Kinesisk spion-prinsesse blev Japans vigtigste våben
Hun var seks år, da hun blev foræret væk til sin fars japanske ven og fik navnet Yoshiko Kawashima. Senere blev hun oplært til mesterspion og forberedte Japans magtovertagelse af hendes fødeland, Kina. Hendes våben var sex, vold og afpresning.
Yoshiko Kawashima i 1932. Som spion for Kina havde prinsessen netop gennemført den succesrige “falske krig” i Shanghai.
Yoshiko Kawashima vidste præcis, hvordan hun skulle lokke den kinesiske eksil-kejserinde længere ud på skråplanet: “Tag en pibe til, min søde ven.”
For længe siden havde de to unge kvinder kendt hinanden, da de begge var små piger i Kina. Nu var året 1931, kejserfamilien var sat fra magten, og den smukke kejserinde Elizabeth Wan Rong levede afsondret og ensomt i sit eksil under japansk beskyttelse.
Hun nød at få besøg af sin veninde Yoshiko, der havde tilbragt mange år i Japan og desuden levede det vilde liv uden at nægte sig selv fornøjelser.
Elizabeth kunne ikke vide, at grunden til venindens pludselige interesse var mere end venskabelig. Yoshiko var blevet hyret som japansk spion, og hendes opgave var at benytte sig af Elizabeths velkendte tilbøjelighed for opium.
Helst skulle kejserinden tilbringe så meget tid som muligt i en salig opiums-rus, så hun ikke kunne påvirke sin mand, kejser Pu Yi.
Kejseren selv var stærkt fristet til at modtage et japansk tilbud om at blive kejser af Manchuriet, mens kejserinden havde gennemskuet, at han ville blive marionet for Japan, og indtrængende rådede ham fra ideen.
I 1853 gennemtvang USA, at det isolerede Japan åbnede sig for Vesten. Det skabte bitterhed hos en kreds af traditionelle japanske magthavere, som så Japan som repræsentant for en overlegen kultur, der skulle udbredes til resten af verden. I 1870'erne grundlagde kredsen en hemmelig efterretningstjeneste med dette formål. Kejser Hirohito (1901-89) videreførte en heroisk tradition for at genoprette Japans magt og ære.
Prinsesse i mandetøj
Yoshiko Kawashimas oprindelige navn var Aisin Gioro Xianyu, og hun blev født 24. maj 1907 som prinsesse i den del af Kina, som tidligere var den selvstændige stat Manchuriet.
Hendes kælenavn var Dongzhen, som betyder “Østens Juvel”. Under det navn blev hun senere skrevet ind i spionagens dunkle historie – og hendes liv var da også i usædvanlig grad som taget ud af en knaldroman.
Som seks-årig blev hun foræret væk til sin fars, fyrst Sus, nære ven, japaneren Naniwa Kawashima, som tegn på de to mænds venskab og respekt.
Den lille pige fik et nyt japansk navn, Yoshiko Kawashima. Naniwa var imidlertid en af Japans prominente spioner og prægede Yoshiko, så hun kom til at nære et indædt had til kineserne og en tilsvarende glødende beundring for alt japansk.
På andre måder var Yoshikos opdragelse ret utraditionel. Hun blev opdraget næsten som en dreng og passede ikke ind i den japanske rollemodel for en ung kvinde – blid, bly og tavs – og blev smidt ud af flere skoler.
Som 17-årig forsøgte hun at begå selvmord, formentlig fordi hun som 15-årig blev voldtaget af Naniwas far, og som 17-årig af Naniwa selv. Selvmordsforsøget lykkedes ikke, men de voldsomme begivenheder blev et vendepunkt for Yoshiko.
Hun klippede sit lange hår af, begyndte at gå i mandetøj, forførte mænd og kvinder til højre og venstre og opførte sig i det hele taget seksuelt grænseoverskridende.
Når hun senere selv fortalte historien, pralede hun af, at det var hende selv, der som helt ung havde forført sin stedfar, Naniwa.
Japans hemmelige tjeneste
I 1927, da Yoshiko var 20 år, blev hun giftet væk til den mongolske prins Kanjurjab. Det blev hendes første opgave for Japan, idet ægteskabet hovedsageligt var arrangeret for, at landet kunne få en fod indenfor i Mongoliet.
Efter et år havde hun fået nok og rejste til Shanghai, hvor hun genoptog sit vilde liv med masser af fester, opium og seksuelle udskejelser.
Til en nytårsfest i 1930 mødte hun den japanske generalmajor Takayoshi Tanaka, som var en mand med stor magt. Han var chef for den japanske efterretningstjeneste i Shanghai, og Yoshiko forsøgte straks at forføre ham.
