Slægtsforsker jagtede morder med DNA og kirkebøger

Hverken Anna-Lena eller Mohammed overlever overfaldet.

Nær gerningsstedet finder politiet morderens kniv og en hue. Kniven er fuld af blod, og i huen finder de nogle få hår.

Med disse spor og Anna-Lenas aldersangivelse bør sagen hurtigt kunne opklares, mener Jan Staaf, efterforskningsleder hos Linköpings politi. En til to uger, forudser han i svensk TV.

Efterforskningen ender dog med at tage et omfang, hvis lige ikke er set siden drabet på Sveriges statsminister, Olof Palme, i 1986.

Trods 13.000 tips fra offentligheden, 7.000 afhøringer og 5.000 DNA-tests for at spore mulige mistænkte forbliver sagen uopklaret.

Da politiet i 2019 planlægger at afprøve en ny DNA-metode, ringer telefonen hos efterforskningsleder Jan Staaf. I røret er DNA- og slægtsforsker Peter Sjölund.

“Behøver I hjælp?” spørger eksperten.

Staaf accepterer tilbuddet, og blot fem uger efter at Peter Sjölund begynder arbejdet med at slægtsforske, kan svensk politi pågribe gerningsmanden fra Linköping.

Fortiden afslører nutidens forbrydere

Når Peter Sjölund var så sikker på at kunne bistå, skyldtes det et retsmedicinsk gennembrud i USA. Efter mere end 40 års menneskejagt lykkedes det i 2018 amerikanske efterforskere at fange den berygtede seriemorder kendt som “Golden State Killer”.

Amerikanerne fandt frem til den eftersøgte morder vha. en metode, der kaldes genetisk genealogi. Metoden er en kombination af klassisk slægtsforskning og moderne DNA-forskning.

Peter Sjölunds erfaring med DNA-slægtsforskning fik ham i 2019 til at tilbyde det svenske politi sin hjælp med at spore dobbeltmorderen fra Linköping. Første skridt var at anvende det efterladte DNA-materiale.

På kniven havde politiet fundet blod fra de to ofre, men også fra gerningsmanden, som havde skåret sig under overfaldene.

“Politiet havde DNA fra gerningsstedet, og af dette blev der i april 2020 fremstillet en DNA-profil i samme format som en almindelig DNA-test til slægtsforskning. Profilen blev uploadet til slægtsforskningsdatabasen FamilyTreeDNA, hvor den blev sammenlignet med alle andre personer i databasen”, forklarer Peter Sjölund til HISTORIE.

Det amerikanske firma FamilyTreeDNA tilbyder DNA-baseret slægtsforskning til private.

Resultatet var en liste af personer, som havde dele af deres DNA tilfælles med den ukendte dobbeltmorder. Listen var klar i begyndelsen af maj, og med den begyndte det detektivarbejde, som Sjölund har udført i over 10 år, når han med brug af kirkebøger og dødsannoncer hjælper private kunder med at finde ukendte slægtninge.

“Jeg kortlagde stamtræerne for personerne på listen tilbage til slutningen af 1700-tallet og kunne derefter finde ud af, hvordan de er i familie med hinanden”, uddyber Peter Sjölund.

Arbejdet resulterede i vidtforgrenede stamtræer med 600-700 mennesker, og det lykkedes at finde fælles forfædre til flere af dem, som havde DNA tilfælles med morderen. Morderen måtte derfor have fået sit DNA fra de samme forfædre.

“Fra de fælles forfædre i begyndelsen af 1800-tallet undersøgte jeg så frem i tiden for at finde mandlige efterkommere, der var født på det rigtige tidspunkt til at kunne være gerningsmanden”, forklarer Peter Sjölund og fortsætter:

“Jeg fandt ni mænd, og det sidste skridt var at spore deres slægtshistorie baglæns for at se, hvem af dem der var i familie med alle profiler på listen, som havde dele af morderens DNA i sig”.

Skandinaviske rødder løser gåden

Peter Sjölund benyttede DNA, der var indsamlet på gerningsstedet 16 år tidligere. DNA’et var blevet analyseret i de stærke computere hos Nationellt forensiskt centrum (NFC), der er svensk politis retsmedicinske center.

Tidligere skulle forskerne bruge en del blod fra gerningsstedet – helst i mængder, der svarer til flere bloddråber – for at kunne lave en DNA-profil. I dag er teknikken blevet forfinet.

“Analyseteknologien er i dag så effektiv, at blot omkring 10 nanogram DNA er nok. Det kan du få fra en tusindedel af en bloddråbe. Analysen er dog vanskelig, hvis materialet indeholder blandet DNA fra flere personer, eller hvis det er gammelt materiale, hvor DNA’et er nedbrudt”, forklarer Peter Sjölund.

Materialet kan også stamme fra spyt, sæd, hår eller hudceller. Med lidt held kan matchende slægtninge findes i løbet af få dage – og derefter bliver sagen markant nemmere at løse. Genetisk genealogi har dog også sine begrænsninger.

