Guldsmeden monsieur Bourdin anede ikke uråd, da han om aftenen den 6. oktober 1901 låste sig ind i sin lejlighed i Rue Quincampoix i Paris.
En weekend på landet var vel overstået, og nu ventede en god nats søvn.
Men Bourdin fik ikke lukket et øje, for i soveværelset ventede der ham et sindsoprivende syn.
Pengeskabet var brudt op og tømt. I loftet gabte et stort hul.
Bourdin tilkaldte straks politiet.
Men kriminalbetjentene fandt ingen spor – hverken i Bourdins hjem eller i lejligheden ovenpå.
Om lejeren kunne husets ellers så opmærksomme portnerske kun berette, at han hed Guillout, og at han få dage forinden havde betalt husleje lang tid forud.
“Jeg har set verden, og den ser ikke for køn ud”. Alexandre Jacob.
Selvom politiet stod på bar bund, var pariserne ikke i tvivl. Forbrydelsen kunne kun være begået af Alexandre Jacob, én af tidens mest omtalte kriminelle.
Tyve snød portnersken
Alexandre Jacob kom til verden i 1879 i den franske havneby Marseille.
Hans far var bager, men havde i sine unge dage sejlet på verdenshavene.
Som 11-årig fulgte den eventyrlystne Jacob hans eksempel og blev skibsdreng. Livet som sømand var imidlertid ikke noget for Jacob, fandt han hurtigt ud af.
“Jeg har set verden, og den ser ikke for køn ud”, erklærede han senere.
Billedet fra 1905 er et af de få kendte fotos af Jacob, der foretrak at være anonym og antog et utal af dæknavne.
Gennem bekendte på havneknejperne fandt Jacob snart et mere givende erhverv. Den 31. marts 1899 fik han sin debut som tyv, da han plyndrede en pantelåners butik i Marseille.
Snart var Jacob leder af en kriminel bande, som fra Paris opererede i hele Frankrig samt dele af Belgien, Tyskland og Italien.
At åbne pengeskabe var bandens specialitet, og i efteråret 1901 kom chancen for at begå det helt store kup.
Fra en ansat hos guldsmeden monsieur Bourdin hørte Jacob, at monsieur gemte store værdier i sit pengeskab i privaten.
Da lejligheden ovenover samtidig blev ledig, fik Jacob én af sine kumpaner, Bonnefoy, til at flytte ind.
Under navnet Guillot betalte Bonnefoy huslejen forud til portnersken, som han samtidig betroede, at han ville sætte lejligheden i stand.
Portnersken noterede sig da også, at to mænd klædt som håndværkere den følgende lørdag gik op i lejligheden.
Hvad portnersken ikke vidste, var, at Alexandre Jacob og endnu et bandemedlem havde forklædt sig, og at deres forehavende var alt andet end uskyldigt.
Paraply dæmpede lyden
Jacob havde forinden sikret sig, at Bourdin var rejst på landet, og søndag morgen slog han og Clarenson til. Med en stiksav og et bor lavede de et lille hul gennem gulvet til lejligheden nedenunder.
Gennem hullet stak Jacob en paraply, som han åbnede ved hjælp af et snoretræk.
Nu kunne paraplyen opsamle faldende murbrokker og dermed forhindre mistænkelig larm under det videre arbejde.
Halvanden time senere var hullet stort nok til, at Jacob og Clarenson kunne kravle igennem og ved hjælp af et tov klatre ned i Bourdins lejlighed.
Her brød de pengeskabet op og stak af med indholdet: Flere kilo guld og ædelsten samt kontanter.
Tyveriet var endnu ikke opklaret, da tidsskriftet Le Petit Journal nogle uger senere bragte en illustration af forbrydelsen.
Tyvene kom fra oven
Værktøjskassen rummede alt
Jacobs værktøjskasse indeholdt alt nødvendigt udstyr. Foruden bor, save og andet værktøj rummede den også ståltråd til at dirke pengeskabet op med.
Rebstige gav adgang til lejlighed
Ad en rebstige klatrede tyvene Jacob og Clarenson ned i Bourdins lejlighed. Hullet befandt sig over Bourdins seng, så de første murbrokker landede blødt og lydløst på madrassen.
Pengeskabet måtte brækkes op
Jacob forsøgte først at dirke pengeskabet op, men det mislykkedes. I stedet måtte tyvene brække skabet op. Til tyvenes held dæmpede et voldsomt tordenvejr lyden af boren og slag.
“Jeg vil hellere stjæle fra folk end selv blive berøvet”. Alexandre Jacob, 1905.
Politiet anslog, at tyvene slap væk med værdier for mere end 120.000 franc, ca. fire millioner nutidskroner.
Men trods rygterne havde de intet spor, som kunne føre dem til Jacob.
Først den 22. april 1903 under et kup i Nordfrankrig blev Jacob anholdt. To år senere kom han og 23 medskyldige for retten anklaget for 150 tyverier.
Jacob angrede ikke.
“Jeg vil hellere stjæle fra folk end selv blive berøvet”, erklærede han.
Retten viste ingen nåde. Jacob blev dømt til strafarbejde for livstid på atlanterhavsøen Îles du Salut.
Han nåede at afsone 20 år, før han fik lov til at vende tilbage til Paris. Efter løsladelsen levede Jacob en omflakkende tilværelse, og livslysten manglede.
Den 28. august 1954 begik han selvmord, 74 år gammel.