Snedige våben kunne uhindret dræbe
Spionerne bar ofte våben til selvforsvar eller snigmord bag fjendens linjer. Våbnene blev gemt på mange snedige måder, så grænsevagterne og politiet ikke opdagede dem.
Paraplyen, der dræbte
Den kolde krigs mest berømte snigmord fandt sted den 8. september 1978, da den bulgarske journalist og systemkritiker Georgi Markov var på vej hjem til sin lejlighed i London.
Mens han ventede på grønt lys, mærkede han et stik i benet. En mand med paraply undskyldte sin klodsethed, og tre dage senere døde Markov under frygtelige smerter. Det viste sig, at paraplyen var et avanceret våben, bygget som et luftgevær, der kunne affyre en giftampul fyldt med giften ricin.
Få historien om den første spionudveksling på Glienicker Brücke
Hundelort viste vej: Denne almindeligt udseende efterladenskab fra en hund er i virkeligheden en sender, der under den kolde krig kunne styre amerikanske fly frem til et bombemål. Foto: International Spy Museum
Et søm til ligkisten: Et hult søm blev brugt til at skjule en forgiftet nål. Våbenet var fortræffeligt til snigmord. Foto: Dk Images
From CIA with love: USA arbjdede aktivt på at skaffe sig af med Fidel Castro, der havde magten på Cuba, 150 km fra den amerikanske kyst. I mindst ét tilfælde forsøgte CIA at plante forgiftede cigarer i Castros nærhed. Rygter vil vide, at CIA også præparerede cigarer med sprængstof. Foto: Pcc Behike
Dansker bag paraplymord: Gerningsmanden bag det det berømte paraplymord i London 1978 er aldrig fundet, men Scotland Yard er sikker på, at morderen er Francesco Gullino. Han havde dansk pas og levede inden mordet i København. Foto: DK Images
Pennen til nærkamp: Britiske agenter blev udrustet med denne pen med et enkelt skud i. Pennepistolen var ikke særlig træfsikker, men den var yderst velegnet til at såre en modstander og sikre sig hans – langt stærkere – våben. Foto: Imperial War Museum