Narkokartellerne er Mexicos forbandelse

Politiet er korrupt

1980’erne ligner en succes for USA’s kamp mod de colombianske narkokarteller, der er blevet trængt i defensiven af amerikanernes forstærkede indsats i Caribien og farvandet ud for Florida.

Men historien skal vise, at amerikanernes kamp blot sætter en endnu mere blodig og nådesløs fase af narkokrigen i gang.

Colombianske Pablo Escobar må erkende, at hans frygtede Medellín-kartel er tvunget til at satse på nye ruter for smuglingen af narkotika til USA. Han vælger Mexico og giver dermed liv til de mexicanske narkokarteller.

Mexicos beskedne narkoindustri styres i 1980'erne af Félix Gallardo, der med sin sidebeskæftigelse som politimand er Mexicos ubetingede konge over narkotikasmugling.

Samtlige narkoruter ind over grænsen til USA kontrolleres af “The Godfather”, som han bliver kaldt.
Fra 1982 kommer han til at fungere som samarbejdspartner for Pablo Escobars Medellín-kartel. Colombianerne kan let og problemfrit flytte narkosmuglingen fra vandvejen til Mexico. For Gallardo har allerede en velsmurt infrastruktur på plads, og han betaler politifolk, toldere og politikere for at kigge den anden vej.

I begyndelsen aflønner colombianerne de mexicanske gangstere med kontant betaling for hver indsmugling. Men i slutningen af 1980’erne forhandler mexicanerne sig frem til en ordning, hvor de i stedet får mellem 35 og 50 procent af den narkotika, der bliver smuglet. Med et slag er de ikke længere kun smuglere, men nu også involveret i salg.

Kartellerne bliver skabt

En vinterdag i 1989 indkalder den korrupte politimand Félix Gallardo landets førende narkoforbrydere til et møde i en luksusvilla i feriebyen Acapulco. Villaen er diskret, men skarpt bevogtet af betroede håndlangere.

Gallardo har indkaldt gangsterne, fordi han kan mærke jorden brænde under sine fødder: USA presser på for at få ham udleveret, fordi han et par år forinden kidnappede en amerikansk agent og torturerede ham til døde.

Godfatheren mener derfor, at det strategisk klogeste vil være, at de mange smuglerruter bliver styret af forskellige familier og bander, så et enkelt vellykket slag mod slangens hoved ikke er nok til at dræbe den.

Med beslutningen i luksus-villaen i Acapulco er de mexicanske narkokarteller en realitet.

Det er de to bagmænds fald, der får disse nydannede karteller til at blive selvstændige og magtfulde. Den første er Gallardo selv. Han har planlagt at stå i spidsen for alle kartellerne, men få måneder efter mødet bliver han anholdt af mexicansk politi og idømt 40 års fængsel.

I begyndelsen kan han styre de forskellige bander fra sin mobiltelefon i cellen, men snart flyttes han til et topsikret fængsel. Hvad der skulle være en velordnet organisation af karteller i fredelig sameksistens, bliver uden Gallardo hurtigt forvandlet til en blodig indbyrdes krig om at tilrane sig kontrol over narkosmuglingen.

Den næste topforbryders fald er lige så skelsættende. Den 2. december 1993 kommer colombianske agenter på sporet af verdens største narkokonge, Pablo Escobar. Som leder af Medellín-kartellet besluttede han år forinden at sende narko gennem Mexico og var dermed fødselshjælper for de mexicanske karteller.

Nu overlader han tronen til dem ved at blive dræbt af et skud gennem hjernen under sin flugt over Medellíns hustage. Et par år senere knækkes også det andet mægtige colombianske kartel, Cali, og pludselig dominerer helt nye – mexicanske – navne indsmuglingen og distributionen af narkotika til USA.

Siden da har Mexicos syv store karteller vokset sig til at blive det største kriminelle problem i hele Nordamerika. Over 39.000 mexicanere har mistet livet i den igangværende narkokrig.

Mexico blev et transitland

1980: Indsmuglingen af narko til USA har traditionelt foregået med skib over Det Caribiske Hav. Men en forstærket indsats med fly og toldskibe gør det stadig sværere for de colombianske karteller at få deres varer frem.

1982: Den mexicanske politimand og narkotikasmugler Félix Gallardo får kontakt med det colombianske Medellín-kartel og bliver dets samarbejdspartner i Mexico. I de følgende år opbygger han en stor organisation, som han er den enerådende leder af.

1984: En undercover-agent fra USA infiltrerer Gallardos organisation. Hans oplysninger fører til destruktionen af en cannabis-plantage, der producerer planter til en værdi af otte mia. dollar årligt. En rasende Gallardo får agenten kidnappet, tortureret og dræbt.

1988: Gallardo forhandler en aftale på plads med de colombianske karteller, så mexicanerne fremover ikke modtager penge, men i stedet bliver betalt med andele af den smuglede narkotika.

1989: Gallardo er klar over, at USA presser så voldsomt på for at få ham arresteret, at han må beskytte sin organisation. Han deler derfor smuglerruterne mellem forskellige grupperinger – de mexicanske narkokarteller er født. Få måneder senere bliver han anholdt.

1992: Narkokongen Pablo Escobar – lederen af Colombias Medellín-kartel – dræbes. Det baner vejen for de mexicanske gangstere, som nu bliver den største magtfaktor i den nordamerikanske underverden.