Han har senere selv forklaret, at han afviste hende med den begrundelse, at hun var en ægte prinsesse og han blot en mand af folket. Men Yoshiko opsøgte ham gentagne gange for at låne penge af ham og på den måde gøre dem til ligeværdige.
Da hun senere fandt ud af, at de havde en fælles fetichistisk svaghed for lange læderstøvler, var et forhold uundgåeligt, men Yoshiko var dyr i drift, og Tanaka begyndte at bruge efterretningstjenestens penge på at opfylde hendes ønsker. Han sørgede dog også for, at hun fik undervisning i bl.a. engelsk.
Det viste sig nyttigt, for en dag sendte Tanakas chef, oberst Itagaki, bud efter ham.
Efterretningstjenesten havde fået brug for det umage pars talenter, og Yoshiko med det kinesiske udseende og de gode forbindelser blev sendt af sted for at manipulere det kinesiske kejserpar til at gøre, som Japan ønskede.
Yoshiko Kawashima blev født i 1907 som Aisin Gioro Xianyu, prinsesse af Manchuriet. Fra omkring 1931 spillede hun en afgørende rolle i Japans forsøg på at dominere Kina.
Hun lagde slanger i kejserens seng
I luksus-eksilet var kejserinde Elizabeth Wan Rong af bare kedsomhed blevet afhængig af opium, mens hendes mand drømte om at komme til magten – præcis, hvad japanerne havde regnet med.
Mens de lokkede Pu Yi med at blive kejser af Manchuriet, holdt Yoshiko kejserinden i skak. Dagligt sendte oberst Itagaki kejseren forfalskede dødstrusler fra en manchurisk krigsherre, mens Yoshiko smuglede slanger ind i hans seng og gemte bomber i hans frugt, mens hun påstod, at kineserne stod bag.
Til sidst var Pu Yi mør og rejste til Manchuriet, som fik det japanskklingende navn Manchukuo. Her blev han udnævnt til landets guvernør – ikke engang til kejser som lovet.
Yoshiko tog til Shanghai og tog inititativer til det, der blev kendt som “den falske krig”. Sammen med Tanaka betalte hun en gruppe kinesiske forbrydere for at angribe japanske virksomheder og bosættelser, mens japanerne officielt forlangte, at byens kinesiske borgmester standsede angrebene.
Det kunne han selvfølgelig ikke. Japanerne indsatte derpå elitetropper i byen og forberedte sig på at invadere hele Kina.
Henrettet for foragt for Kinas jord
Yoshiko lå ikke på den lade side, men indledte forhold til lang række centralt placerede mænd. Deres intime betroelser blev straks rapporteret videre til Tanaka, som gav informationerne til sine japanske overordnede.
En af Yoshikos elskere var britisk militærattaché, og han oplyste – belejligt nok – at den vestlige verden næppe ville gribe ind for at beskytte Kina mod en japansk invasion. I 1937 gik japanske tropper ind i Kina.
Da Yoshiko og Tanaka havde afsluttet deres opgave, genoptog Yoshiko sit vilde liv. Det blev efterhånden for meget – og for dyrt – for Tanaka, som sendte hende tilbage til Manchukuo.
Her forførte hun Pu Yis militære rådgiver, generalmajor Hayao Tada, der som tak gav hende lov til at oprette sit eget kompagni af elitesoldater. Yoshiko valgte sine soldater efter udseende og hyggede sig storartet som deres chef, der kunne beordre dem til hvad som helst.
Hun fik også lov til selv at flyve et bombefly, da japanerne sønderbombede Shanghai. Kilderne påstod, at hun senere lo hånligt ad de forkullede lig i gaderne.
I 1937 indtog japanerne Peking og gav Yoshiko en høj administrativ post i byen. Det passede hende godt, da hun havde fået sværere ved at charmere rigmænd til at finansiere hendes forbrug. Det hårde liv havde sat sine spor.
I stedet rejste hun penge ved via sit embede at opspore velhavende kinesere. Dem lod hun kidnappe mod løsepenge (som hun stak i lommen) eller afpressede ved at true med anklager om forræderi.
Efter krigen fik Yoshiko tilbudt at vende tilbage til Japan, men gik under jorden. Få måneder efter, i november 1945, blev hun opsporet af revolutionslederen Chiang Kai-Sheks efterretningstjeneste.
Da hun ikke kunne føre bevis for sin japanske adoption, blev hun dømt – ikke som japansk spion og krigsforbryder, men som kinesisk forrædder.
- marts 1948 blev Yoshiko Kawashima, Østens Juvel, ført til en træblok og halshugget. For forræderi – og fordi hun under bombningen af Shanghai havde forhånet byen og dens indbyggere.
Som spion spillede hun på sit flotte ydre, som dog ikke forhindrede, at hun i 1948 blev henrettet som forrædder i Peking.