Marilyn Monroe: Blev Marilyn Monroe myrdet?

Marilyn Monroe døde for 50 år siden. Halve forklaringer, forsvundne dokumenter og en mangelfuld obduktion betyder at filmstjernens død stadig er omgærdet af mystik. De mest hårdnakkede teorier siger, at Marilyn Monroe var offer for et komplot.

Marilyn Monroe døde for 50 år siden. Halve forklaringer, forsvundne dokumenter og en mangelfuld obduktion betyder at filmstjernens død stadig er omgærdet af mystik. De mest hårdnakkede teorier siger, at Marilyn Monroe var offer for et komplot.

Lørdag den 4 august 1962 var ulideligt varm. Kastevinde rev i træernes tørre blade og sendte sandstøv fra Mojave-ørkenen gennem Los Angeles' forstæder. Som altid gik varmen og støvet millionbyens indbyggere på nerverne, og de erfarne betjente i byen vidste, at efter sådan en hed og støvplaget dag fulgte en nat med flere selvmord og husspektakler end normalt.

Også antallet af falske nødopkald ville sandsynligvis stige. For politibetjent Jack Clemmons virkede nødopkaldet klokken 04.25 søndag morgen den 5. august derfor som endnu et forsøg på telefonfis. I den anden ende af røret lød en desperat mandestemme.

"Marilyn Monroe er død! Hun har lige begået selvmord." Trods modvilje og irritation skulle Clemmons tjekke, om opkaldet var falsk eller ej, og kort efter kørte han ned ad Fifth Helena Drive til en spansk udseende villa.

En midaldrende kvinde åbnede døren og viste ham ind i soveværelset. Her ventede to mænd – en læge og en psykiater. I sengen under et tæppe lå en kvinde på maven. Kun hovedet og det store blonde hår stak frem. De to mænd fortalte Clemmons, at kvinden havde taget en overdosis sovepiller, og pegede på nogle tomme pilleglas, som stod på natbordet.

Selv om tæppet stort set dækkede kvinden, og ansigtet var uden make-up, havde Clemmons ikke længere grund til at tvivle på nødopkaldets ægthed: Kvinden var filmstjernen Marilyn Monroe – og hun var ganske rigtigt død.

Den nat mistede Hollywood et af sine største ikoner, men Marilyns død, der begyndte som en banal selvmords-sag, forvandlede sig snart til mysterium. 50 år efter er sagen stadig fyldt med hullede vidneforklaringer, forsvundne sagsakter og mere eller mindre farverige teorier om hendes død.

Trio afstemte forklaringer

Hushjælpen Eunice Murray burde være et af kronvidnerne i sagen. Hendes forklaringer blæste dog i øst og i vest.

De tre personer, som først nåede frem til Marilyns dødsleje, ændrede vidneudsagn i løbet af efterforskningen. Deres nye forklaringer fik politiet til at mistænke dem for at holde noget skjult.

Marilyns hjælper gjorde politiet mistænksomme

Bortset fra sin hushjælp Eunice Murray boede Marilyn Monroe alene. Hushjælpen stod for det praktiske, men holdt samtidig øje med stjernens ve og vel. Omkring midnat så Eunice lys under Marilyns dør, hvilket gjorde hende urolig, eftersom Marilyn normalt sov i komplet mørke.

Eunice bankede på, men fik intet svar, og døren var låst. Gennem soveværelsesvinduet så hun Marilyn ligge bevidstløs på sengen og ringede derfor straks efter Marilyns psykiater, som ankom omkring klokken 00.30. Med en ildrager slog han ruden itu og kravlede ind i soveværelset.

Kort efter åbnede han soveværelsesdøren og sagde til Eunice:
“Vi har mistet hende”. Straks ringede han til Marilyns læge, som kom og underskrev dødsattesten.

Det sagde hun bagefter: Da Eunice senere blev afhørt af kriminalpolitiet, ændrede hun pludselig forklaring. Nu sagde hushjælpen, at hun havde fundet Marilyn ved 03.30-tiden.
Kriminalkommissæren var ikke overbevist og skrev i sin rapport:

“Jeg fornemmede, at hun havde fået besked på, hvad hun skulle sige. Det hele var blevet indøvet på forhånd”.

