Her er overblikket over de mystiske omstændigheder omkring Marilyn Monroes død. Vi præsenterer hele persongalleriet: Hushjælpen, lægen, psykiateren og præsidentkandidaten. Og vi går politiets efterforskning og afhøringer efter i sømmene.
Vi trækker også tråde tilbage i Marilyn Monroes liv. Både til hendes barndom og opvækst præget af svigt og overgreb og til hendes hektiske tid i rampelyset som verdens største sexsymbol.
Så blev Marilyn Monroe myrdet? Døm selv.
Nødopkaldet
Lørdag den 4 august 1962 var ulideligt varm. Kastevinde rev i træernes tørre blade og sendte sandstøv fra Mojave-ørkenen gennem Los Angeles' forstæder.
Som altid gik varmen og støvet millionbyens indbyggere på nerverne, og de erfarne betjente i byen vidste, at efter sådan en hed og støvplaget dag fulgte en nat med flere selvmord og husspektakler end normalt.
Også antallet af falske nødopkald ville sandsynligvis stige.
For politibetjent Jack Clemmons virkede nødopkaldet klokken 04.25 søndag morgen den 5. august derfor som endnu et forsøg på telefonfis. I den anden ende af røret lød en desperat mandestemme.
“Marilyn Monroe er død! Hun har lige begået selvmord.“
Trods modvilje og irritation skulle Clemmons tjekke, om opkaldet var falsk eller ej, og kort efter kørte han ned ad Fifth Helena Drive til en spansk udseende villa.
Fra banal selvmordssag til mysterium
En midaldrende kvinde åbnede døren og viste ham ind i soveværelset. Her ventede to mænd – en læge og en psykiater. I sengen under et tæppe lå en kvinde på maven.
Kun hovedet og det store blonde hår stak frem. De to mænd fortalte Clemmons, at kvinden havde taget en overdosis sovepiller, og pegede på nogle tomme pilleglas, som stod på natbordet.
Selv om tæppet stort set dækkede kvinden, og ansigtet var uden make-up, havde Clemmons ikke længere grund til at tvivle på nødopkaldets ægthed: Kvinden var filmstjernen Marilyn Monroe – og hun var ganske rigtigt død.
Den nat mistede Hollywood et af sine største ikoner, men Marilyns død, der begyndte som en banal selvmords-sag, forvandlede sig snart til mysterium.
60 år efter er sagen stadig fyldt med hullede vidneforklaringer, forsvundne sagsakter og mere eller mindre farverige teorier om hendes død.
Persongalleriet i mysteriet om Marilyn Monroes død
Hushjælpen – psykiateren – lægen – politimanden – justitsministeren
Eunice Murray – Hushjælpen
Boede som den eneste sammen med Marilyn Monroe. Det var Murray der, ifølge eget udsagn, opdagede, at der var lys på Monroes værelse, længe efter det normalt ville være slukket, og opdagede Marilyn liggende bevidstløs gennem et vindue.
Ralph Greenson – Psykiateren
Kom som den første ind i soveværelset til Marilyn Monroe. Hvor han konstaterede, at hun var død. Greenson ændrede i løbet af vidneafhøringerne sit vidneudsagn, så det passede bedre med hushjælpens tidsangivelser.
Hyman Engelberg – Lægen
Som Monroes private læge havde Engelberg bl.a. ansvaret for at udskrive den sovemedicin der eftersigende dræbte skuespillerinden.
Jack Clemmons – Politimanden
Politibetjenten ankom som den første myndighedsperson til Monroes bolig efter der var blevet ringet til politiet. Han rapporterede senere at han mente, der var blevet rodet ved gerningsstedet. Senere kom han i problemer med sin egen politiafdeling, da han påstod, at den var med til at skjule, hvad der virkelig var sket den nat Monroe døde.
Robert Kennedy – justitsministeren
Foruden at være USA's justitsminister og bror til præsidenten, var Robert Kennedy efter sigende også i et forhold til Monroe. Samme dag hun døde, påstår vidner, at han besøgte Monroe og at de to skændtes. Kennedy benægtede selv dette til sin død.
