Grækerne have dødelige forhørsmetoder
Torturen blev udviklet som forhørsmetode i antikkens Grækenland ifølge nogle historikere.
Under forhør anvendte grækerne bl.a. et særligt hjul, hvortil den anklagede blev bundet fast.
Bødlen snurrede derefter hjulet rundt med højere og højere hastighed, indtil den anklagede tilstod.
Hvis dette fortsatte for længe, kunne offeret til sidst få en hjerneblødning eller blive kvalt i sit eget opkast.
Selv Grækenlands vise filosoffer udviste stor tiltro til tortur som forhørsmetode.
Tortur gav, mente fx Aristoteles, “beviser af en art, der ser ud til at være absolut troværdig”.
Ifølge græsk mytologi blev titanen Prometheus dømt til dagligt at blive spist af en ørn.
Pisken var romernes foretrukne instrument
Pisken var ét af de mest anvendte torturinstrumenter i antikkens Rom, og romerne udviklede redskabet til perfektion.
Romerne rådede over mange forskellige varianter, som hver havde sin særlige funktion. Pisken kom især i anvendelse over for slaver, som ejeren frit kunne behandle efter forgodtbefindende.
Torturen var en del af slavernes hverdag, og i forbindelse med retssager stolede romerne fx ikke på en slaves udsagn, medmindre det var frembragt under tortur.
Der var ingen regler for, hvor mange piskeslag en person maksimalt måtte tildeles, så piskestraffe kunne sagtens resultere i livsvarige gener eller døden.
Det var ikke kun et problem for slaver – også krigsfanger, borgere fra erobrede lande og områder samt romerske soldater smagte ofte pisken.
Flagellums spidse pigge rev kødet af i store lunser.
Tortur var underholdning
I Romerrigets arenaer indgik tortur på lige fod med skuespil og sportskampe.
Befolkningen elskede at gyse over de blodige optrin, som samtidig viste, hvad der skete med dem, som forbrød sig imod Roms love.
● Æsler voldtog kvinder. Ofte var det trænede dyr, der udførte torturen i arenaen. Fx blev en kvinde, som stod anklaget for at have forgiftet fem mænd, bundet og voldtaget af et æsel.
Efter voldtægten blev vilde dyr sluppet løs i arenaen, så de kunne flå kvinden til døde og derefter æde hende.
Romerne trænede også geder til en bizar form for fod-tortur. Offerets fødder blev dyppet i en saltopløsning, som geden herefter slikkede på.
I begyndelsen var ubehaget mildt, men efter kort tid blev behandlingen ekstremt smertefuld.
● Kristne kogte i olie. Ild og skoldning indgik ofte i den romerske tortur.
Offeret blev fx pint med fakler, gloende metalplader eller ophedede mursten.
Især skoldning med kogende fedt eller olie var ofte anvendte metoder i arenaen, som særligt kristne måtte lide under.
● Gladiatorkamp var en mild straf. Gladiatorer kæmpede af og til imod kriminelle som en del af arenaens underholdning.
Da den dømte ikke havde nogen forudgående træning, endte optrinnet som regel med en smertefuld død for gladiatorens sværd.
Inden da kunne den kriminelle imidlertid få æresoprejsning ved at vise sit kampmod og sin udholdenhed.
● Blodige myter underholdt. Romerne elskede at få opført kendte myter i arenaen, hvor kriminelle blev afstraffet som en del af fortællingen.
De kunne fx blive klædt i løveskind og brændt ligesom halvguden Hercules.
En dødsdømt skulle opføre myten om Orfeus, der kunne tæmme dyr med sin lyre.
Iført kostume og lyre blev han derfor først sendt ind til tamme dyr, men efter et stykke tid blev en vild bjørn sluppet løs. Her hjalp lyren ikke, og han blev ædt levende.
● Kejseren narrede kriminelle. Psykisk tortur blev sjældent anvendt af romerne, der foretrak mere direkte metoder.
En undtagelse var den afstraffelse, som kejser Gallienus (253-268 e.Kr.) pålagde en juvelér, efter at han blev afsløret i at sælge falske ædelsten.
Juveléren blev anbragt i arenaen, hvorefter et stort løvebur blev rullet ind. Mens smykkehandleren rystede og bad om nåde, gik døren til buret op, og ud trippede en høne.
Over for den forbløffede juvéler og et storgrinende publikum proklamerede kejser Gallienus:
“Nu er du blevet narret, ligesom du selv har narret dine kunder”.
Den vanvittige kejser Caligula (37-41 e.Kr.) skulle efter sigende have tvunget en far til at se sin søn blive henrettet.