I 1985 ændrede Eunice atter forklaring. Denne gang havde hun fundet Marilyn død mellem 22 og 22.30, og en “læge og en ambulance var blevet tilkaldt, før politiet ankom”. Eunice afslørede samtidig, at Marilyns elsker, justitsminister Robert Kennedy, havde været på besøg samme eftermiddag. Robert og Marilyn var kommet op at skændes, hvilket havde gjort Marilyn dybt ulyk-kelig.

Greenson skjulte oplysninger

Ralph Greenson brød vinduet op til Marilyns soveværelse, hvor han fandt hende død.

Efter flere psykiske sammenbrud og fire selvmordsforsøg havde Marilyn Monroe næsten dagligt samtaler med sin psykiater Ralph Greenson. Samme dag, som Mailyn døde, besøgte han sin stjerne-patient. Ifølge psykiateren var hun “rasende og følte sig afvist af folk, hun havde været tæt knyttet til” – bl.a. “betydningsfulde mænd i regeringen”. Selvom Marilyn havde forsøgt selvmord før, forlod han uden bekymringer sin patient.

Ralph Greenson

“Jeg har set hende være i langt værre forfatning”, som psykiateren senere forklarede til politiet. Omkring 00.30 søndag nat ringede Marilyns hushjælp desperat til Greenson og fortalte, at hun havde set Marilyn ligge “underligt”. Psykiateren skyndte sig over til villaen, hvor han fandt filmstjernen død.

Det sagde han bagefter: Ved en senere politiafhøring ændrede Greenson forklaring, så tidspunkterne stemte overens med udsagnene fra Marilyns hushjælp og læge. Til sin død i 1979 fastholdt Greenson sit nye standpunkt, men han begrundede aldrig, hvorfor han ændrede på tidspunkterne.

Forhørslederen spekulerede efterfølgende over, om den ændrede forklaring skulle mindske afstanden mellem tidspunktet for, hvornår Marilyn var blevet fundet og nødopkaldet til politiet. Uanset årsagen skrev forhørslederen i margenen på sin politirapport, at “Greenson skjulte visse oplysninger og ikke gengav nattens hændelser korrekt”.

Hyman Engelberg udskrev recepter på sovepiller til Marilyn Monroe.

Han udskrev Marilyns recepter

Søvnløshed havde gjort Marilyn Monroe afhængig af sovepiller, som hun ofte indtog sammen med champagne. Pillerne fik hun på recept af lægen Hyman Engelberg.

Han vidste, at filmstjernen tidligere havde forsøgt selvmord med sovepiller. Alligevel skrev lægen en ny recept, som Marilyn indløste dagen før sin død. I alt fik hun udleveret ca. 50 piller – en dødelig dosis, hvis den indtages på én gang. Efter Marilyn var blevet fundet, blev Engelberg ringet op, og han måtte tage hen til hendes hus for at skrive dødsattesten.

Ny forklaring: Ved en senere politiafhøring ændrede Hyman Engelberg flere tidspunkter i sin gengivelse af nattens forløb. Ifølge den nye forklaring ankom Engelberg ikke mellem klokken 24 og 01 lørdag nat, men i stedet klokken 03.30 – og klokken 03.50 skrev han dødsattesten.

Eftersom alle tre hovedvidner i sagen ændrede forklaring, var forhørslederen ikke længere i tvivl:
Lægen, hushjælpen og psykiateren havde aftalt at ændre tidspunkterne, så de passede bedre med opkaldet til politiet, som var registreret kl. 04.25.

Soveværelset var alt for rent

Jack Clemmons følte, at noget ikke stemte.

Jack Clemmons ankom som den første politimand til Marilyns dødsbo og mødte der divaens hushjælp, læge og psykiater. Flere forhold undrede betjenten: Sengen så nyredt ud, og værelset var alt for ryddeligt. Orden er ikke normalt for selvmordstruede folk, var Clemmons' erfaring.

Hushjælpen Eunice Murray gjorde ikke sagen bedre, da hun fortalte, at de havde fundet Marilyn lige efter midnat, men ventet fire og en halv time med at ringe til politiet.

“Der var så meget, der skulle gøres. Jeg skulle fx i tøjet og rydde op”, sagde Eunice.

Lægen og psykiateren kom ifølge Clemmons heller ikke med tilfredsstillende svar:
“Vi skulle først have tilladelse fra filmstudiets pr-afdeling, før vi kunne ringe til nogen”.

