Lyden af seks pistolskud fik journalister og sekretærer på Le Figaro til at smide, hvad de havde i hænderne.
Chokerede løb de gennem avisens fornemme lokaler på Boulevard Haussmann i Paris – hen mod chefredaktør Gaston Calmettes kontor, hvor lyden kom fra.
Her ventede der dem et frygteligt syn:
Chefredaktøren lå livløs på gulvet i en blodpøl. Ved siden af ham stod en kvinde med en pistol i hånden.
Rank og iført en elegant, sort pelskåbe udstrålede hun en kølig ro.
Først da én af de tililende greb hende i armen, viste kvinden tegn på sindsbevægelse.
“Rør mig ikke. Jeg er en dame!” udbrød hun ophidset.
Mens læger forgæves forsøgte at redde Calmettes liv, blev gerningskvinden, Henriette Caillaux, mandag den 16. marts 1914 ført til politistationen.
Da madame Caillaux blev taget på fersk gerning, herskede der ingen tvivl om skyldsspørgsmålet.
Motivet var også givet på forhånd: Madame Caillaux var nemlig gift med Frankrigs tidligere premierminister Joseph Caillaux, som nærede et indædt had til Le Figaro og redaktør Calmette.
Domfældelsen ville blive en smal sag – troede alle.