Marilyns hushjælp gjorde politiet mistænksomme
Bortset fra sin hushjælp Eunice Murray boede Marilyn Monroe alene. Hushjælpen stod for det praktiske, men holdt samtidig øje med stjernens ve og vel.
Omkring midnat så Eunice lys under Marilyns dør, hvilket gjorde hende urolig, eftersom Marilyn normalt sov i komplet mørke.
Eunice bankede på, men fik intet svar, og døren var låst.
Hushjælpen Eunice Murray burde være et af kronvidnerne i sagen. Hendes forklaringer blæste dog i øst og i vest.
Gennem soveværelsesvinduet så hun Marilyn ligge bevidstløs på sengen og ringede derfor straks efter Marilyns psykiater, som ankom omkring klokken 00.30. Med en ildrager slog han ruden itu og kravlede ind i soveværelset.
Kort efter åbnede han soveværelsesdøren og sagde til Eunice:
“Vi har mistet hende”. Straks ringede han til Marilyns læge, som kom og underskrev dødsattesten.
Her døde Hollywoods største stjerne
En politimand holder vagt uden for Marilyn Monroes villa.
Filmstjernen blev fundet død i sit soveværelse.
Marilyn Monroes lig transporteres væk til obduktion.
Hushjælpen skifter forklaring
Da Eunice senere blev afhørt af kriminalpolitiet, ændrede hun pludselig forklaring. Nu sagde hushjælpen, at hun havde fundet Marilyn ved 03.30-tiden.
Kriminalkommissæren var ikke overbevist og skrev i sin rapport:
“Jeg fornemmede, at hun havde fået besked på, hvad hun skulle sige. Det hele var blevet indøvet på forhånd”.
I 1985 ændrede Eunice atter forklaring. Denne gang havde hun fundet Marilyn død mellem 22 og 22.30, og en “læge og en ambulance var blevet tilkaldt, før politiet ankom”. Eunice afslørede samtidig, at Marilyns elsker, justitsminister Robert Kennedy, havde været på besøg samme eftermiddag. Robert og Marilyn var kommet op at skændes, hvilket havde gjort Marilyn dybt ulykkelig.
Psykiateren skjulte oplysninger
Efter flere psykiske sammenbrud og fire selvmordsforsøg havde Marilyn Monroe næsten dagligt samtaler med sin psykiater Ralph Greenson.
Samme dag, som Mailyn døde, besøgte han sin stjerne-patient.
Ifølge psykiateren var hun “rasende og følte sig afvist af folk, hun havde været tæt knyttet til” – bl.a. “betydningsfulde mænd i regeringen”. Selvom Marilyn havde forsøgt selvmord før, forlod han uden bekymringer sin patient.
Ralph Greenson brød vinduet op til Marilyns soveværelse, hvor han fandt hende død.
“Jeg har set hende være i langt værre forfatning”, som psykiateren senere forklarede til politiet.
Omkring 00.30 søndag nat ringede Marilyns hushjælp desperat til Greenson og fortalte, at hun havde set Marilyn ligge “underligt”. Psykiateren skyndte sig over til villaen, hvor han fandt filmstjernen død.
Læs også: Bonnie og Clyde: Forelskede forbrydere indtil døden
Psykiateren skiftede også forklaring
Ved en senere politiafhøring ændrede Greenson forklaring, så tidspunkterne stemte overens med udsagnene fra Marilyns hushjælp og læge.
Til sin død i 1979 fastholdt Greenson sit nye standpunkt, men han begrundede aldrig, hvorfor han ændrede på tidspunkterne.
Forhørslederen spekulerede efterfølgende over, om den ændrede forklaring skulle mindske afstanden mellem tidspunktet for, hvornår Marilyn var blevet fundet og nødopkaldet til politiet.
Uanset årsagen skrev forhørslederen i margenen på sin politirapport, at “Greenson skjulte visse oplysninger og ikke gengav nattens hændelser korrekt”.
Marilyn Monroes pillemisbrug
Søvnløshed havde gjort Marilyn Monroe afhængig af sovepiller, som hun ofte indtog sammen med champagne. Pillerne fik hun på recept af lægen Hyman Engelberg.
Han vidste, at filmstjernen tidligere havde forsøgt selvmord med sovepiller. Alligevel skrev lægen en ny recept, som Marilyn indløste dagen før sin død.