Clemmons borede i sagen og spurgte, hvad tiden ellers var gået med. De to trak på skuldrene og forklarede, at de “blot havde brugt tiden på at snakke sammen”. Klokken 05.30 blev Jack Clemmons afløst af kriminalpolitiet, som skulle afhøre vidnerne.

Da Clemmons i det tidlige morgenlys kørte hjem til politistationen, var hans hoved fyldt af tanker. Politimanden var overbevist om, at de tre vidner ikke havde fortalt ham alt.

Vidneudsagn blev afvist som sladder

Mellem otte og 10 tomme pilleglas stod på Marilyn Monroes natbord. Hun havde tilsyneladende slugt indholdet.

I 1982 gav ambulancechaufføren James Hall en alternativ version af Marilyns død til tabloidavisen The Globe. Hall fortalte, at han sent om aftenen blev kaldt til Marilyns villa, hvor filmstjernen lå på en sofa. Vejrtrækningen var svag, så Hall begyndte at give hjertemassage.

“Jeg fik lidt liv i Monroe, og farven var på vej tilbage i hendes ansigt. I det samme trådte en mand med en lægetaske ind og sagde: ‘Jeg er hendes læge’. Jeg fjernede mig, og fra sin taske tog lægen en stor kanyle”. Ifølge Hall “skubbede lægen brystet til side og gav en indsprøjtning, men nålen stoppede. Formentlig ramte den et ribben. Lægen pressede, og noget brækkede. Kort efter var Marilyn død”. Hall identificerede samtidig lægen som Ralph Greenson, Marilyns psykiater.

Ifølge naboerne havde der faktisk været en ambulance ved huset sent lørdag aften. Alligevel blev Halls historie afvist som sladderjournalistik, og statsadvokaten indkaldte ham ikke til en afhøring.

Ledelsen gav juniormedarbejder mundkurv på

Thomas Noguchi var den yngste og turde derfor ikke sige ledelsen imod.

Om formiddagen dagen efter Marilyns død begyndte retsmedicineren Thomas Noguchi at obducere liget. Analyser af blodet viste en dødelig mængde af sovemedicinen Nembutal. Normalt afgiver midlet efter indtagelse en gullig substans, men hverken Marilyns mavesæk eller tarme indeholdt gullige rester.

Da hendes endetarm var rød og irriteret, spekulerede Noguchi på, om sovemidlet var blevet indført der. For at teste sin teori fjernede lægen indvoldene. Organerne ville under nærmere analyse kunne afsløre, om Nembutal var kommet ind i Marilyns krop via en kanyle, endetarmen eller spiserøret.

Var indvoldene fx fri for pillerester, ville de bekræfte Noguchi i, at midlet ikke var indtaget oralt, men i stedet via kanyle eller endetarm. Organerne blev sendt til undersøgelse i en anden afdeling, men da Noguchi spurgte efter resultatet, opdagede han chokeret, at afdelingen intet havde undersøgt, og at organerne var forsvundet. Lighuset bad derefter Noguchi afslutte sit arbejde, og på en pressekonference sagde hans chef:

“Det er min konklusion, at Marilyn Monroe døde af en overdosis af beroligende midler, som hun selv indtog, og hendes død skyldes sandsynligvis selvmord. Hun tog pillerne – i en mundfuld – på omkring et par sekunder”.

For Noguchi var konklusionen i modstrid med hans egne undersøgelser, som viste, at Marilyn ikke havde slugt pillerne, men han afholdt sig fra at protestere.

“Som yngste ansatte følte jeg ikke, jeg kunne udfordre ledelsen”, forklarede Noguchi senere i bogen “Coroner” fra 1983. Da Marilyns organer var forsvundet uden at blive undersøgt, måtte Noguchi afslutte sin obduktion uden at være blevet meget klogere om årsagen til Marilyns død. I sin obduktionsrapport satte han i feltet ved dødsårsagen en cirkel om ordet “selvmord”. Nedenunder skrev han “formentlig”.

Fred Otash overvågede Marilyn

Privatdetektiven Fred Otash fortalte, at han havde overvåget Marilyns villa op til hendes død.

Fred Otash var kendt som en effektiv privatdetektiv, og i 1962 fik han angiveligt til opgave at aflytte Marilyn Monroe. Opgaven var bestilt af Jimmy Hoffa, en fagforeningsboss, som hadede Marilyns elsker, Robert Kennedy.

