Terrorister: Målet helliger ALTID midlet

I det første århundrede e.Kr. blev området Judæa – i dag Palæstina og Israel – erobret af romerne og omdannet til en romersk provins.

Besættelsesmagtens brutalitet gav grobund for historiens første terrorgruppe – de ekstremistiske sikariere.

Enhver, som samarbejdede med romerne i Judæa, blev betragtet som et legitimt mål for sikarierne, hvis navn slet og ret betyder “dolk-mænd” på latin.

Terroristerne – eller oprørsbevægelsen alt efter synsvinkel – slog typisk til under højtider, hvor store menneskemængder var samlet i gaderne. Med en dolk skjult under kjortlen gled terroristerne ubemærket ind i folkemasserne og myrdede deres mål i fuld offentlighed.

“Den frygt, som mordene fremkaldte, var værre end selve forbrydelserne. Hvert eneste menneske frygtede døden hver eneste time, som var han i krig”, skrev den jødisk-romerske historiker Josefus om sikariernes terror.

Sikariernes angreb gik til tider også ud over sagesløse civile. Ifølge Josefus myrdede sikarierne op mod 700 uskyldige kvinder og børn under forskellige terroraktioner.

Sikariernes knivstikkeri sluttede i år 73 e.Kr., hvor de endegyldigt blev besejret af romerne.

Hvert år den 5. november tændes der bål over hele England. I flammerne brænder en dukke, som forestiller landets berømteste terrorist – Guy Fawkes.

Guy Fawkes var én af hovedmændene i den såkaldte Krudtsammensværgelse i 1605.

Sammensværgelsens mission var at sprænge den protestantiske konge og hele det engelske parlament i luften og dermed bane vej for en ny katolsk stat.

Midlet var 36 krudttønder, som de katolske terrorister havde placeret i et kælderrum lige under overhuset i Westminster Palace.

Guy Fawkes’ opgave var at antænde krudttønderne den 5. november 1605. Desværre for ham havde de engelske myndigheder modtaget et tip om at gennemsøge Westminster Palace samme morgen.

I et af kælderrummene fandt kongens soldater krudttønderne, der var skjult under brændestykker og kul.

Guy Fawkes blev pågrebet og tortureret og dømt til døden for højforræderi den 31. januar 1606.

Efter henrettelsen blev hans lig slæbt gennem Londons gader som advarsel til andre potentielle terrorister, der planlagde at gå op imod kongen.

I 1845 blev Irland ramt af kartoffelpest, der kastede landet ud i en hungersnød, som krævede én million menneskeliv frem mod 1850.

Ud af kaosset opstod den irske revolutionære bevægelse Det Irske Republikanske Broderskab (IRB) – også kendt som Fenians.

Op gennem 1860’erne forsøgte IRB at rekruttere irske soldater fra englændernes egne rækker og mobilisere en væbnet kamp mod den britiske overmagt.

Komplottet mislykkedes, da britiske spioner fik nys om foretagendet, og i 1880’erne droppede IRB den væbnede kamp til fordel for en række bombeattentater – den såkaldte dynamitkampagne.

Mellem 1881 og 1885 stod IRB bag i alt 18 terrorbomber i London og Glasgow. Omkring 80 mennesker blev såret under terrorangrebene, og tre mistede livet.

I 1916, mens Storbritannien var travlt beskæftiget med 1. verdenskrig, iværksatte IRB Påskeopstanden i Dublin, der førte til den irske uafhængighedskrig.

Efter uafhængighedskrigen blev IRB opslugt af Den Irske Republikanske Hær (IRA), der kæmpede for genforening med Irland op gennem det 20. århundrede gennem væbnet kamp og terrorangreb.

Den 13. marts 1881 blev den russiske zar, Aleksandr 2., dræbt af en bombe få kilometer fra Vinterpaladset.

Attentatmanden var russeren Ignacy Hryniewiecki, som var medlem af den anarkistiske terrorgruppe Folkets Vilje.

Attentatet på Aleksandr 2. blev begyndelsen på en bølge af lignende attentater på magteliten i Europa og USA udført af anarkister, der ønskede at opløse statsmagten.

I 1894 udførte terrorbevægelsen 10 bombesprængninger alene i Frankrig, og samme år blev den franske præsident, Sadi Carnot, dræbt af en anarkist på vej til en teaterforestilling i Lyon.

“Dens (anarkismens, red.) tilhængere er ikke kun fjender af samfundet og af fremskridtet, men selve frihedens dødsfjender”, tordnede den amerikanske præsident, Theodore Roosevelt, i en tale i september 1901.

To dage forinden var hans forgænger, William McKinley, blevet skudt og dræbt af anarkisten Leon Czolgosz under en udstilling i byen Buffalo.

