Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Sådan opklarer efterforskere en mordbrand

Efter voldsomme brande, som fx den på Scandinavian Star, går brandefterforskernes arbejde i gang, Selvom de forkullede rester umiddelbart ligner et sort kaos, kan efterforskerne uddrage en masse oplysninger alene ud fra soden, flammernes mønster og ildens spredning. Oplysningerne kan afsløre, om branden er påsat.

Herunder kan du følge brandens udvikling på Scandinavian Star.

Efterfølgende følger vi brandefterforskernes arbejde, som er en struktureret proces, der består af flere trin.

Den første brand:

Kort før kl. 2.00.

Dødsbranden:

Kort efter kl. 2.00 – på styrbords side.

Oliebranden:

kl. 15.00 om lørdagen – dagen efter den første brand.

Brand i elevatorskakt:

Natten til søndag.

Diskoteksbranden:

Søndag – to dage efter den første brand – kl. 15.30.

Restaurantbranden:

Kort efter kl. 15.30 søndag.

Trin 1: Som det første skal arnestedet findes

  • Varmen spreder sig i et bestemt mønster

    Enhver brand afsætter en lang række forskellige spor, som efterforskere kalder brandmønstre. Fx vil en brand, som opstår nær gulvet, sprede sig opad og skabe et V-mønster på vægge og døre, der kan afsløre arnestedet.

    Vinklen på mønsteret kan desuden afsløre, om brandforløbet har været hurtigt eller langsomt – jo lavere vinkel, jo hurtigere har forløbet været.

  • Efterforsker udefra og ind

    Jo kraftigere branden har været, jo flere brandmønstre skal efterforskerne gennemgå. Hvis branden har stået på længe, har flammerne formodentlig slettet de først afsatte spor.

    Efterforskernes taktik er derfor at angribe gerningsstedet udefra og ind for at finde frem til arnestedet. Ved åbentstående døre viser sporene tydeligt, i hvilket rum branden er opstået.

  • Brandårsag skal findes

    Et arnested skal ofte findes lavt i lokalet, men ikke altid. Arnestedet er heller ikke nødvendigvis området med de største skader, men kan alligevel næsten altid opspores af erfarne efterforskere. Når arnestedet er identificeret, kan efterforskerne begynde at undersøge, om branden er påsat.

Enhver efterforskning begynder med at fastslå brandårsagen. For at kunne gøre det skal efterforskerne finde arnestedet, hvor branden startede. Opgaven er svær, når et rum eller en bygning er helt udbrændt, og alt er dækket af aske.

Derfor er det nødvendigt, at brandefterforskerne kender teorier om flammers generelle dynamik, får kortlagt brandens tidsmæssige forløb og undersøger, hvilke materialer der har været i brand, og kender deres egenskaber, når de udsættes for ild.

Sod og røgudvikling omkring udbrændt møblement kan afsløre, hvilken retning branden har spredt sig i, og dermed pege tilbage til arnestedet.

Brandmønstre.

Dybden i de alligatormønstrede krakeleringer i forkullet træværk indikerer, hvor længe branden har stået på, men dybderne varierer kraftigt afhængigt af fx træsort og trækforhold.

Trin 2: Efterforskerne roder i glasskår og aske

Når brandefterforskerne undersøger, om en brand skyldes en forbrydelse, leder de – som på ethvert andet gerningssted – efter fysiske spor.

Fingeraftryk og genetisk materiale kan sagtens overleve varmen fra selv en kraftig brand, men sporene kan være svære at finde i et udbrændt lokale.

Selvom alle overflader er forkullede, er der heldigvis andre materialer, som afslører forholdene før og under branden. Særligt brandens indledende fase er central for efterforskningen.

  • Glas er det bedste spor

    Et af brandefterforskernes bedste fysiske spor er glas. Allerførst kan efterforskerne fastslå, om en gerningsmand har knust fx et vindue, inden han har påsat branden. Varmeudvikling knuser nemlig glas på en helt anden måde, end hvis glasset var blevet knust før branden. Og hvis branden er begyndt som følge af en forbryderisk eksplosion, vil glasset ligge smadret på gulvet i modsat retning fra arnestedet, og glassplinterne vil være lange og smalle.

    Derudover kan sodsværtet glas afsløre, om branden har stået på længe, før et overtryk i rummet har knust ruden. Det kan være tegn på, at branden er opstået naturligt og ikke hjulpet på vej af fx benzin.

  • Askebunker er guld værd

    Selvom kun aske er tilbage, vil viden om gerningsstedets indretning afsløre, om store brændstofkilder har været placeret atypisk. En gerningsmand kan fx have stakket aviser eller affald eller flyttet møbler sammen og antændt materialet som et bål.

  • Benzin og fodspor afslører forbryderen

    Som på ethvert andet gerningssted søger efterforskere efter genstande, der ikke burde befinde sig ved brandens arnested, fx lightere eller benzindunke. Området omkring arnestedet kan også have tydelige spor efter en forbrydelse, som fx opbrudte skabe eller brandsikre døre, der er holdt åbne med en kile for at sikre ilden ilt og give den mulighed for at sprede sig.

