I 1881 henvender pariserinden Thérèse Humbert sig til sin bank for at optage et større lån. For at overbevise bankfunktionæren om, at banken trygt kan låne hende pengene, fortæller hun en fantasifuld historie.
Under en togrejse to år tidligere reddede hun med sit lugtesalt den amerikanske mangemillionær Robert Henry Crawford fra at dø af et hjerteanfald, beretter hun. I taknemmelighed testamenterede Crawford hele sin formue til Humbert.
“Alle, der var noget – inden for politik, jura eller finanser – endte før eller siden i Humbert-familiens hjem”. Ven af familien Humbert.
Nu er Crawford død, og kun en formsag står mellem hende og arven på 100 mio. franc, omkring 27 mia. i nutidskroner, påstår hun.
Bankfunktionæren godkender lånet. Men det hele er det rene opspind. Og løgnen om togturen er kun den første i en række af udspekulerede svindelnumre, som skal sikre Thérèse Humbert et liv i luksus for lånte penge.
“Aflever pengene, din heks!” lyder et af råbene fra mængden, som venter på Thérèse Humbert ved ankomsten til Paris.
Thérèse Humbert ankommer til Paris
Den 29. december 1902, ni dage efter arrestationen, ankommer Thérèse Humbert og hendes følge under politieskorte til den parisiske banegård Gare du Nord. Politifolkene må beskytte Humbert mod en rasende folkemængde, mens de fører hende til arresthuset Conciergerie.
Brødrene er medskyldige
Thérèse Humberts brødre, Romain Daurignac og Emile Daurignac, er arresteret for medvirken til bedrageri. Retten idømmer dem senere henholdsvis to og tre års fængsel for deres rolle i sagen. Brødrene har blandt andet over for de franske myndigheder udgivet sig for at være nevøer til Robert Henry Crawford, manden, som angiveligt testamenterede sin arv til Humbert.
Søster bliver frikendt
Marie Daurignac, Thérèse Humberts yngste søster, er ligesom resten af familien under arrestordre. Hun er anklaget for medvirken til bedrag, men bliver frikendt af retten.
Fester for lånte penge
For banklånet køber Humbert adskillige ejendomme. Blandt købene er en herskabslejlighed på Avenue de la Grande Armée nr. 65, én af Paris’ fornemste adresser.
Her flytter Humbert i 1885 ind med ægtemanden Frédéric, en falleret forretningsmand, og parrets fem-årige datter, Eve.
En stab på 20 tjenestefolk kræser om gæsterne, når Humbert underholder Frankrigs absolutte elite, herunder både præsident og premierminister.
“Alle, der var noget – inden for politik, jura eller finanser – endte før eller siden i Humbert-familiens hjem”, beretter en ven af familien.
“Hvad jeg vil have, det får jeg”. Thérèse Humbert.
“Hvad jeg vil have, det får jeg”, lyder Humberts motto, som hun lader indgravere i et af sine guldure.
Men ikke alt er godt. Oftere og oftere er Humbert bagud med afdragene. De mange millioner er angiveligt gemt i et pengeskab på lejlighedens tredjesal, men Humbert nægter at vise værdierne frem.
Som påskud for, at betalingen trækker ud, angiver hun problemer med Crawfords nevøer, en påstand, hun beviser ved at fremvise breve fra familien i Amerika.
Selvmord afslører svindel
Et par gange trækker utålmodige kreditorer Humbert i retten. Men løfter om bod og bedring og den kendsgerning, at hendes svigerfar, Gustave Humbert, nu er finansminister i Frankrig, gør, at hun klarer frisag.
Men i 1896 tager sagen en uventet drejning. Girard Bank, én af Humberts kreditorer, er så hårdt trængt, at ejeren, Paul Girard, opsøger Humbert. Han trygler hende om at betale sin gæld tilbage.
Humbert nægter, og i desperation trækker han sin revolver og affyrer den imod hende. Da han rammer ved siden af, tager han hjem og skyder sig selv i stedet.
Thérèse Humbert – “La Grande Thérèse”, som pariserne kaldte hende – charmerede alt og alle, også stjerneadvokaten Henri Robert.
Under opklaringen af Girard Banks fallit opdager advokaten, som står for at udrede bankens forhold, flere breve fra Crawford-familien.
Da han undersøger brevenes afsender, opdager han, at adressen, 1302 Broadway, slet ikke eksisterer. Det samme gælder Crawford selv, hans nevøer – og Humberts arv.
Humbert føler jorden brænde under sig. I hast forlader hun derfor landet med sin ægtemand og datter. Imens åbner statsanklageren pengeskabet.
Bag den pansrede dør gemmer der sig en gammel avis, en italiensk mønt og en bukseknap.
Få måneder senere, i december 1902, bliver Humbert arresteret i Madrid. Ved retten bliver både hun og ægtemanden idømt fem års fængsel.
Efter afsoningen forsvinder hun ud af historien, som havde hun – ligesom arven, som var årsagen til hendes storhed og fald – aldrig eksisteret.