I påsken i 1483 blev Edward 4. pludselig syg. Lægerne kunne intet stille op, og den 9. april udåndede Englands konge.
Edwards ældste søn, som var 12 år og også hed Edward, var selvskreven som tronarving og skulle snarest krones. Forud for ceremonien blev prinsen den 19. maj 1483 indlogeret i Tower of Londons såkaldt Hvide Tårn – præcis som landets stolte traditioner foreskrev. Den 16. juni blev også hans lillebror, Richard, anbragt i tårnet.
“De pressede sengetøj og puder hårdt mod drengenes munde, så de i løbet af kort tid blev kvalt." Skrift af Thomas More, 1557.
Men Edward fik aldrig sin krone, og hverken han eller broren kom nogensinde ud af tårnet igen. Hvad der udspandt sig i Tower of London, forbliver en af briternes største kriminalgåder, for prinserne forsvandt simpelthen.
Mange har senere forsøgt at løse gåden – filosoffen og statsmanden Thomas More var syv årtier senere ikke i tvivl: Prinserne blev myrdet, slog han fast i et skrift fra 1557. Udåden blev begået af “den ondsindede, vredladne, misundelige” hertug af Gloucester, prinsernes onkel, som var formynder for den unge konge.
Hertugen hyrede gennem én af sine betroede støtter, James Tyrell, to mænd til at udføre ugerningen, beretter More.
Onkel kuppede sig til magten
Mistanken var ikke grundløs. Hertugen modarbejdede fra begyndelsen arveprins Edward, blandt andet ved gentagne gange at udsætte kroningsceremonien.
Imens spredte han rygter, som såede tvivl om Edwards ret til tronen. Prinsens far, den afdøde Edward 4., havde allerede lovet en anden kvinde ægteskab, da han giftede sig med prinsens mor.
Det kongelige giftermål havde dermed været ugyldigt, og da Edward var født uden for ægteskab, kunne han ikke arve tronen, lød det. Parlamentet godtog argumentet, som gjorde hertugen, den afdøde konges bror, til den retmæssige arving til Englands trone.
Prinserne befandt sig stadig i Tower, da hertugen den 6. juli 1483 lod sig krone som kong Richard 3. Kort tid efter forsvandt drengene for altid.
Teater gjorde mordet berømt
William Shakespeare beskrev mordet på prinserne i skuespillet “Richard III”. Maleriet viser en scene fra skuespillet.
Drabene foregik ifølge More på den måde, at morderne, Miles Forest og John Dighton, om natten listede sig ind i prinsernes kammer.
Her pressede de “sengetøj og puder hårdt mod drengenes munde, så de i løbet af kort tid blev kvalt. De ophørte med at ånde og opgav deres uskyldige sjæle til Gud og Himlens lyksaligheder”.
Morderne lod ligene begrave under trappen “i passende dybde og under en dynge sten”, skrev More.
Kongehuset forbød undersøgelse
Beviser havde More imidlertid ingen af, og mange betvivlede hans troværdighed; fx skrev More sin beretning, længe efter at mordene havde fundet sted, og tilsyneladende uden førstehåndskendskab til sagen.
Til gengæld havde More grund til at hænge Richard ud som morder. More var nemlig kansler for Henrik 8. fra Tudor-slægten, Richard 3.s ærkerivaler. More gjorde desuden heller ikke nogen hemmelighed ud af, at han ikke kunne udstå kong Richard.
Omkring 100 år efter at More udgav sit skrift, dukkede to skeletter imidlertid op ved trappen i Det Hvide Tårn på det sted, hvor prinserne angiveligt lå begravet. Knoglerne tilhørte børn på prinsernes alder, viste undersøgelser foretaget i 1933.
Alene synet af det dystre “Tower of London” fik mange englændere til at gyse.
At More kendte mere til sagen end antaget, stod klart i 2020, da den engelske historiker Tim Thornton påviste, at sønnerne til én af de formodede mordere, Miles Forest, befandt sig ved Henrik 8.s hof, mens More var kansler. More havde dermed haft adgang til gode kilder, mens han skrev sin beretning.
En egentlig opklaring er dog ikke i sigte, og mange spørgsmål forbliver ubesvarede; fx ved ingen endnu, om skeletterne i Det Hvide Tårn virkelig er prinserne.
DNA-analyser kan løse mordgåden, men dronning Elizabeth har indtil videre nægtet at give tilladelse til proceduren.