hurtigt befolkningens respekt. Hvis en indbygger kommer i vanskeligheder, behøver han blot at råbe hans navn, så giver slynglerne skyndsomst op.

Hickok nærmer sig den ophidsede menneskemængde. Han er fast besluttet på at stoppe slagsmålet, inden det går helt galt.

I mængden får han øje på et velkendt ansigt – Phil Coe, medejer af saloonen “Bull's Head”.

Da han ser en skygge komme rundt om et hushjørne, reagerer han instinktivt. Uden at tænke affyrer han igen sine våben.

Coe og Hickok kan ikke udstå hinanden. Hvad grunden egentlig er, husker ingen længere.

Nogen har hørt de to mænd skændes om, hvem af dem der er skrappest med en revolver, mens andre mener, at det handler om en kvinde.

Under alle omstændigheder er det ved at være alvor nu. Med ét affyrer Coe sin revolver – hvilket er strengt forbudt inden for bygrænsen.

Hickok siger, at Coe er arresteret. Coe forsvarer sig med, at han da blot prøvede at skyde en herreløs hund – en handling, som faktisk udløser en dusør på 50 cent per nedlagt dyr.

VIDEO – Kom med Hickok på arbejde som sherif i Abilene, Kansas:

Før Hickok når at reagere på Coes åbenlyse provokation, retter den vrede saloonejer sine våben mod ham og affyrer to skud.

Det ene rammer fortovet mellem Hickoks ben, det andet går gennem hans frakkeskøder.

To dræbte i Abilene

Nu går alt så stærkt, at de omkringstående dårligt kan nå at registrere det. Hickok er ikke sherif for ingenting.

Han bærer altid sine revolvere – Colt model 1851 med sølvbeslag og elfenbensskæfte – løse i bæltet, så han lynhurtigt kan trække dem. Og han rammer præcist. Coe falder om på jorden, dødeligt såret.

Hickok ser sig omkring. Han er stadig på vagt. Vågent registrerer hans øjne enhver bevægelse, ethvert skift i folkemængden.

Da han ser en skygge komme rundt om et hushjørne, reagerer han instinktivt. Uden at tænke affyrer han igen sine våben.

Manden bliver ramt to gange i hovedet. Hickok følger ham med øjnene, da han falder om. I et frygteligt øjeblik genkender han manden: Det er Mike Williams – hans egen vicesherif! – der var kommet løbende for at hjælpe ham. Hickok har skudt sin kollega.

Williams er død på stedet. Rystet bærer Hickok ham ind i det nærmeste hus, hvorefter han stormer ud på gaden, hvor han tager våbnene fra de forsamlede cowboys.

Coe, der stadig er i live, bliver båret op på sit værelse i saloonen. En læge, der tilser ham, må konstatere, at han ikke kan hjælpe ham. Tre dage senere dør Coe under grufulde smerter.

Sheriffen frikendt

I Abilene er stemningen anspændt. Coe har mange venner i byen – det siges ligefrem, at saloonejeren, den dag han blev skudt, gav gratis omgange til 200 mennesker for at opildne til gadeuorden og udløse en konfrontation med Hickok.

  1. oktober 1871 holdes ligsyn med afhøring af vidner for at klarlægge, hvorfor to mænd blev skudt på åben gade i Abilene.

Vidnerne kan fortælle, at Coe og Hickok stod mindre end 2,5 meter fra hinanden, da de dræbende skud faldt.

Det betyder, at Coe enten måtte være sanseløst beruset eller en yderst elendig skytte, når han kunne ramme ved siden af på den korte afstand.

Georg Ruffner var sherif i Arizona i slutningen af 1800-tallet

En stille dag på kontoret. Georg Ruffner var sherif i Arizona i slutningen af 1800-tallet.

© Bridgeman

Fem gode råd til byens nye sherif

De fem råd er skrevet af David J. Cook, der i 1882 udgav bogen “Hands Up!” om sine 20 år som sherif i Det Vilde Vesten.

Begge udlægninger af Coes opførsel betyder, at Hickok ikke ville have haft noget problem med at overmande Coe – eller med andre ord: Hickok overreagerede.