    I visse tilfælde kan efterforskere også stadig finde fx sålaftryk, fordi ilden primært spreder sig opad.

Trin 3: Kemikeren påbegynder sit arbejde

Den type bevismateriale, som brandefterforskerne oftest tager med fra brandtomten til laboratoriet, er rester af tekstiler, typisk tæpper, som mistænkes for at indeholde brændbare væsker.

I laboratoriet kan kemikere afgøre, om tekstilerne har været vædet i en brændbar væske – og dermed efter al sandsynlighed har været brugt til en forbrydelse.

Hvis kemikerne kan fastslå den præcise brændbare væske, som tekstilet har været vædet i, kan den viden indsnævre kredsen af mistænkte, ved at man finder ud af, hvem der har haft adgang til præcis den type væske.

  • Væske brænder i ringforme

    En brand, der er antændt med brændbare væsker, efterlader sig tydelige spor. Fx vil flere tæpper, der er blevet overhældt med benzin, have brandskader i samme mønster –typisk en lang stribe – hvor væsken er blevet hældt ud.

    Når en brændbar væske antændes, vil kun væskens gasser brænde i begyndelsen. Randzonerne omkring væsken vil derfor have de største skader, mens væskens centrale kontaktflade først bliver antændt senere. Processen efterlader typisk et donutformet spor.

  • Flere prøver hjælper på opklaringen

    Har efterforskerne mistanke om, at en brændbar væske er blevet brugt i forbindelse med branden, udtager de prøver fra gerningsstedet, som de forsegler i særlige brandposer af nylon. Ofte er det et stykke gulvtæppe, som skæres ud og placeres i en pose, mens andre prøver af gulvtæppet om muligt indsamles til såkaldte blindprøver, der skal be- eller afkræfte tilstedeværelsen af en brændbar væske.

    Prøver af forskellige materialer kan også være nyttige, fordi materialer brænder ved forskellige temperaturer, og viden om brandtemperaturerne kan røbe, hvilken brændbar væske der er blevet anvendt.

  • Laboratorieprøve afslører alt

    Den forseglede prøve bliver analyseret i et laboratorie med en teknik kaldet gaskromatografi. Kromatografien afslører prøvens kemiske forbindelser, og hvilken brændbar væske der er tale om.

    En kemisk analyse af brandprøver, der primært består af jord eller kemisk materiale, skal opbevares på køl eller i fryser. Ellers begynder mikroorganismer at nedbryde eller gære prøverne til en form for ætanol, der giver et misvisende resultat af analysen. Brændbare væsker kan på gerningsstedet opspores af hunde.

Trin 4: Forbrydelsen bliver genskabt

Når efterforskerne har fastlagt arnestedet, samlet tekniske beviser og fastslået, om branden var påsat, kan de påbegynde en rekonstruktion. Dette endelige trin i efterforskningen kan bruges til at danne et overblik over antallet af potentielle brandstiftere, hvis ikke de forudgående undersøgelser har klarlagt listen over mistænkte.

Ved at lave en minutiøs gengivelse af handlingsforløbet for Scandinavian Star-branden kunne efterforskerne fx udelukke, at den dømte pyroman Erik Mørk Andersen kunne have startet alle brandene alene.

  • Afhør øjenvidner

    Øjenvidneberetninger bliver brugt til at opstille en tidslinje over brandens spredning. I moderne brandefterforskning bliver videoovervågning, alarmer og adgangskontrolposter også inddraget.

    Loggen fra et alarmanlæg kan fortælle om tidspunkter, bevægelser, og hvilke detektorer der først blev aktiveret, og dermed give et fingerpeg om arnestedsområdet.

    Hvis flere detektorer blev aktiveret på forskellige tidspunkter, kan det afsløre, hvordan branden har spredt sig.

  • Tegn forbryderens rute

    Når tidspunkterne er fastlagt, kan efterforskerne begynde at gisne om brandstifterens rute til og fra gerningsstedet. Ved brande på offentlige steder kræver visse områder ofte en nøgle, hvilket potentielt kan afkorte listen over mistænkte.

    Desuden kan gerningsmandens rute også afsløre niveauet af kendskab til bygningen eller i tilfældet med Scandinavian Star, skibet.

  • Find motiverne

    Rekonstruktionen resulterer i en decimeret flok af mistænkte, som kan blive underlagt yderligere undersøgelser, der bl.a. kortlægger motiver og eventuelle alibier.

    Hvis en mistænkt allerede tidligere er blevet undersøgt, kan sodrester eller spor efter brændbare væsker på tøjet højne bevisbyrden mod personen

Læs også:

Kriminalitet

Scandinavian Star: Historien bag katastrofen

31 minutter
Kriminalitet

Morderen der elskede børn

26 minutter
Kriminalitet

Grusomt mord chokerer Norge

22 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul