Eugénie Fougère ligger myrdet i sin seng

Prostitueret fældede morder

Politiet stemplede sagen som et simpelt rovmord, da society-kvinden Eugénie Fougère i 1903 blev fundet myrdet i kurbyen Aix-les-Bains. Men en bordelrazzia ledte ordensmagten på andre tanker.

Politiet stemplede sagen som et simpelt rovmord, da society-kvinden Eugénie Fougère i 1903 blev fundet myrdet i kurbyen Aix-les-Bains. Men en bordelrazzia ledte ordensmagten på andre tanker.

Album/Collection Kharbine-Tapabor/Imageselect

Klokken er 8.15 om morgenen i franske Aix-les-Bains. Frisøren Jean Pelletier ser frem til arbejdet, da han den 20. september 1903 ringer på døren til en af kurbyens luksusvillaer.

Hans opgave er at sætte de smukke, brune lokker, som har givet ejeren, kurtisanen Eugénie Fougère, tilnavnet “Madame Chocolat”.

Men Pelletier kommer aldrig mere til at frisere kvinden, hvis skønhed har skaffet hende en perlerække af rige elskere.

“Jeg prøvede på at skrige, men der kom ikke en lyd. Nogen fyldte noget i min mund, og jeg mistede bevidstheden”. Victorine Giriat, 1903.

I stedet får han sit livs chok. Fra førstesalen lyder desperate skrig.

En kvinde står i vinduet. Hendes ansigt er indsmurt i blod.

Flere mænd iler til med en stige, og Pelletier klatrer op. Han hjælper kvinden ud og hopper selv ind ad vinduet. Her venter et grufuldt syn.

I det ene værelse ligger en død stuepige. Og i soveværelset på førstesalen finder han sin stamkunde – bundet og kvalt i sin seng. Værelset er blevet gennemrodet, og Fougères kostbare juveler er forsvundet.

Politiets afhøring af den sårede kvinde, Victorine Giriat, afslører grufulde detaljer om rovmordet, som ryster den idylliske kurby.

Rapport vakte mistanke

Giriat fortæller, at hun som Fougères selskabsdame havde ledsaget madame i teatret aftenen forinden.

Ved hjemkomsten gik de begge til ro. Et par timer senere rev høje lyde imidlertid Giriat ud af søvnen. Hun gik ud for at undersøge sagen, men blev overfaldet i den mørke gang.

“Jeg prøvede på at skrige, men der kom ikke en lyd. Nogen fyldte noget i min mund, og jeg mistede bevidstheden. Hvor længe jeg var bevidstløs, ved jeg ikke, men jeg kom først til mig selv, da dørklokken ringede om morgenen”, forklarede hun politiet.

Eugénie Fougère tal
© Album/Collection Kharbine-Tapabor/Imageselect

Frisøren er den første på gerningsstedet

Eugénie Fougère ligger myrdet i sin seng

Fougère er natten forinden blevet bundet, kneblet og kvalt med et håndklæde. Retsmedicinernes rapport viser, at kvinden kæmpede for sit liv, og at drabet formentlig er begået af to personer.

Tililende finder Fougère

Fougères frisør, Jean Pelletier, og hans hjælpere undersøger liget. Kvinden er ikke kendt i byen, da hun blot lejer villaen, “Villa de Solms”, for sæsonen.

Tømte skuffer afslører tyveri

Rige elskere har foræret Fougère et stort udvalg af juveler, som nu er forsvundet. Politiets opgørelser viser senere, at byttet beløber sig til en værdi af 300.000 franc eller ca. 10 millioner nutidskroner.

Alt tydede umiddelbart på et simpelt rovmord. Men noget stemte ikke.

Retsmedicinernes fund viste nemlig, at de to kvinder ikke døde på samme tid. Mens tjenestepigen afgik ved døden kl. 23 om aftenen, levede Fougère i fire timer mere.

Hvad angik gerningsmanden, stod drabsafdelingen på bar bund. Ingen bemærkede, hvem der befandt sig hvor i Aix-les-Bains livlige natteliv.

En måned senere modtog politiet imidlertid et tip, som ledte dem på sporet af morderen.

“Da politiet stormede lejligheden, lå han død med en pistol ved sin side”.

Selvmord kom belejligt

Under en razzia på et af byens bordeller tilbød én af de arresterede kvinder oplysninger om mordet til gengæld for løfter om frit lejde.

Politiet indvilgede. Kvinden fortalte, at hendes elsker, bankfuntionærsønnen Henri Bassot, stod bag det hele.

Afhøringen af Bassot fik dog i første omgang politiet til at droppe mistanken igen. Uafhængige vidner kunne nemlig fortælle, at Bassot den 19. september befandt sig langt fra Aix-les-Bains.

Eugénie Fougère, Aix-les-Bains, rovmord

Franskmænd kunne efter mordet købe postkort med den smukke Eugénie Fougères (th.) portræt.

© Antikt postkort

Næsten samtidig henvendte en kvinde i Paris sig imidlertid til politiet. Hun fortalte, at hun kendte Giriat fra gamle dage.

Nu var Giriat vendt tilbage til Paris, hvor hun strøede om sig med penge. Hun og Bassot havde sammen planlagt røveriet i Aix-les-Bains, men Giriat og en lokal håndlanger stod for udførelsen, betroede hun veninden.

Håndlangerens medvirken forklarede, hvordan tjenestepigen kunne blive myrdet, mens Giriat var i teatret.

Politiet manglede imidlertid beviser, og den mistænkte, skrædderlærlingen César Ladermann, kunne ikke afhøres. Da politiet stormede lejligheden, lå Ladermann død med en pistol ved sin side.

Selvmordet kom belejligt for Giriat og Bassot. De blev begge anholdt og dømt med brændte stumper af breve udvekslet mellem de to som fældende bevis, men undgik dødsstraf. Som bagmand slap Bassot med 10 års strafarbejde, mens Giriat fik 15 for tyveri og medvirken til mordet på Fougère. Drabet på tjenestepigen blev henlagt som uopklaret.