Hyman Engelberg udskrev recepter på sovepiller til Marilyn Monroe.
I alt fik hun udleveret ca. 50 piller – en dødelig dosis, hvis den indtages på én gang. Efter Marilyn var blevet fundet, blev Engelberg ringet op, og han måtte tage hen til hendes hus for at skrive dødsattesten.
Ved en senere politiafhøring ændrede Hyman Engelberg flere tidspunkter i sin gengivelse af nattens forløb.
Ifølge den nye forklaring ankom Engelberg ikke mellem klokken 24 og 01 lørdag nat, men i stedet klokken 03.30 – og klokken 03.50 skrev han dødsattesten.
Eftersom alle tre hovedvidner i sagen ændrede forklaring, var forhørslederen ikke længere i tvivl:
Lægen, hushjælpen og psykiateren havde aftalt at ændre tidspunkterne, så de passede bedre med politiets dokumentation. Opkaldet til politiet var registreret til klokken 04.25.
Soveværelset var alt for rent
Jack Clemmons ankom som den første politimand til Marilyns dødsbo og mødte der divaens hushjælp, læge og psykiater.
Flere forhold undrede betjenten: Sengen så nyredt ud, og værelset var alt for ryddeligt. Orden er ikke normalt for selvmordstruede folk, var Clemmons' erfaring.
Jack Clemmons følte, at noget ikke stemte.
Hushjælpen Eunice Murray gjorde ikke sagen bedre, da hun fortalte, at de havde fundet Marilyn lige efter midnat, men ventet fire og en halv time med at ringe til politiet.
“Der var så meget, der skulle gøres. Jeg skulle fx i tøjet og rydde op”, sagde Eunice.
Lægen og psykiateren kom ifølge Clemmons heller ikke med tilfredsstillende svar:
“Vi skulle først have tilladelse fra filmstudiets pr-afdeling, før vi kunne ringe til nogen”.
Clemmons borede i sagen og spurgte, hvad tiden ellers var gået med. De to trak på skuldrene og forklarede, at de “blot havde brugt tiden på at snakke sammen”. Klokken 05.30 blev Jack Clemmons afløst af kriminalpolitiet, som skulle afhøre vidnerne.
Da Clemmons i det tidlige morgenlys kørte hjem til politistationen, var hans hoved fyldt af tanker. Politimanden var overbevist om, at de tre vidner ikke havde fortalt ham alt.
Marilyns tilstand op til sin død
Mellem otte og 10 tomme pilleglas stod på Marilyn Monroes natbord. Hun havde tilsyneladende slugt indholdet.
I august 1962 var Marilyn Monroe en presset kvinde. Hendes ægteskab med forfatteren Arthur Miller var faldet fra hinanden året før. Mens de arbejdede på filmen The Misfits.
Pressen var mere og mere interesserede i Monroes person, og hendes mange intime forhold til kendte personer som f.eks. Yves Montand, Frank Sinatra og ikke mindst Kennedy-brødrene – USA's præsident John F. Kennedy og hans lillebror, justitsministeren, Robert Kennedy.
Ingen af forholdene til Kennedy-brødene er nogensinde blevet officielt bekræftet, men mange af personerne omkring Monroe, var overbeviste om, at der var et forhold imellem dem.
Privatdetektiven Fred Otash, der var hyret til at finde smuds på Robert Kennedy og derfor fulgte ham, var ikke i tvivl om, at Robert og Marilyn havde en hemmelig affære.
Ifølge flere af personerne der var tæt på Monroe i de sidste uger inden hun døde, nævnte hun, at hun havde aborteret et foster. Faderen skulle ifølge Monroe selv have været Robert Kennedy.
Mange har spekuleret i, om Monroe, hvis helbred konstant blev forværret, var ved at knække under presset ved konstant at være i mediernes søgelys. Samtidig med at hendes privatliv var ét stort kaos. Hun led ikke underligt af et voldsomt misbrug af forskellige typer medicin, herunder præparatet Nembutal, der undertrykker aktiviteten i centralnervesystemet og hjernen, og derfor også blive misbrugt til at begå selvmord med.