Den anarkistiske bevægelse kulminerede med mordet på den østrigske ærkehertug, Frans Ferdinand, den 28. juni 1914, der udløste 1. verdenskrig.

I starten af 1900-tallet kæmpede militante kvindelige demonstranter – de såkaldte suffragetter – for at få stemmeret i Storbritannien.

En af landets mest berygtede suffragetter var Emily Wilding Davison. Hun havnede i fængsel ni gange, bl.a. for at kaste sten mod en britisk ministerbil i 1909.

Davisons berømteste øjeblik fandt dog sted den 4. juni 1913 under hestevæddeløbet Epsom Derby lidt syd for London.

Da kong George 5.s hest Anmer løb et ræs på væddeløbsbanen, spurtede Davison fra tilskuerpladserne ud foran hesten.

Den kvindelige vovehals blev slået bevidstløs af sammenstødet og fik et kraniebrud, der endte med at koste hende livet.

Det er usikkert, om Davison rent faktisk forsøgte at stoppe hesten i en sensationel protest – eller om hun bevidst begik selvmord for at ende som martyr for kvindebevægelsen.

Sikkert er det dog, at Emily Wilding Davison og suffragetternes kamp for kvindernes stemmeret endelig bar frugt ved afslutningen af 1. verdenskrig.

Den 6. februar 1918 vedtog det britiske parlament, at kvinder skulle have lov til at stemme.

“Sjakalen” eller “Carlos” hedder egentlig Ilich Ramírez Sánchez og voksede op i Venezuela i 1950’erne med en far, der var rabiat kommunist.

Den politiske ideologi smittede af på sønnike, og i 1970 sluttede Carlos sig til den marxistiske terror-organisation Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) i Libanon.

I 1974 stod Carlos bag et bombeangreb i Paris, der kostede to personer livet, men han slog først for alvor sit navn fast som en af verdens mest frygtede terrorister året efter.

Her førte Carlos den 21. december 1975 en gruppe terrorister ind i de olieproducerende landes (OEPC) hovedkvarter i Wien, dræbte tre personer og tog 60 gidsler.

I 1982 og 1983 cementerede Carlos sin status som verdens mest eftersøgte terrorist, da han stod bag flere bombeattentater i Paris og Marseille, der krævede 11 mennneskeliv.

Carlos blev pågrebet af franske kommandosoldater i Sudan i 1994 og har siden siddet fået en livstidsdom i Frankrig. Han hævder selv at stå bag 1.500 mord.

Terrorgruppen Rote Armee Fraktion (RAF) var en udløber af 1960’ernes ungdomsoprør og havde som erklæret mål at “knuse den fascistiske politistat i Vesttyskland” med bombeterror og mord.

I 1972 lykkedes det politiet at anholde flere RAF-medlemmer – bl.a. lederne Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Ulrike Meinhof.

Uden for fængslet gennemførte RAF flere aktioner for at presse staten til at slippe de fængslede fri. I 1975 besatte terroristerne den vesttyske ambassade i Stockholm, men svensk politi stormede bygningen, og gidselaktionen mislykkedes.

To år senere, i 1977, bortførte RAF præsidenten for den tyske arbejdsgiverforeningen, Hanns Martin Schleyer. Men kansler Helmut Schmidt nægter at give efter. Gruppen henrettede Schleyer, og efterfølgende begik Baader og Ensslin selvmord i fængslet.

Rote Armee Fraktion fortsatte med bomber og mord, men den 20. april 1998 var det slut. I en pressemeddelelse offentliggjorde gruppen sit endelige farvel:

“For næsten 28 år siden, i maj 1970, opstod RAF. I dag afslutter vi dette projekt. Byguerillaen RAF er historie”.

Osama bin Laden grundlagde al-Qaeda i 1988 for at bekæmpe islams fjender over hele kloden. Og der var i hans optik ingen større fjende end det kapitalistiske USA.

Fra slutningen af 1990’erne stod Osama bin Laden og al-Qaeda bag flere terrorangreb, der skulle provokere amerikanerne til at gå i krig med Mellemøsten.

Bin Laden var overbevist om, at en krig mellem USA og Mellemøsten ville ødelægge USA’s økonomi og på længere sigt tvinge supermagten i knæ.

Efter terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 fik terroristen sin vilje. USA invaderede Afghanistan, og Osama bin Laden og hans topfolk gik det næste årti under jorden.

Den 2. maj 2011 slap terror-lederens held op, da amerikanske Navy SEALs stormede hans tilflugtssted i den pakistanske by Abbottabad og dræbte ham i en kugleregn.

“Retfærdigheden er sket fyldest”, lød det fra daværende præsident Barack Obama efter likvideringen.

Efter et årtis intens jagt havde amerikanerne omsider fået deres hævn.