På overfladen var Gabrielle Bompard og Michel Eyraud et umage par. Hun var ung, bare 21 år, og smuk. Han var 46 år, koparret og med vigende hårgrænse. Men de havde noget til fælles: Begge manglede desperat penge.
Sammen lagde de en morderisk plan, der skulle skaffe dem en billet til Amerika og penge på lommen.
Planen var enkel. Bompard skulle lokke en rigmand med hjem, så hun og Eyraud kunne dræbe ham og stikke af med hans værdier.
Som offer udså parret sig en embedsmand fra Montmartre ved navn Toussaint-Augustin Gouffé. Han var det perfekte offer: Gouffé var ikke bare rig, men også kendt for at være dameglad, og så havde han altid masser af kontanter på sig.
Den 26. juli 1889 gjorde Bompard sin entré på Brasserie Gutenberg, som var monsieur Gouffés stambeværtning.
Levemand gik i fælde
Gouffés øjne søgte straks den smukke kvinde, som gengældte opmærksomheden. Uden omsvøb inviterede hun ham på besøg i sin lejlighed samme aften.
Da Gouffé bankede på, åbnede Bompard døren kun iført natkjole. “Sikke et dejligt, lille sted, du her har”, bemærkede Gouffé indsmigrende. Mens Bompard løsnede natkjolens silkebånd, forsikrede hun Gouffé om, at de to var helt alene.
“Sikke et fint slips, vi har her.” Gabrielles signal til sin medsammensvorne
I virkeligheden skjulte Eyraud sig bag et forhæng ved sofaen, hvor Gouffé tog plads sammen med Bompard. Han holdt vejret, mens hun drillende snoede sit silkebånd om offerets hals og diskret fæstnede det i en krog, der hang bag sofaen. Krogen var forbundet til en talje.
Så sagde hun det aftalte signal, “Sikke et fint slips, vi har her”, som skulle få Eyraud til at trække i rebet og løfte Gouffé op fra gulvet i hans hals. Gouffé sprællede og udåndede kort efter.
Derpå svøbte morderne liget i en olieskindspose, som de lagde i en stor kuffert indkøbt til formålet. Næste morgen tog Bompard og Eyraud toget til Lyon. I en lejet bil kørte de til et øde område uden for byen.
Her smed de kufferten med liget ned ad en skråning. Så satte de kursen mod England og damperen, som sejlede dem til Canadas østkyst. Herfra rejste de videre til San Francisco.
Undervejs mødte de Georges Garanger, en velhavende franskmand, som de udså sig som deres næste offer.
Sådan forløb mordet
Bompard og Eyraud kvæler Gouffé
Ved hjælp af en talje strammer Eyraud det silkebånd, som Bompard har snoet om Gouffés hals.
Pose skjuler liget
Eyraud og Bompard lægger liget af Gouffé i en pose af olieskind. Det tætte skind skal holde fugt og lugt inde.
Mordere efterlader liget
De to mordere skilte sig af med den døde Gouffé og kufferten på en skråning ved en flodbred nær Lyon.
Politi afhører morderne
Efter arrestationen afhører politiet Eyraud og Bompard på gerningsstedet. Begge mordere lægger ansvaret fra sig og skyder skylden på den anden.
Ny teknik ledte politiet på sporet
Mens Bompard og Eyraud intetanende krydsede det amerikanske kontinent, fandt en vejarbejder den 13. august olieskindsposen med det halvt opløste lig.
Ligets tilstand gjorde den myrdede ukendelig, men ved at anvende de nyeste teknikker inden for patologien lykkedes det retmedicineren at afdække vigtige karakteristika som fx det kastanjebrune hår og slitage efter en haltende gang. Obduktionen overbeviste politiet om, at den afdøde var en mand, der var meldt savnet den 26. juli – nemlig Gouffé.
Lægen Alexandre Lacassagne identificerede Gouffé ved at anvende helt nye teknikker som opmåling af knogler og håranalyser.
For at opspore de skyldige lod chefen for Paris’ politi, Marie-Francois Goron, en kopi af kufferten fremstille. Kopien blev udstillet i byens lighus, og straks meldte sælgeren sig.
Han huskede tydeligt det umage par, som havde købt den, fortalte han. Herefter strømmede flere oplysninger ind, og snart var det morderiske par verdens mest eftersøgte forbrydere.
Så snart Eyraud så sit signalement i aviserne, stak han af til Cuba. Det lokale politi pågreb imidlertid morderen, og udleverede ham. Bompard, derimod, vendte tilbage til Frankrig. Hun havde forelsket sig i Garanger og planlagde nu at begynde et nyt liv med ham.
Ved at angive Eyraud håbede hun selv at få nedsat sin straf. I retten bedyrede hun derfor sin uskyld og hævdede, at Eyraud havde hypnotiseret hende.'
Ligesom Gouffé lod dommeren sig besnære. Mens Eyraud blev henrettet i guillotinen, slap Bompard med 12 års fængsel.