Der var flere tegn på, at hendes mentale tilstand også var forværret. Dagen inden hun døde havde Monroe således ringet til veninden Anne Karger, og forklaret, at hun og Robert Kennedy var dybt forelskede og skulle giftes. Karger forklarede senere, at Monroe lød deprimeret, og forklarede filmstjernen, at hun led af vrangforestillinger – Robert Kennedy var gift og havde børn.
Vidneudsagn blev afvist som sladder
I 1982 gav ambulancechaufføren James Hall en alternativ version af Marilyns død til tabloidavisen The Globe.
Hall fortalte, at han sent om aftenen blev kaldt til Marilyns villa, hvor filmstjernen lå på en sofa. Vejrtrækningen var svag, så Hall begyndte at give hjertemassage.
“Jeg fik lidt liv i Monroe, og farven var på vej tilbage i hendes ansigt. I det samme trådte en mand med en lægetaske ind og sagde: ‘Jeg er hendes læge’. Jeg fjernede mig, og fra sin taske tog lægen en stor kanyle”.
Ifølge Hall “skubbede lægen brystet til side og gav en indsprøjtning, men nålen stoppede. Formentlig ramte den et ribben. Lægen pressede, og noget brækkede. Kort efter var Marilyn død”.
Hall identificerede samtidig lægen som Ralph Greenson, Marilyns psykiater.
Ifølge naboerne havde der faktisk været en ambulance ved huset sent lørdag aften. Alligevel blev Halls historie afvist som sladderjournalistik, og statsadvokaten indkaldte ham ikke til en afhøring.
Obduktionen af Marilyn Monroe
Om formiddagen dagen efter Marilyns død begyndte retsmedicineren Thomas Noguchi at obducere liget.
Analyser af blodet viste en dødelig mængde af sovemedicinen Nembutal.
Normalt afgiver midlet efter indtagelse en gullig substans, men hverken Marilyns mavesæk eller tarme indeholdt gullige rester.
Da hendes endetarm var rød og irriteret, spekulerede Noguchi på, om sovemidlet var blevet indført der.
For at teste sin teori fjernede lægen indvoldene. Organerne ville under nærmere analyse kunne afsløre, om Nembutal var kommet ind i Marilyns krop via en kanyle, endetarmen eller spiserøret.
Thomas Noguchi var den yngste og turde derfor ikke sige ledelsen imod.
Var indvoldene fx fri for pillerester, ville de bekræfte Noguchi i, at midlet ikke var indtaget oralt, men i stedet via kanyle eller endetarm.
Organerne blev sendt til undersøgelse i en anden afdeling, men da Noguchi spurgte efter resultatet, opdagede han chokeret, at afdelingen intet havde undersøgt, og at organerne var forsvundet.
Lighuset bad derefter Noguchi afslutte sit arbejde, og på en pressekonference sagde hans chef:
“Det er min konklusion, at Marilyn Monroe døde af en overdosis af beroligende midler, som hun selv indtog, og hendes død skyldes sandsynligvis selvmord. Hun tog pillerne – i en mundfuld – på omkring et par sekunder”.
Ledelsen gav juniormedarbejder mundkurv på
For Noguchi var konklusionen i modstrid med hans egne undersøgelser, som viste, at Marilyn ikke havde slugt pillerne, men han afholdt sig fra at protestere.
“Som yngste ansatte følte jeg ikke, jeg kunne udfordre ledelsen”, forklarede Noguchi senere i bogen “Coroner” fra 1983.
Allerede ved obduktionen af Marilyn Monroes lig kludrede lægerne i efterforskningen og satte gang i spekulationerne om drab.
Da Marilyns organer var forsvundet uden at blive undersøgt, måtte Noguchi afslutte sin obduktion uden at være blevet meget klogere om årsagen til Marilyns død.
I sin obduktionsrapport satte han i feltet ved dødsårsagen en cirkel om ordet “selvmord”. Nedenunder skrev han “formentlig”.
Privatdetektiv overvågede Marilyn
Fred Otash var kendt som en effektiv privatdetektiv, og i 1962 fik han angiveligt til opgave at aflytte Marilyn Monroe. Opgaven var bestilt af Jimmy Hoffa, en fagforeningsboss, som hadede Marilyns elsker, Robert Kennedy.