I årtier var Fred Otash tavs om sin viden, fordi han ikke ville involveres i sagen. Men i 1985 ændrede privatdetektiven mening. Til tv-stationen ABC fortalte han, at “Hoffa var interesseret i at skaffe belastende oplysninger om Kennedy”. Takket være sit lytteudstyr havde Otash på dagen for Marilyns død derfor overhørt hende skændes med Kennedy.

“Jeg føler mig brugt!” råbte hun ifølge Otash, hvortil Kennedy svarede: “Hvor helvede er den!? Min familie vil betale dig for den”.

Med “den” mente Otash, at Robert Kennedy hentydede til en rød dagbog, hvori Marilyn havde noteret intime samtaler med sine elskere. Kennedy frygtede, at dagbogen rummede oplysninger, som ikke tålte dagens lys.

Efter Otashs forklaring ville Los Angeles' storjury – en instans, som kan åbne straffesager – genåbne sagen. Men kort efter blev juryformanden fyret, og sagen lukket pga. manglende beviser. Hverken dagbogen eller Otashs optagelser er siden blevet fundet.

“Jeg var slet ikke i byen”

Robert Kennedy overtog Marilyn som elskerinde efter sin bror John (tv.).

USA’s justitsminister Robert Kennedy havde ry for at nedlægge smukke kvinder – herunder Marilyn Monroe. Men efterhånden som filmstjernen blev mere uligevægtig, forsøgte Robert Kennedy at undgå hende for ikke at skade sit ry.

Efter Marilyns død blev også Robert Kennedy afhørt af politiet. Udskriften af afhøringen blev lagt i en sagsmappe, som på mystisk vis forsvandt, da den blev sendt fra politiet i Los Angeles til regeringssædet i Washington.

Da mappen senere dukkede op igen, var flere papirer fjernet – bl.a. udskriften fra Kennedys afhøring. Til sin død i 1968 nægtede Kennedy at have været på besøg hos Marilyn den fatale lørdag eller overhovedet at have været i Los Angeles i den weekend, stjernen døde.

4 motiver til mord

Mændene tilbad hende, kvinderne misundte hende. Marilyn Monroe var Hollywoods største stjerne i 1950'erne.

Marilyns død afstedkom flere konspirationsteorier. Fælles for dem alle er, at beviserne mangler.

1. Hun blev en belastning

Marilyn ville ifølge sladderjournalisten Robert Slatzer afsløre alt på en pressekonference. Hun ville bl.a. fortælle om sin affærer med brødrene John og Robert Kennedy. Derfor blev hun myrdet.
Intet pressemøde: Bortset fra Robert Slatzer kendte ingen til den påståede pressekonference.

2. CIA ville hævne sig

Ifølge Tony Sciacca – forfatter til bogen “Who Killed Marilyn?” – var CIA rasende på præsident John F. Kennedy, fordi han nægtede at give tilstrækkelig luftstøtte under den mislykkede invasion af Cuba i 1961. Som hævn slog CIA hans tidligere elskerinde Marilyn ihjel.
Nul beviser: Teorien falder til jorden, fordi forfatteren Tony Sciacca absolut ingen beviser har mod CIA.

3. Marilyn kendte til ufo

I 1994 dukkede et CIA-dokument op, hvor det blev påstået, at Marilyn Monroe kendte til eksistensen af en nedstyrtet ufo. Marilyn havde fået nys om sagen under sin affære med John F. Kennedy og ville efter deres brud fortælle alt. Derfor blev hun gjort tavs.
Forfalsket dokument: Marilyns udtalelser er skrevet i datid. Hvis dokumentet var skrevet, mens Marilyn levede, ville det mest naturligt være skrevet i nutid.

4. Mafiaen dræbte Marilyn

Ifølge Chuck Giancana havde hans mafia-bror lovet at hjælpe John F. Kennedy til magten til gengæld for beskyttelse – et løfte, som Kennedy ikke holdt. Som hævn blev Marilyn dræbt.
Upålidelige vidner: Mafiabossens datter Antoinette siger, at hendes far ikke stolede på Chuck og derfor aldrig ville indvie ham i en så fantasifuld plan, hvis mafiaen virkelig havde stået bag.