Herefter holdt kejseren en stor fest, hvor faderen fik at vide, at hvis ikke han kunne fortælle nogle gode vittigheder om henrettelsen, ville han selv være den næste, der stod for tur.
Paven slog ned på konkurrenterne
Fra 1100-tallet var den katolske kirke under pres fra mennesker, der ikke anerkendte romerkirkens lære og pavens ufejlbarlighed.
Det fik paven til at oprette inkvisitionen, der skulle finde synderne og få dem på rette vej. Brugen af tortur til formålet var udbredt og blev udført efter nøje anvisninger.
I 1400-tallet benyttede de katolske monarker, Ferdinand 2. og Isabella 1., inkvisitionen til at samle Spanien og skaffe sig rigdomme ved at overtage forfulgtes jord.
Under Den Spanske Inkvisition blev især konverterede jøder lagt for had og forfulgt.
Med Luthers reformation i 1500-tallet og naturvidenskabens opblomstring fik den katolske kirke nye fjender.
Nu blev protestanter og videnskabsfolk, der udfordrede kirkens verdensbillede, forfulgt og tortureret. Inkvisitionen blev først formelt afskaffet i 1908.
En tilståelse under tortur talte ikke
Inkvisitorerne vidste, at et menneske under tortur ville sige hvad som helst for at slippe for smerterne og ydmygelsen.
For at sikre sig, at tilståelser var ærligt ment, skulle den anklagede derfor gentage tilståelsen inden for 24 timer.
Den anklagede kunne også trække udsagnet tilbage. Her slap de heldige med en bøde, men ofte betød det bare, at torturen fortsatte.
Ifølge en inkvisitions-manual fra omkring år 1500 skulle torturen først stoppes, når den anklagede var blevet “tortureret tilstrækkeligt”, hvilket var op til inkvisitorerne selv.
Den eneste regel var, at den anklagede ikke måtte tortureres på samme måde flere gange, medmindre nye beviser var fremskaffet.
Derfor var det en stor fordel for inkvisitorerne at have mange forskellige torturinstrumenter.
Venlighed nedbrød fangerne
Under 2. verdenskrig var krigsfanger vigtige kilder til information. Derfor var forhørsmetoder i rivende udvikling i alle de krigsførende lande.
Ingen var bedre til at få fjendtlige krigsfanger til at tale end tyske Hanns Scharff, der forhørte fjendtlige piloter for Luftwaffe.
Scharffs metode omfattede hverken gennembankninger eller psykisk terror, men ganske almindelig venlighed.
Han blev fangernes fortrolige ven, der bragte dem mad, talte med dem og endda kunne finde på at tage dem med en tur i den lokale zoologiske have.
Scharff prøvede aldrig direkte at få informationer ud af krigsfangerne, men lod, som om han vidste alt i forvejen, hvilket hurtigt fik piloterne til selv at tale over sig.
Efter krigen spredte Schaffs metode sig bl.a. til den britiske efterretningstjeneste.
De inkluderede ofte en truende forhørsleder, som fik venligheden til at fremstå endnu stærkere.
Hanns Scharff forblev venner med mange af de krigsfanger, han havde forhørt.
Spiseskeen er et frygtet torturredskab
Psykisk vold blev den fremherskende torturmetode efter 2. verdenskrig, men fysisk vold var stadig udbredt.
I modsætning til i middelalderen brugte bødlerne ikke specielle instrumenter, men tog hverdagens redskaber i brug til nye og dystre formål.
Gummiknipler blev brugt til at slå fangen overalt på kroppen. Slag under fodsålerne medførte nærmest ulidelige smerter og efterlod ingen synlige mærker. Gummikniplerne var hyppigt anvendt i USSR, men bruges stadig i dag mod systemkritikere i mange dele af verden fra Zimbabwe til Usbekistan.
Skeer forvandlede sig til grufulde torturinstrumenter, når de fx blev klemt om offerets testikler. Metoden blev især brugt af russiske agenter i KGB.
Cigaretter kunne hurtigt give permanente brændemærker i hænderne på en sadistisk bøddel. Området omkring øjne og læber var særlig yndede mål for denne form for tortur. Torturen var meget anvendt i USSR, men blev også benyttet af kinesiske myndigheder imod medlemmer af den religiøse Falun Gong-bevægelse i slutningen af 1990’erne.
En plastikpose trukket ned over offerets hoved forårsager åndenød og skaber panik. Metoden blev brugt i udstrakt grad mod styrets fjender af Pol Pots Røde Khmer, der regerede Kampuchéa fra 1975 til 1979, og der er desuden rapporteret tilfælde fra bl.a. Mexico, Tyrkiet og Kina.
