Den jødiske sikari-sekt var, efter alt at dømme, en af historiens første terrorgrupper. I al fald var sikarierne blandt de første til at bruge metoder, som vi i dag ville definere som terror: Vold udført af enkeltpersoner eller grupper, hvis formål er at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab.
Sikarierne udøvede deres mange terrorangreb i det første århundrede e.Kr., hvor Judæa – omtrent nutidens Palæstina og Israel – var blevet erobret af romerne og omdannet til en romersk provins.
Områdets jødiske befolkning gjorde jævnligt oprør mod besættelsesmagten, og blandt de mest mest oprørske grupper var sikarierne. Gruppen var kendt for at være mere ekstremistisk og voldelig end andre jødiske fraktioner.
VIDEO: Sikarierne slog til i byens hjerte
Fjender blev dolket ihjel
Enhver person, der underlagde sig romerne, blev ifølge den jødisk-romerske historiker Josefus betragtet som et legitimt mål for likvidering af sikarierne. Deres angreb gik bl.a. udover flere tempelpræster og medlemmer af den jødiske elite, som samarbejdede med romerne.
Sikariene skjulte typisk dolke under deres kjortler og blandede sig med de store folkemængder ved højtider, hvorefter de myrdede deres mål i fuld offentlighed – til skræk og advarsel for alle, som ikke bekæmpede romerne. Derefter forsvandt de sporløst ind i den paniske folkemængde.
Undertiden gik sikariernes angreb også ud over sagesløse civile. Fx ødelagde de madlagrene i Jerusalem for at udhungre byens indbyggere og tvinge dem til at kæmpe mod romerne. Josefus fortæller, at de fanatiske sikarier også angreb en række landsbyer, hvor de massakrerede 700 kvinder og børn.
Efter flere årtiers bitter strid blev de sidste sikarier besejret af romere i år 73 e.Kr.
