Ufrugtbar dronning kostede kongen livet

Alexander 1. sad usikkert på Serbiens tronen. Da han i 1900 giftede sig med en 12 år ældre enke, som ikke kunne føde ham en arving, begyndte nedtællingen til hans blodige død.

Alexander 1. sad usikkert på Serbiens tronen. Da han i 1900 giftede sig med en 12 år ældre enke, som ikke kunne føde ham en arving, begyndte nedtællingen til hans blodige død.

DEA/A. DAGLI ORTI/Getty Images, Shutterstock

Stemningen var høj, da grupper af officerer natten til den 11. juni, 1903 indtog den serbiske hovedstad Beograds værtshuse.

Mændene drak og sang, stadig mere højrøstede som aftenen skred frem. På beværtningen ”Serbiens Krone” bad de gentagne gange orkesteret spille Dragas march – en hyldestmarch til landets dronning.

”Snart kommer Draga til at danse efter en ganske anden pibe” Officer i den serbiske hær, 1903

Men officererne havde ikke til hensigt at hylde majestæten. Musikken var ment som en hån, og mens orkesteret spillede, blev mændenes bemærkninger mere og mere hadske.

”Snart kommer Draga til at danse efter en ganske anden pibe”, fastslog en officer spottende, inden han og de andre ved midnat brød op for at sætte kursen mod kongeparrets palads.

Serbien var splittet

Hadet mod kongehuset var ikke nyt. Ingen serbisk konge havde de seneste 100 år siddet sikkert på tronen. To stærke dynastier - Obrenovic-dynastiet, som Alexander tilhørte og Karaderdavic-dynastiet kæmpede om magten.

Sagen blev yderligere kompliceret af, at Østeuropas to rivaliserende stormagter, Rusland og Østrig-Ungarn støttede hver sin fraktion.

Mens Østrig-Ungarn stod bag Alexander, voksede støtten til Karaderdavic-dynastiet. Især officerer drømte om forandringen, som – håbede de – ville bane vejen for et militært stærkt Storserbien.

Lejligheden til at udskifte kongen kom i 1900, da den dengang 24-årige Alexander giftede sig.

Den udkårne, Draga Masin, var nemlig et helt igennem upassende parti, mente mange. Ikke alene var den nye dronning datter af en psykisk syg far og en alkoholiseret mor, hun var også enke, hele 12 år ældre end Alexander og – viste det sig - ude af stand til at få børn.

Tre år efter brylluppet slog kritikerne til. Med officeren Dragutin Dimitrijevic - kaldet Apis - i spidsen, besluttede de, at tiden var kommet til at skaffe både Draga og Alexander af vejen.

La Domenica del Corriere, majkup, Alexander 1. og Draga

Kongemordet fik stor opmærksomhed over hele Europa. Tegningen er fra det italienske ugemagasin La Domenica del Corriere

© DEA/A. DAGLI ORTI/Getty Images, Shutterstock

Kupmagere angreb fra alle sider

Kaptajn retter sin pistol mod kongen

En gruppe skarpt bevæbnede officerer venter på kongen, da han bliver trukket frem fra sit skjulested. Angiveligt retter kaptajn Mihailo Ristić som den første sin pistol mod kongen.

Dronningen skærmer sin mand

Øjenvidner fortæller, at dronning Draga lægger sig imellem morderne og kongen. Dronningens forsøg på at beskytte sin mand er dog forgæves.

Mange deltager i myrderierne

Angiveligt gennemborer 36 kugler Alexanders krop, mens 14 rammer Draga. Flere officerer blev desuden skudt under det kaotiske kupforløb.

Officerer skændede dronningens lig

Den 10. juni 1903 samledes omkring 100 officerer på Beograds beværtninger.

Efter en våd aften drog de kort efter midnat mod paladset. Her sprængte de den store port til bygningen væk med dynamit. Eksplosionen henlagde samtidig paladset i fuldstændigt mørke.

”Gentagne gange skød de på kongen og dronningen og gik løs på dronningen med deres sværd. De skar i hendes arme og sprættede hendes mave op” Herbert Vivian, 1904

De overrumplede vagter gjorde kun spredt modstand og snart stod officererne i kongens og dronningens sovegemak. Værelset var tomt.

Desperate endevendte de sammensvorne paladset fra kælder til kvist men uden held. Rasende vendte de tilbage til soveværelset, hvor de væltede møblerne og flænsede gardinerne med sablerne.

Til sidst fandt de kongens oppasser, som de - under dødstrusler - tvang til at udpege de kongeliges skjulested. Stum af skræk nikkede oppasseren mod en hemmelig dør, som var halvt skjult bag sengen.

Med en økse splintrede officererne døren og afslørede derved kongen og dronningen, som barfodede og iført nattøj, krøb sammen i et skab.

Peter 1., Serbien, Beograd

Kong Peter 1., som efterfulgte den myrdede Alexander 1., blev Serbiens sidste konge.

Aldrig så snart var de kongelige trådt ud, før en officer løsnede det første skud. Flere fulgte. hvorefter drabsmændene skændede dronningens lig.

”Gentagne gange skød de på kongen og dronningen og gik løs på dronningen med deres sværd. De skar i hendes arme og sprættede hendes mave op”, rapporterede den engelske journalist Herbert Vivian.

Til sidst smed officererne ligene ud fra slottets balkon.

Efter kuppet kom Peter 1., et medlem af Karaderdavic-dynastiet på tronen. Men mordene fik også mere vidtrækkende konsekvenser.

De skaffede nemlig Dragutin Dimitrijevic en fremtrædende post i hæren. Magten brugte han ti år senere – i 1914 – til at udtænke drabet på den østrigske ærkehertug Franz Ferdinand, en begivenhed som udløste 1. verdenskrig.