Tænger af alle slags blev anvendt til at rive neglene af anklagede under forhøret. Metoden bliver brugt over hele verden og blev blandt andet anvendt af den iranske shahs hemmelige politi, SAVAK.
Stolebenet kunne være et effektivt torturredskab, når offeret blev tvunget til at sidde på det i timevis. Metoden blev bl.a. brugt af det hemmelige politi i Polen imod kommuniststyrets kritikere.
Magthavernes frygt betyder torturen fortsætter
Efter 2. verdenskrigs grusomheder havde verdenssamfundet fået nok af statsautoriseret brutalitet.
Generalforsamlingen i den nyoprettede verdensorganisation Forenede Nationer vedtog derfor i 1948 en deklaration, der fastslog individets ret til at være fri for forfølgelse og tortur.
Hele 48 lande skrev under på erklæringen, der i dag er blevet anerkendt af stort set hele verden.
Landenes støtte betød imidlertid ikke, at regimerne holdt op med at øve vold imod styrets fjender.
Kina, El Salvador, Chile, Iran og Nicaragua, som alle tilsluttede sig aftalen, er fx kendt for at bruge tortur. Især frygten for den nationale sikkerhed kan få verdens lande til at “glemme”, hvad de har skrevet under på.
I det hele taget har verdenssamfundet haft ringe held med at bekæmpe torturen.
Tværtimod vurderer den internationale ikke-statslige organisation Amnesty International, at brugen af den statslige vold er stigende.
Organisationen modtog mellem 2009 og 2014 henvendelser om tortur i 114 lande og vurderer nu, at tortur foregår i større eller mindre udstrækning i 131 af verdens 195 lande.
Psykisk terror bruges overalt i verden
I 1900-tallet blev torturen i mindre grad fysisk, men ikke mindre grusom. Den psykiske vold antog opfindsomme former, som benyttes mange steder i dag.
Selv sanserne kan frarøves: Sanseberøvelse fratager den dømte syn, lugt og hørelse ved at anbringe ham i et helt mørkt eller helt hvidt rum uden møbler eller andet inventar. Selv vagternes trin hører den anklagede ikke, da skoene er dæmpet med gummisåler. Isolation i helt hvide omgivelser, hvor selv maden blot består af hvide fødevarer, fx ris, er særlig effektiv. Metoden blev bl.a. brugt af den iranske revolutionsgarde imod præstestyrets kritikere såsom journalister.
Fangeydmygelse er populær: Ydmygelser og krænkelser, som fx at tvinge offeret til at være nøgen, drikke urin eller bevæge sig rundt på alle fire, er en velkendt metode til at knække den anklagedes vilje. Denne form for psykisk nedbrydelse er en af de mest populære metoder inden for moderne tortur.
Musik medfører stress: Høj musik skaber vibrationer i offerets krop og fører til stress. Effekten forstærkes, hvis de samme musiknumre bliver gentaget igen og igen. Musiktortur har blandt andet været brugt af USA under krigen i Irak.
Grufulde løgne er hverdag: Foruroligende meddelser er særlig effektive over for fanger, der ikke har nogen anden kontakt med verden end fangevogterne. De kan fx fortælle, at den anklagedes børn eller andre nære familiemedlemmer er afgået ved døden, at hustru eller ægtemand er utro, eller at venner har angivet vedkommende. Dette hørte især til det sovjetiske KGB’s og det østtyske Stasis tortur-specialiteter.
Døden skulle ses i øjnene: Fingerede henrettelser er velegnede til at nedbryde den anklagede. Optrinnene kan bestå i, at bødlen holder en pistol imod den anklagedes tinding og foregiver at ville trykke af, eller de kan involvere et stort opsat scenarie med mange medvirkende, der foregiver at forberede en halshugning eller en hængning. Torturmetoden har vist sig effektiv i hundredvis af år. ISIS, bedre kendt som Islamisk Stat, benytter sig fx ofte af fingerede halshugninger af udenlandske gidsler.
Søvnmangel fører til vanvid: Søvnberøvelse er en simpel, men særdeles effektiv torturform, der efter nogle dage fører til, at den udsatte oplever hallucinationer, angst og uro. En metode, der bl.a. ofte benyttes af CIA, er at lade den anklagede sove kort efter flere dages søvnberøvelse og herefter vække vedkommende og straks begynde et nyt forhør. Undersøgelser på dyr viser, at forlænget søvnberøvelse er livsfarlig.
Afsløringen af amerikansk tortur i fængslet Abu Ghraib medførte stor fordømmelse.