Privatdetektiven Fred Otash fortalte, at han havde overvåget Marilyns villa op til hendes død.
I årtier var Fred Otash tavs om sin viden, fordi han ikke ville involveres i sagen. Men i 1985 ændrede privatdetektiven mening.
Til tv-stationen ABC fortalte han, at “Hoffa var interesseret i at skaffe belastende oplysninger om Kennedy”. Takket være sit lytteudstyr havde Otash på dagen for Marilyns død derfor overhørt hende skændes med Kennedy.
Skænderi med Kennedy
“Jeg føler mig brugt!” råbte hun ifølge Otash, hvortil Kennedy svarede: “Hvor helvede er den!? Min familie vil betale dig for den”.
Med “den” mente Otash, at Robert Kennedy hentydede til en rød dagbog, hvori Marilyn havde noteret intime samtaler med sine elskere. Kennedy frygtede, at dagbogen rummede oplysninger, som ikke tålte dagens lys.
Efter Otashs forklaring ville Los Angeles' storjury – en instans, som kan åbne straffesager – genåbne sagen. Men kort efter blev juryformanden fyret, og sagen lukket pga. manglende beviser.
Hverken dagbogen eller Otashs optagelser er siden blevet fundet.
Udskrift af afhøring af Kennedy forsvandt
USA’s justitsminister Robert Kennedy havde ry for at nedlægge smukke kvinder – herunder Marilyn Monroe. Men efterhånden som filmstjernen blev mere uligevægtig, forsøgte Robert Kennedy at undgå hende for ikke at skade sit ry.
Robert Kennedy overtog Marilyn som elskerinde efter sin bror John (tv.).
Efter Marilyns død blev også Robert Kennedy afhørt af politiet. Udskriften af afhøringen blev lagt i en sagsmappe, som på mystisk vis forsvandt, da den blev sendt fra politiet i Los Angeles til regeringssædet i Washington.
Da mappen senere dukkede op igen, var flere papirer fjernet – bl.a. udskriften fra Kennedys afhøring.
Til sin død i 1968 nægtede Kennedy at have været på besøg hos Marilyn den fatale lørdag eller overhovedet at have været i Los Angeles i den weekend, stjernen døde.
Marilyn Monroes liv – biografi
Den senere filmstjerne og model Marilyn Monroe, blev født 1. juni 1926 under navnet Norma Jeane Mortenson (kort efter ændret til Norma Jeane Baker).
Hendes opvækst var meget rodet med en mor, der havde flere mentale sammenbrud og en ukendt far. I løbet af sin opvækst blev Monroe derfor flyttet mellem plejefamilier og børnehjem.
I 1943 fik Marilyn Monroe sit første gennembrud. Mens hun arbejdede på en ammunitionsfabrik, blev hun opdaget af en fotograf. Det blev starten til en modelkarriere.
I 1946 ændrede hun sit navn til Marilyn Monroe og fik sin første filmrolle.
Marilyn Monroes dødsattest.
Den smukke Monroe blev hurtigt en succes på filmlærredet. Hvor hun ofte blev castet i roller, der trak meget på hendes udseende og seksualitet.
Noget hun selv havde det svært med, ligesom hun havde svært ved at vænne sig til den pludselige berømmelse.
”Når du er berømt løber du ind i menneskeheden i dens rå form. Berømmelse vækker misundelse”, forklarede Monroe selv senere.
Monroes privatliv er af mange blevet beskrevet som et kaos. Inden hun var fyldt 24 var hun blevet gift tre gange. Bl.a. med baseballstjernen Joe DiMaggio og forfatteren Arthur Miller.
Det kaotiske liv gav sig snart udkast i et forværret helbred og afhængighed af sovemedicin. Ægteskabet med Miller faldt også fra hinanden.
I 1962 døde Monroe, 36 år gammel, af en overdosis sovemedicin.
Læs også: Hvem er Oscar-statuetten opkaldt efter?
Konspirationsteorier
Mændene tilbad hende, kvinderne misundte hende. Marilyn Monroe var Hollywoods største stjerne i 1950'erne.
4 motiver til mord på Marilyn Monroe
Marilyns død afstedkom flere konspirationsteorier. Fælles for dem alle er, at beviserne mangler.