“Det kræver, at politiet finder brugbart DNA, og at gerningspersonen har rødder i et land, hvor man kan slægtsforske, og hvor mange har ladet sig DNA-teste”, forklarer Peter Sjölund.

I sagen fra Linköping var det politiets held, at mange skandinaver bruger slægtsdatabasen FamilyTreeDNA. En juniaften i 2020 faldt brikkerne i det indviklede puslespil derfor på plads hos Peter Sjölund.

Eksperten havde indsnævret antallet af mulige gerningsmænd til to brødre. Den dengang ca. 20-årige morder måtte nu være midt i 30’erne – og den alder passede på den ene af brødrene. Peter Sjölund tog telefonen og ringede efterforskningsleder Staaf op:

“Hej Jan, det er Peter Sjölund. Jeg har fundet gerningsmanden”.

Uidentificerede ofre får et navn

Flere vidner i Linköping havde i 2004 beskrevet dobbeltmorderen og hans alder for politiet. Da lillebroren i Peter Sjölunds opstillede stamtræ aldersmæssigt passede, blev han hentet ind, så politiet kunne foretage en DNA-test.

“Matchet var 100 pct., hvorefter han erkendte sig skyldig”, fortæller Peter Sjölund.

I efteråret 2020 gav det genlyd i Sverige, da den anholdte – en 37-årig mand ved navn Daniel Nyqvist – blev dømt for dobbeltdrabet og sendt i psykiatrisk forvaring.

Gennem årene havde den arbejdsløse Nyqvist levet isoleret i en lille lejlighed. Uden DNA-slægtsforskning kunne dobbeltmorderen måske have taget sin grumme hemmelighed med sig i graven, lød politiets vurdering under retssagen.

Den svenske succeshistorie med genetisk genealogi er ikke enestående. Siden 2018, hvor “Golden State Killer” blev fanget, har politiet i USA brugt genetisk genealogi i flere hundrede kriminalsager, eksempelvis i en sag om fundet af makabre lig-rester fra en uidentificeret kvinde på en ødegård i Missouri i 1990. Reb bundet om det opløste lig tydede på mord.

Efter 30 års forgæves opklaringsarbejde kontaktede politiet firmaet Othram i Texas, der bl.a. identificerer ofre vha. DNA-materiale fra gerningssteder.

I Othrams laboratorium blev DNA-materialet fra laden i Missouri – herunder prøver fra kvindens knogler og blodrester på rebene – kortlagt. Resultatet blev sendt videre til GEDmatch, en amerikansk slægtsdatabase.

Politiet fandt frem til slægtninge i databasen og derigennem til en halvsøster. Gennem en sammenligning med halvsøsterens DNA kunne politiet fastslå identiteten på den myrdede kvinde i laden, men mordet er fortsat uopklaret.

Metoden vækker betænkelighed

Genetisk genealogi står over for et gennembrud på linje med brugen af fingeraftryk, vurderer Peter Sjölund.

“Man kan søge efter en ukendt person vha. fjerne slægtninge, og i Skandinavien har vi de bedste muligheder i verden med vores fine arkiver og folketællinger. Der er hundredvis af cold cases i hvert land, og måske 10 pct. af dem kunne løses med denne metode”, lyder vurderingen fra eksperten.

I USA er den ældste mordsag løst med genetisk genealogi fra 1956. I princippet er det muligt at gå tusinder af år tilbage, bare forskerne har tilstrækkeligt DNA.

“Det er ikke teknologien, som sætter grænsen, men hvor langt tilbage man kan slægtsforske, og hvor mange matches man får med andre DNA-testede”, siger Peter Sjölund.

En anden – mere nutidig – begrænsning er, at genetisk genealogi faktisk ikke er tilladt i Sverige. Metoden indgik i sagen fra Linköping, fordi politiet som forsøg havde fået lov til at afprøve den. Men trods den store succes har politikere og jurister i Sverige betænkeligheder ved at lovliggøre metoden.

Når millioner af brugere lader sig DNA-teste og registrere i en slægtsdatabase, bør det nemlig kunne ske uden risiko for at blive fejlagtigt mistænkt eller uønsket involveret i en kriminalsag, lyder ræsonnementet. I Peter Sjölunds optik er risikoen for fejl dog minimal:

“Enten finder man slet ikke nogen – fx hvis personen har en anden biologisk far end den officielle – eller også finder man den rigtige familie, hvor gerningsmanden er et af børnene”.

Det etiske aspekt fylder også i USA. Hos FamilyTreeDNA skal brugerne eksempelvis give tilladelse til, at deres DNA må anvendes til efterforskning, og metoden må ifølge amerikansk lov kun bruges i sager om drab, voldtægt og bortførelser.

I Danmark kan metoden være på vej til at blive lovlig. I februar 2023 gav den danske regering således tilladelse til, at Justistministeriet og Rigspolitiet sammen undersøger muligheden for at anvende metoden i sager om drab og grov vold.