Alligevel bliver sheriffen frifundet. Afgørelsen er alt andet end overraskende for Abilenes indbyggere. I Vesten kan sheriffen gå meget langt, så længe han blot sørger for at opretholde lov og orden.

En nedskydning tager ingen særlig notits af. Hvis begge parter er bevæbnede, bliver et drab ofte – i modstrid med landets love – betragtet som en “fair kamp”, en duel mellem ligesindede og dermed en privatsag.

Drabet på Williams bliver heller ikke lagt Hickok til last. Sheriffen skal blot betale for transporten af Williams' lig til fødebyen Kansas City og for en pompøs begravelse med orkester.

Kansas Citys lokale avis, Journal of Commerce, dækker begravelsen og beskriver nedskydningen af bysbarnet Williams som “et rent uheld”.

Tegning af slagsmål i en western saloon

Sheriffen levede livet farligt pga. de mange våben, der var i omløb.

© Mary Evans

Flere af Abilenes borgere tager imidlertid ikke så let på hændelsen. Alle kender til fjendskabet mellem Hickok og Coe, og snart fortæller bysladderen, at Hickok lokkede Coe i en fælde, før han skød.

Sheriffen, der af angst for baghold går midt på gaden, når han færdes i Abilene, føler sig fredløs.

Nogen har endog sat en pris på hans hoved – 11.000 dollars. Han begynder at bære et oversavet jagtgevær gemt under jakken.

I bystyret, som sheriffen står til ansvar over for, begynder medlemmerne at tænke tilbage på flere tidligere sager, hvor Hickok har været for hurtig på aftrækkeren.

Mindre end to måneder efter skuddene mod Coe og Williams er stemningen vendt, og Hickok får at vide, at Abilene ikke længere har brug for ham. Han må forlade byen i unåde.

Vesten bliver tæmmet

Drabet på Williams kommer til at plage Hickok resten af livet. Han optræder en tid i westernshows sammen med den lassosvingende legende “Buffalo Bill” Cody. Senere bliver han guldgraver.

I 1876 blev Hickok dræbt under et pokerspil. Han havde to esser og to ottere på hånden – siden kendt som “Dead Man's Hand”.

Hickoks fald afspejler udviklingen i USA, som er i færd med at tæmme Det Vilde Vesten. Civilisationen har efterhånden spredt sig ud over prærien, hvor småbyer med industri og handel blomstrer.

Regeringen i Washington måtiltage sig mere magt, hvis skatterne skal inddrives og samfundet beskyttes.

Til den opgave har regeringen brug for pålidelige mænd. Kongressen oprettet et justitsministerium, som overvåger ordenshåndhæverne. Sheriffen skal være lovlydig.

Galgen stod klar til forbryderne

Loven var klar i Det Vilde Vesten, men den blev ikke altid fulgt. Dommeren så gerne på den anklagedes ry og rygte, når straffen skulle udmåles. Ofte var straffen døden i byens offentlige galge.

Sheriffen kom fra England

USA's fortid som britisk koloni afspejledes i den måde, myndighederne håndhævede loven. Som i middelalderens England blev ordenshåndhævelsen i kolonierne varetaget af en folkevalgt, ulønnet betjent – kaldet en sherif, efter den engelske “shire reeve” (en kongelig opsynsmand).

De første betjente

Da kolonierne løsrev sig fra England i 1776, beholdt det nydannede land USA sherifferne. Efterhånden som byerne i øst voksede, fik de egentlige politikorps, først i Boston (1838) og New York (1845). I landområderne mod vest fortsatte sherifferne.

Bedemandens ansvar

Ulempen ved sherif-systemet var, at han og de andre, lokale ordenshåndhævere – dommeren og bedemanden (som spillede en stor rolle under efterforskning af drab) – var svære at kontrollere. Dermed blev dommens udfald et spørgsmål om den mistænktes livsførelse og personlige ry.

Straffen faldt prompte

Når forbryderen var arresteret, fulgte en hurtig rettergang og dom. Henrettelser var hyppige – ikke blot for mord, men også for fx kvægtyveri, forseelser, som Vestens farmere tog meget alvorligt. Dødsstraffen blev eksekveret ved en offentlig hængning, så den kunne tjene som en advarsel for andre.